Connect with us

Hvad søger du?

Kyst

Destination høstede rekordstor presseomtale i 2017

Bornholm har igen i 2017 opnået værdifuld omtale i både danske og udenlandske medier, og Destination Bornholm har netop opgjort værdien af indsatsen.

(Foto: Destination Bornholm/Marschall Food Event)
(Foto: Destination Bornholm/Marschall Food Event)
(Foto: Destination Bornholm/Marschall Food Event)

Et af de arrangementer, der trækker omtale i medierne, er konkurrencen Sol over Gudhjem. (Foto: Destination Bornholm/Marschall Food Event)

Destination Bornholm arrangerer hvert år en række pressebesøg for danske og udenlandske journalister, bloggere og andre ‘influencers’.

2017 bød på 72 besøg og det gav flere hundrede omtaler.

Registreringen af omtalen bliver dog stadig mere komplekst, da en øget andel af denne omtale foregår på de sociale platforme.

Så i realiteten er omfanget meget større.

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Destination Bornholm: Influencers fylder mere

Bloggere samt de såkaldte ‘influencers’ fylder stadigt mere i mediebilledet og derfor udgør de også en væsentlig og øget andel af de besøg, Destination Bornholm arrangerer.

De fleste af disse influenter leverer omtale på flere kanaler fx Instagram, YouTube, Facebook, Pinterest, Snapchat som de mest benyttede.

Det giver Bornholm synlighed på tværs af de digitale platforme.

Værdimålingen af besøgene er et vigtigt parameter i pressearbejdet. Værdien af den omtale, øen fik i 2017 er på 39 millioner kroner*, og omtalen nåede ud til over 87 millioner mennesker.

Det er en voldsom stigning i både rækkevidde og værdi i forhold til 2017, hvor værdien blev opgjort til 19 millioner kroner og nåede 31 millioner personer.

[box type=”info” align=”alignleft” class=”” width=””]*Når omtale værdimåles, fastsættes den værdi en annonce vil have kostet i samme medie, og på den måde værdisættes en omtale. Det kan være en smule misvisende, da annoncepriser ofte er til forhandling, men ikke desto mindre kan det være en rettesnor.[/box]

LÆS OGSÅ: Har Travel Oregon lige lavet verdens flotteste reklame?

Internationale medier fik øjnene op for Bornholm

Den markante stigning i både værdi og rækkevidde skyldes ikke mindst, at 2017 var året, hvor de internationale medier for alvor fik øje på Bornholm.

Et eksempel herpå er en pressetur med journalister fra fire store amerikanske medier, som resulterede i omtale i NY Times, NY Post, Vogue m. fl.

En ikke uvæsentlig afledt effekt er, at danske medier også griber historien, når store internationale medier omtaler øen.

TV2, DR og Jyllandsposten m fl. fortalte om den fornemme omtale i amerikansk presse. Dermed bliver Bornholm også markedsført i Danmark, når udenlandske medier skriver om øen.

Omtaler i store internationale medier læses i hele verden, også på øens nærmarkeder, hvor de fleste af turisterne kommer fra.

Som endnu et resultat af arbejdet med internationale medier, er Bornholm nomineret i rejsemagasinet Travel and Leisure’s ‘Worlds Best Awards’ i kategorien ‘Best Islands’.

Afstemningen er afsluttet og vinderen offentliggøres til august.

LÆS OGSÅ: Destinationer jubler over smuttursguide

Bornholm 3. bedste rejsemål i 2017

Sidst men ikke mindst har NY Times kåret Bornholm som det 3. bedste rejsemål i verden i 2017. Ud over den skrevne omtale, er Bornholm også blevet fornemt promoveret i levende billeder i 2017.

TV-kanaler og filmhold fra ind- og udland er vilde med at bruge Bornholm som location.

Det samme er virksomheder, der gerne vil promovere et produkt.

Seneste eksempel er Skagerak, der har valgt at producere deres seneste produktkatalog på Bornholm og lægger, i kataloget, ikke skjul på deres kærlighed til øen.

Fik du læst ...

Bæredygtig turisme

Drop skåltalerne om arbejdspladser og skatteindtægter. Kommuner, destinationer og private aktører bør i højere grad tænke lokalbefolkningen ind i turismeprojekter.

Attraktioner

Home of Carlsberg vil tiltrække internationale gæster, men lige så vigtigt er det at blive en del af lokalsamfundet, fortæller direktør Tine Kastrup-Misir.

Tendenser

Estiske ÖÖD har skabt et iøjnefaldende koncept for feriehuse: ”Vi vil elske at åbne i Danmark,” lyder det . Også Grønland og Færøerne er...

Gastroturisme

Manja Mikkelsen og Ariel Calabrese har tårnhøje ambitioner om løfte Ærøs gastro-scene. Og de håber, at øens fødevareproducenter vil med på rejsen.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet