Connect with us

Hvad søger du?

featured

Direktør til den nye Destination Nordvestkysten hentes hos VisitDenmark

Den nye direktør for det fremtidige turismesamarbejde mellem Thisted, Holstebro, Hjørring, Jammerbugt og Lemvig kommuner bliver Peter Krusborg Pedersen, der kommer fra en stilling som konstitueret markedsdirektør for Norge/Sverige hos VisitDenmark.

Peter Krusborg Pedersen bliver ny direktør for Destination Nordvestkysten. (PR-foto)
Peter Krusborg Pedersen bliver ny direktør for Destination Nordvestkysten. (PR-foto)

Den nye direktør for det fremtidige turismesamarbejde mellem Thisted, Holstebro, Hjørring, Jammerbugt og Lemvig kommuner bliver Peter Krusborg Pedersen, der kommer fra en stilling som konstitueret markedsdirektør for Norge/Sverige hos VisitDenmark.

Destinationsselskabet NordvestKysten bliver det nye samarbejde omkring turisme i Nord- og Vestjylland. De fem kommuner Thisted, Holstebro, Hjørring, Jammerbugt og Lemvig er gået sammen i destinationsselskabet og har i fællesskab også fundet en ny direktør.

Med en omsætning på cirka 2,8 milliarder kroner i 2018 og en gennemstrømning af cirka 45 % udenlandske turister er det ikke noget helt lille skib, som direktøren skal sætte kurs for.

Manden, som kommer til at stå ved roret for dette nye flagskib, hedder Peter Krusborg Pedersen, er 34 år og kommer fra en stilling som konstitueret markedschef for Sverige og Norge i VisitDenmark. Det meddeler Thisted Kommune i en pressemeddelelse.

Peter Krusborg Pedersen har arbejdet i såvel København som Stockholm og London.

“Jeg ser virkelig frem til at starte på jobbet, og til at arbejde med alle aspekterne af turisme i en region, som jeg kender virkelig godt. Vi kommer til at have et stort fokus på både at skabe udvikling og lave solid markedsføring, samtidig med at vi skal finde et fælles fodslag i en ny organisation.”

Den svenske udfordring

Peter har arbejdet ni år i forskellige stillinger inden for turisme, hovedsageligt ved VisitDenmark og har desuden læst en kandidat i turisme ved Aalborg Universitet.

Turismen i Danmark har nogle udfordringer, hvoraf en af dem er det svenske marked, som Peter netop har stort kendskab til:

“Udfordringen med det svenske marked er noget, som jeg mener er særlig relevant for Nordvestkysten, for vi har jo svenskerne som naboer og et stærkt rederi til at hjælpe os med at få dem over sundet.”

Peter bor i dag på Frederiksberg, men har planlagt at flytte til Aalborg. I sin fritid spiller han tennis, løber og holder af at rejse. Han kommer oprindeligt fra Holstebro.

Han tiltræder efter planen jobbet omkring 1. februar. Til marts vil Destination NordVestkysten afholde stiftende generalforsamling og derefter være klar 1. april, 2020.

Fik du læst ...

Rekruttering & uddannelse

Det kræver en samlet indsats fra skoler, lærere, branchen og politikerne at skaffe den nødvendige arbejdskraft, mener direktør Anne-Birgitte Agger, Hotel- og Restaurantskolen.

Tendenser

Gastronomi i vandkanten: Naturen skal kunne smages, hvis håbet om mere købestærke turister skal nås ved Vesterhavet.

Tendenser

2022 var til historiebøgerne for feriehusbranchen. Per Dam, adm. direktør i Sol og Strand Feriehusudlejning forudser et mere ustabilt 2023, men er også fortrøstningsfuld.

Camping & feriehuse

Dansk camping og glamping kan både lære og lade sig inspirere af vores nordiske naboer, mener eksperter. Se top-10 glamping-oplevelser i Norden 2023.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet