Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

Danmarks bedste gastro-elever er fundet

3F og HORESTA afviklede onsdag DM for elever inden for kokke-, tjener- samt smørrebrøds- og cateringfaget.

Onsdag kæmpede den nye generation i hotel- og restauranterhvervet om titlerne, da HORESTA og 3F afviklede årets Danmarksmesterskaber for gastronomielever: Årets Kokkeelever, Årets Tjenerelever og Årets Smørrebrød- og Cateringelever. (Foto: HORESTA)

Onsdag kæmpede den nye generation i hotel- og restauranterhvervet om titlerne, da HORESTA og 3F afviklede årets Danmarksmesterskaber for gastronomielever: Årets Kokkeelever, Årets Tjenerelever og Årets Smørrebrød- og Cateringelever.

Konkurrencerne foregik på messen Madværkstedet i København. Deltagerne stillede op i hold af to, og finalerne for kokke- og tjenerelever blev afviklet simultant.

For kokkeleverne lød opgaven på at tilberede en 3-retters menu på 6 timer og 30 minutter. Den ene ret var kendt på forhånd, den anden havde et kendt hovedemne, mens råvarerne til den sidste ret først blev udleveret på finaledagen.

Årets kokkeelever 2023 blev Luna Danielsen-Byrsting og Mikkeline Møller Rasmussen fra ZBC. Luna er elev på Bistro 17 og Mikkeline på Pomle Nakke.

Årets Kokkeelever 2023: Luna Danielsen-Byrsting og Mikkeline Møller Rasmussen. Begge ZBC. (Foto: HORESTA)
Årets Kokkeelever 2023: Luna Danielsen-Byrsting og Mikkeline Møller Rasmussen. Begge ZBC. (Foto: HORESTA)

Mens de vindende kokkeelever sled i køkkenet, serverede tjenereleverne maden for specielt indbudte gæster.

Her imponerede særligt Amalie Druekær Rasmussen og Alexander E. Krause med borddækning, vinidentifikation, vinforklaring, mixologi samt gæstebetjening, og de løb derfor med tjenerguldet. Guldvinderne går på ZBC og er elever på henholdsvis Støvlet Katrines Hus og Toldboden.

Årets tjenerelever 2023: Amalie Druekær Rasmussen og Alexander E. Krause, begge ZBC. (Foto: HORESTA)
Årets tjenerelever 2023: Amalie Druekær Rasmussen og Alexander E. Krause, begge ZBC. (Foto: HORESTA)

I den sidste gastronomikonkurrence dystede landets bedste smørrebrøds- og cateringelever om DM-titlen, og her vandt Kasper Kirketerp Hansen og Sara Arbjerg Pedersen fra Aarhus Tech. Kasper er elev på Patrick F og Sara på Malling Kro.

Årets elever smørrebrød-cater: Kasper Kirketerp Hansen og Sara Arbjerg Pedersen, Aarhus Tech. (Foto: Horesta)
Årets elever smørrebrød-cater: Kasper Kirketerp Hansen og Sara Arbjerg Pedersen, Aarhus Tech. (Foto: Horesta)

Fik du læst ...

Turismepolitik

Med lang erfaring vil Venstres ordfører fjerne branchens forhindringer: "En god landdistriktspolitik er en ambitiøs turismepolitik," mener Trine Jepsen.

Navne

Efter knap tre år i spidsen for Destination Limfjorden søger direktør Rasmus Friis Sørensen nye udfordringer og giver depechen videre.

Infrastruktur

Venstres landdistrikts- og turismeordfører glæder sig over, at minister Signe Munk vil føre aftalen om at liberalisere planloven videre.

Debat

Detailhandlen er turismens største værdiskaber, skriver Claus Bøgelund Nielsen fra De Samvirkende Købmænd, som ønsker butikkerne tænkt ind i turismepolitikken.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading