Kan man forny en hæderkronet attraktion – uden at man samtidig saboterer traditionerne? Hvordan knækker man koden, så gæsterne får lyst til at vende tilbage igen og igen, når kerneydelsen – Kronborg Slot – har lignet sig selv i årevis og skal fortsætte med at gøre det?
Og skal man satse på Hamlet, kasematterne og Holger Danske eller måske noget helt tredje, for at lokke gæsterne til at købe en billet?
Christian Struckmann Irgens, 40 år, er ny slotschef på Kronborg Slot.
Han har et mål om at løfte Kronborg til en ny liga, og skaffe flere hundredetusinde flere gæster om året. Det kræver idéer og nye svar på gamle udfordringer.
Turisme.nu fanger slotschefen på dag 3, nærmest før han har lært sin nye e-mailadresse.
Ærefrygt
De første arbejdsdage har været spændende, men også krævende, forklarer Christian Irgens.
De mange nye indtryk. Nye kolleger, der skal hilses på. Alt det praktiske, der hører med, når man begynder på et nyt job. Det er lige til at blive rundtosset.
Nu står han på sit kontor med udsigt over kanonerne ved Kronborg og bølgerne på Øresund. Tygger lidt på sit svar.
For hvordan er det egentlig at stå lige netop her som ny chef?
”Ærefrygt, er nok det ord, der bedst beskriver min følelse af at stå her,” siger han.
”Her er så mange hundrede års historie. Jeg tænker på alle de mennesker, der har gået her før mig. Konger og dronninger. Det giver en ærefrygt og en dyb respekt for stedet.”
”Jeg ved godt, at det lyder klichéfyldt, men jeg kigger altså ud på Kronborg ... der står kanoner uden for mit vindue, de flotte slotsbygninger i vejrbidt sandsten og de smukke okkerfarvede gamle kasernebygninger rundt om slottet. Det hele er næsten uvirkeligt. Og så tænker jeg … ’hold da op, det er større, end jeg lige husker det.’ ”
”Jeg tror ikke, der er noget menneske, der kan få sådan et job og ikke få en lille klump i halsen.”
Christian Struckmann Irgens, slotschef
Historienørden
Christian Irgens været historienørd lige så længe, han kan huske.
Og ja, historienørd er et udtryk, han selv bruger.
Det var morfaren, der ’slæbte’ barnebarnet Christian med på museer. Altid efterfulgt af et besøg ved en pølsevogn.
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Turisme.nu er du altid opdateret på de vigtigste tendenser indenfor turisme og oplevelser.
Du får ny inspiration, og du lærer selvfølgelig af de dygtigste.
Har du allerede abonnement? Log ind her: