Connect with us

Hvad søger du?

Camping & feriehuse

Campingtrend får Søndervig Camping til at satse

Flere og flere får øjnene op for ferie i en autocamper. Det får nu Søndervig Camping til at fordoble antallet af pladser til den gruppe gæster.

Flere og flere får øjnene op for ferie i en autocamper. Det får nu Søndervig Camping til at fordoble antallet af pladser til den gruppe gæster. (PR-foto: Dethleffs)

Flere og flere får øjnene op for ferie i en autocamper. Det får nu Søndervig Camping til at fordoble antallet af pladser til den gruppe gæster. (PR-foto: Dethleffs)

En autocamper er ikke længere et sjældent syn på vejene, og står det til ejerne af Søndervig Camping, må autocampere også gerne blive en endnu større del af livet på pladsen.

I år har Søndervig Camping derfor fordoblet antallet af pladser specielt indrettet til autocampere, så der nu er 12, og det bliver fejret næste weekend.

”Ideen om at markere det opstod, da vi gik og gjorde pladserne klar, og så udviklede det sig til at blive en hel weekend for autocampere,” fortæller Lise Kroning, der sammen med sin mand Robert Kroning driver Søndervig Camping.

Foreløbig har over 50 autocampister meldt deres ankomst til arrangementet 28-30. april. Hele campingpladsen – og ikke kun autocamperpladsen – tages derfor i brug til arrangementet. Ideen er, at dem, der har lyst, kan vise deres autocamper frem for de andre – og også gerne for andre nysgerrige, der måske drømmer om at holde ferie på hjul.

”Det er et fantastisk tiltag. Det er dejligt med en campingplads, der er åben over for de behov, vi som autocampister har. Det er vigtigt at bakke op om det, så vi kommer selvfølgelig med til åbningsweekenden,” siger Dorthe Jensen, der sammen med sin mand Finn ofte er på tur med deres autocamper.

Lise og Robert Kroning kan mærke, at der er flere og flere danskere, der får en autocamper. Nogle vil gerne bruge friheden til at parkere hvor som helst i Danmark, men der er mange, der gerne vil overnatte på en autocamperplads eller en campingplads, hvor de kan bruge faciliteterne – selv om de i princippet har det hele i en autocamper.

”Derfor har vi lavet tilbud, der er tilpasset autocampisterne. Hos os kan de selv vælge, om de blot vil overnatte, eller om de vil have den store pakke med adgang til det hele,” siger Robert Kroning i en pressemeddelelse.

Fik du læst ...

Sæsonrapporter

Branchen ser tilbage: Vejret i højsæsonen var skrækkeligt, mens de svenske og norske gæster blev væk. Men til gengæld strømmede nye gæstegrupper til.

Destinationsudvikling

Pandemien fik omsider folk til at bruge deres sommerhuse meget mere. Og det har stor økonomisk betydning for Odsherred, mener Morten Egeskov, direktør i...

Navne

48-årige Torben Kylling Petersen får ansvaret for at videreudvikle turismen i Destination Vesterhavet.

Destinationsudvikling

Ny plan sætter retningen for, hvordan turismen bliver katalysator for det gode liv. Via en 1% ’natur-afgift’ skal turisterne bidrage til Møns natur.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet