Connect with us

Hvad søger du?

Nyheder

Deltagere søges: Projekter skal kickstarte den blødende storbyturisme

Nye løsninger på nye udfordringer forbundet med COVID-19. Det er omdrejningspunktet for to nationale kickstart-projekter i regi af Dansk Storbyturisme, som netop er åbnet for rekruttering af virksomheder og kulturinstitutioner.

To nye projekter skal hjælpe storbyturismen. (Arkivfoto: Ava Coploff)
Storbyturismen er hårdt ramt af coronapandemien. To nye projekter skal kickstarte turismen.(Arkivfoto: Ava Coploff)

Nye løsninger på nye udfordringer forbundet med COVID-19. Det er omdrejningspunktet for to nationale kickstart-projekter i regi af Dansk Storbyturisme, som netop er åbnet for rekruttering af virksomheder og kulturinstitutioner.

Turisme uden fingeraftryk, nye oplevelsesformater og højere hygiejne.

Det er nogle af de krav, turisme og kulturlivet skal levere på den kommende tid.

COVID-19 har ramt storbyturismen som en hammer, og behovet for at gentænke produkter og skabe nye løsninger har aldrig været større. 

Brug for tryggere oplevelser

Storbyturismen lider i udpræget grad under COVID-19, og det er nødvendigt at finde løsninger, der skaber en tryggere oplevelse og med digitale virkemidler skaber færre touch points. 

‘Kickstart Kulturturismen’ og ‘Kickstart Innovationen’ er to nationale projekter i regi af Dansk Storbyturisme, der skal udvikle nye løsninger, som styrker Danmarks fire storbyer som turismedestinationer.

”Der forestår et kæmpe genopretningsarbejde i byerne, og vi ser nogle fælles udfordringer, som vi med de nye projekter vil finde løsninger på, sammen,” siger Mikkel Aarø-Hansen, CEO, Wonderful Copenhagen.

“I Dansk Storbyturisme samarbejder fire storbydestinationer, både for ikke at skulle opfinde den dybe tallerken flere gange og for at give indsatsen større effekt.  Fra Wonderful Copenhagens side bringer vi erfaringerne fra tidligere udviklingsprojekter som TourismX og Tourism+Culture Lab med ind i samarbejdet.”

Der forestår et kæmpe genopretningsarbejde i byerne, og vi ser nogle fælles udfordringer, som vi med de nye projekter vil finde løsninger på, sammen …

Mikkel Aarø-Hansen, Wonderful Copenhagen

Nye løsninger søges

Projekterne kører begge i regi af det nationale udviklingsskab Dansk Storbyturisme, der er forankret hos Wonderful Copenhagen med VisitAarhus, Destination Fyn og Destination Nord som partnere.

Projekter finansieres af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og de fire partnere. Fælles for projekterne er, at de skal skabe nye løsninger, som kan styrke erhvervet i en tid, hvor der er akut behov for hjælp.

Projekterne har netop åbnet for rekrutteringen af virksomheder og kulturinstitutioner.

Konkret søger ‘Kickstart Innovationen’ 10 virksomheder til at deltage i individuelle accelerationsforløb, hvor der fokuseres på at udvikle et produkt eller en service og til hurtigere at få det på markedet. Der afsættes 175.000 kr. til hvert forløb.

‘Kickstart Kulturturismen’ vil køre 15 kultur-test-labs, hvor de udvalgte kulturinstitutioner bliver en del af et innovationsforløb med udvalgte eksperter, hvor de vil udvikle nye oplevelsesformater, der tilpasser produktet til en COVID-19 sammenhæng. Der bliver som minimum 100.000 kr. per testlab.

For begge projekters vedkommende er der alene er tale om medfinansiering i form af timer, som lægges i det pågældende projektarbejde.

Vil du vide mere?

Fik du læst ...

Nyheder

I alt 12 priser skulle uddeles, da DCU, Dansk Camping Union, fredag aften afholdt Danish Camping Award i MCH Messecenter Herning.

Sæsonrapporter

Ny analyse: Turismebranchens aktører og destinationsselskaber giver deres bud på højsæsonen 2023.

Nyheder

Scandic udvider menukortene med flere plantebaserede retter. Hotelkæden vil inden 2025 have 60% plantebaserede fødevarer på menuen.

Ordet er dit

Direktør på Nyborg Strand, Jan G. Larsen, ønsker et opgør med nogle af de dogmer, der hersker i branchen.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet