Connect with us

Hi, what are you looking for?

Lystbådehavne

Krydstogtturismen skal boostes på Bornholm

Krydstogtturismen skal boostes på Bornholm. Første skridt er udvidelsen af Rønne Havn, der betyder plads til flere og større krydstogtskibe, og dermed også flere krydstogtgæster. Men bedre havneforhold gør det ikke alene. Som et led i satsningen på krydstogtturismen er fokus derfor nu rettet mod et styrket samarbejde i land.

Krydstogtskibet Birka Stockholm på besøg i Rønne. (Foto: Destination Bornholm)
Krydstogtskibet Birka Stockholm på besøg i Rønne. (Foto: Destination Bornholm)
Krydstogtturismen på Bornholm skal have en saltvandsindsprøjtning, derfor får øen nu en krydstogtkoordinator. På billedet er krydstogtskibet Birka Stockholm på besøg i Rønne. (Foto: Destination Bornholm)

Krydstogtturismen på Bornholm skal have en saltvandsindsprøjtning, derfor får øen nu en krydstogtkoordinator. På billedet er krydstogtskibet Birka Stockholm på besøg i Rønne. (Foto: Destination Bornholm)

Krydstogtturismen på Bornholm skal have en saltvandsindsprøjtning.

Udvidelsen af Rønne Havn betyder flere og større krydstogtskibe, og dermed også flere krydstogtgæster.

Men bedre havneforhold gør det ikke alene.

Som et led i den bornholmske satsning på krydstogtturismen er fokus derfor nu rettet mod et styrket samarbejde i land.

Destination Bornholm og Rønne Havn A/S har derfor valgt at udvide samarbejdet om krydstogtturismen og har udpeget en krydstogtkoordinator.

Peter Juhl fra Destination Bornholm er ny krydstogtkoordinator.

Han har igennem mere end tre år haft et tæt parløb med Rønne Havn A/S og andre partnere om markedsføring af Bornholm som krydstogtdestination.

LÆS VORES INTERVIEW MED PETER JUHL OM KRYDSTOGTTURISMEN PÅ BORNHOLM

Krydstogtkoordinator skal øge fokus på modtagelsen

Den nye krydstogtkoordinator vil være kontaktpunkt for virksomheder og attraktioner, som ønsker at være en del af krydstogtturismen, men udvidelsen af samarbejdet betyder også et øget fokus på modtagelsen af gæsterne og de oplevelser Bornholm tilbyder det særlige krydstogtsegment.

”Der findes allerede et netværk af virksomheder på Bornholm, som arbejder sammen om at give krydstogtgæsterne en god oplevelse. Cruise Bornholm Network skal styrkes og udvikles, således at
krydstogtturismen forankres, og vi får et godt økonomisk udbytte af udviklingen. Jeg glæder mig til sammen med virksomhederne at styrke krydstogtturismen,” siger Peter Juhl.

Samarbejdet med Rønne Havn A/S om markedsføring af Bornholm til krydstogtrederierne fortsætter og udvikles også under aftalen, og Peter Juhl vil ligeledes sammen med Rønne Havn A/S løbende deltage i forskellige netværk med andre destinationer om erfaringsudveksling på området.

LÆS MERE OM KRYDSTOGTSÆSONEN 2018 

Krydstogtturismen på Bornholm får mere plads i Rønne

Rønne Havn ser store muligheder i samarbejdet:

”Pr. 1. juni 2019 kan vi tage imod krydstogtskibe på op til 350 meter. Det betyder, at vi fra havnens side har fokus på at kunderne får en god oplevelse og et højt serviceniveau fra det øjeblik, de sætter deres fod på bornholmsk territorium. For glade kunder har det jo som regel med at vende tilbage. Derfor har vi valgt at intensivere samarbejdet indenfor rammerne af Cruise Bornholm Network,” udtaler Thomas Bendtsen, CEO hos Rønne Havn A/S.

Peter Juhls ansættelse på Destination Bornholm indbefatter også andre opgaver, men størstedelen af hans
arbejdstid vil gå med arbejdet for krydstogtturismen.

Fik du læst ...

Maskinrummet

For Rasmus Hanevold, ejer af rockhotellet i Brundby, er kombinationen af musik og overnatning et godt trækplaster. Men musikken er en dyr gulerod.

Maskinrummet

Kom med ind i maskinrummet hos Omhu i Hvide Sande, hvor regenerativ turisme bliver til virkelighed.

Maskinrummet

Bryghuset Møn vil med nyt besøgscenter og lokalinspirerede øl løfte turismen på Møn. Samtidig skal gæsterne forvandles til ambassadører for bryggeriet.

Navne

Gustav Elias Dahl er ansat som ny særlig rådgiver for by-, land- og transportminister Signe Munk (SF). Han kommer fra en stilling som chefanalytiker.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading