Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

Feriecenter udvider badeland

Skallerup Seaside Resort med knap 2.000 sengepladser er klar til at åbne udvidet badeland i juni.

Skallerup Seaside Resort er efter planen klar med udvidet vandland og spa til højsæsonen 2023. (Visualisering: Skallerup Seaside Resort)
Skallerup Seaside Resort er efter planen klar med udvidet vandland og spa til højsæsonen 2023. (Visualisering: Skallerup Seaside Resort)

Der er fortsat gang i investeringerne hos det nordjyske feriecenter Skallerup Seaside Resort, hvor 2023 byder på både udvidelser og forbedringer.

En ny sæson står for døren i det nordjyske feriecenter Skallerup Seaside Resort, og det betyder at forberedelserne til den kommende sæson er i fuld gang.

Det indebærer igen i år investeringer i yderligere opgraderinger af feriecenteret samt åbningen af det udvidede vand- og spaområde.

I sommeren 2022 begyndte feriecenteret således deres hidtil mest omfattende projekt med en udvidelse og renovering af feriecenterets vandland og spaafdeling, og det er dermed 2023-sæsonens store nyhed, når det efter planen står færdigt umiddelbart inden højsæsonen.

“Vores hidtil største investering er det spritnye vandland og en opgradering af vores knap 1.400 kvadratmeter store spaafdeling,” siger Jørgen Høll, direktør i Skallerup Seaside Resort i en pressemeddelelse.

“Tidsplanen holder, og vi har gjort store fremskridt med projektet allerede. For eksempel har vi netop støbt fundamentet til trappetårnet, der skal føre op til den nye tresporede vandrutsjebane.”

“Og nu glæder vi os endnu mere til den 9. juni, hvor vi gerne skulle være klar til at byde de første gæster velkommen til vores nye faciliteter,” lyder det fra Jørgen Høll.

Behov for større feriehuse

Grundet en stigende efterspørgsel på større huse valgte feriecenteret sidste år at udvide sortimentet med syv nye kæmpesommerhuse.

Den stigende efterspørgsel understøttes af tal fra Danmarks Statistik, som ifølge Skallerup Klit Resort bekræfter, at antallet af feriehuse over 150 kvadratmeter er steget med mere end 60 procent siden 2010.

“Allerede umiddelbart efter vi havde bygget de tre første huse i 2019, kunne vi mærke en stor efterspørgsel fra gæsterne, som var meget begejstrede for idéen om, at tre generationer kunne holde ferie i samme hus.”

“Som feriecenter er det selvfølgelig vigtigt for os at kunne tilbyde et produkt, som er attraktivt for gæsterne, og derfor udvidede vi sidste år sortimentet med yderligere syv nye kæmpesommerhuse,” forklarer Jørgen Høll.

Måske vil denne artikel også interessere dig:

Passende antal

I år fortsætter Skallerup i samme tempo – dog er det i denne omgang opdateringer i feriecenterets allerede eksisterende feriehuse, som er på tapetet:

“Vi har ramt et passende antal huse nu, og derfor har vi ikke planer om at udvide med flere huse inden for nærmeste fremtid.”

“I år vil vi i stedet fokusere på at arbejde videre med opdatering af interiøret i husene. Det er en tidskrævende proces, men hvis alt går efter planen, er vi færdige med alle husene i 2024, og så går vi i gang med lejlighederne,” forklarer Jørgen Høll.

Skallerup Seaside Resort råder i dag over knap 2.000 sengepladser fordelt i 292 ferieboliger.

Fik du læst ...

Debat

Regeringens millioner til turismeudvikling mangler fokus på de oplevelser, der reelt trækker gæsterne til, mener Jonas Luttermann fra Top Attraktioner.

Navne

Medlemmerne af Horesta Region Hovedstaden har valgt de profiler, der skal tegne foreningen i den kommende periode.

Debat

Offentlige midler skal mindske investeringsefterslæbet og skabe lokal vækst gennem færre regler, mener Lars Bertolt Winther, chef for DI Turisme, Kultur & Oplevelser.

Debat

Når vi investerer i bedre stier, et levende havnemiljø eller en smukkere bymidte, er det ikke kun for turisternes skyld, men også en investering...

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading