Connect with us

Hvad søger du?

Nyheder

Danskere tror på turisme til genrejsning af økonomien efter Covid-19

Ifølge en ny skandinavisk spørgeskemaundersøgelse fra Airbnb er danskerne de mest optimistiske, hvad angår turismens muligheder for at forbedre samfundsøkonomien på den anden side af pandemien.

Solnedgang ved stranden (Arkivfoto: Adi Rahman)
Solnedgang ved stranden (Arkivfoto: Adi Rahman)

Ifølge en ny skandinavisk spørgeskemaundersøgelse fra Airbnb er danskerne de mest optimistiske, hvad angår turismens muligheder for at forbedre samfundsøkonomien på den anden side af pandemien.

Mere end 8 ud af 10 af de adspurgte danskere svarer i en ny undersøgelse fra Airbnb, at de tror, at turismen vil spille en vigtig rolle for den økonomiske genrejsning efter Covid-19.

Dermed er danskerne de mest optimistiske af alle i en ny spørgeskemaundersøgelse, hvor Airbnb har vejret stemningen blandt indbyggerne i de skandinaviske hovedstæder.

I alt mener 81% af de adspurgte danskere, at turismen bliver et vigtigt instrument for genopretningen af økonomien.

De tilsvarende tal er 72% i Sverige og 68% i Norge. Altså er der generel optimisme at spore på turismens vegne på tværs af de skandinaviske lande.

Måske endnu mere bemærkelsesværdigt viser resultaterne, at 56% af danskerne er blevet mere positivt indstillet over for turisme som følge af Covid-19.

Det overstiger også resultaterne i Sverige (48%) og Norge (43%).

Opgør med masseturismen

Forklaringen på det fænomen skal muligvis findes i en tilsvarende Airbnb-undersøgelse fra USA.

Den viser, at rejser er det, amerikanerne har savnet allermest i det forgangne år – og at trygge og sikre besøg hos familie og venner står højest på agendaen, når diverse rejserestriktioner en dag er fortid.

Blandt andet svarer 53% af de adspurgte amerikanere, at de føler sig mindre forbundet med deres familier som følge af den nuværende isolation, mens 24% døjer med følelsen af enten ensomhed eller tomhed.

På baggrund af undersøgelsens resultater forudser Airbnb-grundlægger Brian Chesky, at 2021 bliver året for ‘meningsfulde rejser’ og et opgør med masseturismen.

”Når folk føler sig trygge nok til at rejse igen, vil de gøre det,” siger Brian Chesky.

“Men det tyder på, at meget kommer til at være anderledes sammenlignet med tiden inden pandemien.”

“Rejser bliver en modvægt til følelsen af isolation. Folk savner generelt ikke seværdigheder, shuttlebusser, lange køer og overfyldte hotellobbyer.”

“Masseturisme er egentlig bare en anderledes form for isolation. Man er anonym og bliver ført rundt sammen med andre rejsende uden rigtigt at opleve befolkningen og kulturen.”

“Det, vi ønsker at få ud af turisme nu, er præcis det, vi er blevet berøvet for under pandemien – nemlig meningsfuldt samvær med vores familie og venner,” lyder det fra Brian Chesky.

Rejser bliver en modvægt til følelsen af isolation

Brian Chesky, Airbnb

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev – så går du ikke glip af noget:

Fik du læst ...

Outdoor

Det unge par har skabt en iværksættersucces i Nordvestjylland, hvor de sælger cykel- og vandreferier. Omsætningen er 30-doblet på få år.

Tendenser

Off-grid-resortet Stedsans gør bæredygtighed til business. Men det kræver tålmodighed, tid og penge. Og fremfor alt ægthed.

Outdoor

Fem ø-kommuner i fælles kamp mod ens udfordringer: Ny vandrerute skal tiltrække flere vandreturister uden for højsæsonen.

Hotel

For et år siden åbnede Hotel Nyborg Strand en restaurant, der udelukkende er drevet af hotellets elever. Vi dykker ned i de første erfaringer.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet