Connect with us

Hi, what are you looking for?

Erhvervsturisme

Destination Sønderjylland bliver nyt medlem af MeetDenmark

Destination Sønderjylland ønsker at styrke arbejdet med erhvervs- og mødeturismen, og træder derfor ind i MeetDenmark fra årsskiftet.

Pia Lange Christensen, formand for MeetDenmark, indledte konferencen ved at understrege betydningen af erhvervsturismens bæredygtige omstilling. (Foto: MeetDenmark/Rasmus Laurvig)
Pia Lange Christensen, formand for MeetDenmark glæder sig over udvidelsen fra 11 til 12 medlemmer. (Foto: MeetDenmark/Rasmus Laurvig)

Det nationale udviklingsselskab for erhvervs- og mødeturisme, MeetDenmark, har de seneste to år haft vokseværk fra 4 til 11 medlemsdestinationer fordelt over hele Danmark. Fra årskiftet indlemmer man endnu et medlem, når Destination Sønderjylland indtræder.

Det nye medlem har en ambition om at andelen af erhvervsturister i destinationen skal stige fra de nuværende ca. 4 % af overnatningerne og 10 % af turismeomsætning i Sønderjylland.

Destinationsdirektør Kirsten Oldenborg Lundvang glæder sig over det nye medlemsskab, og ser samtidig et potentiale i at sprede turisterhvervet ud over hele året:

”Ved at kombinere ferie- og erhvervsturisme er der mulighed for at skabe en stabil omsætning for turisterhvervet hele året. Erhvervsturisterne har også et højere døgnforbrug end ferieturisterne, som bl.a. gør forretningsområdet attraktivt for turisterhvervet. Ud over at gavne turismen kan erhvervsturisme også bruges som løftestang til at understøtte de industrielle styrkepositioner i Sønderjylland ift. udvikling, bosætning og arbejdspladser i området.”

Pia Lange Christensen, forperson for MeetDenmark, ser positivt på Destination Sønderjyllands ønske om at melde sig ind i MeetDenmark:

”Det er meget positivt, at Destination Sønderjylland ønsker at blive en del af MeetDenmark. Destinationen rummer et stort potentiale, og vi ser frem til at understøtte deres arbejde med at opdyrke den internationale erhvervs- og mødeturisme med den viden, erfaring og kapacitet, der ligger i udviklingsselskabet og i medlemskredsen.”

Om MeetDenmark

MeetDenmark er det nationale udviklingsselskab for erhvervs- og mødeturisme. MeetDenmarks arbejder for at udvikle og fremme dansk erhvervs- og mødeturisme mhp. at skabe vækst og udvikling i turisterhvervet og dansk erhvervsliv generelt.

MeetDenmarks medlemmer er By-, Land- og Kirkeministeriet samt 12 danske destinationsselskaber.

Fik du læst ...

Turismepolitik

Med lang erfaring vil Venstres ordfører fjerne branchens forhindringer: "En god landdistriktspolitik er en ambitiøs turismepolitik," mener Trine Jepsen.

Navne

Efter knap tre år i spidsen for Destination Limfjorden søger direktør Rasmus Friis Sørensen nye udfordringer og giver depechen videre.

Infrastruktur

Venstres landdistrikts- og turismeordfører glæder sig over, at minister Signe Munk vil føre aftalen om at liberalisere planloven videre.

Debat

Detailhandlen er turismens største værdiskaber, skriver Claus Bøgelund Nielsen fra De Samvirkende Købmænd, som ønsker butikkerne tænkt ind i turismepolitikken.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading