Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

Destination Himmerland vil tættere på samarbejdspartnere

Efter tre måneder som direktør for Destination Himmerland er Johanne Bugge klar til at invitere samarbejdspartnere tættere på.

Destination Himmerland vil have deres mange turistpartnere endnu tættere på. Derfor afholder de på tirsdag den 15. november partnerskabsdag, for at komme endnu tættere på deres mange lokale turistpartnere. (Foto: Destination Himmerland)

De nordjyske kommuner Mariagerfjord og Vesthimmerland er sammen med Destination Himmerland godt i gang med at markedsføre deres del af turistdanmark.

Og nu vil destinationsselskabet have deres mange turistpartnere endnu tættere på.

Derfor afholder de på tirsdag den 15.november partnerskabsdag, for at komme endnu tættere på deres mange lokale turistpartnere, og for Destination Himmerlands direktør, Johanne Bugge, er det et naturligt skridt.

“Alle medarbejderne i Destination Himmerland brænder for turismen og udviklingen i Himmerland, og både de og jeg har et ønske om, at vi kommer endnu tættere på vores partnere,” siger Johanne Bugge.

“Det giver os både indsigt i de succeser og udfordringer, som de oplever i deres dagligdag, men vil også hjælpe os til at skabe synergi og løfte hele destinationen sammen med vores partnere. Og her er nøgleordet netop sammen, for gennem samspil, samarbejde og sammenhold på tværs af destinationen, vil vi stå endnu stærkere sammen,” siger hun.

Inspiration fra Norge

På partnerskabsdagen vil destinationsselskabets samarbejdspartnere, udover netværk og mødet med nogle af Himmerlands fødevareproducenter, også få et skud inspiration fra VisitDanmarks norske senior marketing manager, Hege Fredlund Hoff, der vil gøre deltagerne klogere på, hvad norske turister efterspørger, når de rejser til Danmark.

Ifølge en pressemeddelelse fra Destination Himmerland har de inddelt deres 154 partnere i fem områder, der fremover vil få medarbejdere dedikeret til at servicere dem.

Selvom Rebild Kommune ikke er med i destinationsselskabet, så har Destination Himmerland flere partnere i Rebild, og det ser Johanne Bugge ikke noget problem i.

“På nuværende tidspunkt har vi blandt andet gode, engagerede partnere i Rebild, som ser stor værdi i det samlede fællesskab, som Destination Himmerland tilbyder. Derfor vil vores medarbejdere i fremtiden være tættere på alle vores partnere,” siger direktøren.

Fik du læst ...

Navne

Grønlands tidligere udenrigsminister blev hædret på Københavns Rådhus, da Copenhagen Goodwill Ambassadors fejrede 30-års jubilæum.

Debat

Mangel på danske kokke med interesse for det klassiske smørrebrød truer en af vores største gastronomiske nationalskatte, advarer hoteldirektør Kenneth Pedersen.

Debat

Danmark har et stort uudnyttet potentiale inden for grøn gastroturisme, mener Klaus Bondam, direktør for mobilitet, kultur og destinationer i Wonderful Copenhagen.

Events

Medgrundlæggeren bag Copenhagen Light Festival, Anders Kongshaug, opfordrer til et endnu tættere samarbejde om vinterturismen.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading