Connect with us

Hvad søger du?

turisme.nuturisme.nu
Grafik: Turisme.nu
Collage: Turisme.nu

Ordet er dit

Bæredygtig turismeudvikling: At være, kere og bære med andre og naturen

Efter coronapandemien er der brug for at gentænke turismeudviklingen i Danmark, skriver dagens gæsteskribenter fra Center for turisme, Syddansk Universitet.

Coronakrisen rummer præcis det uforløste potentiale for, at turisterhvervet, civilsamfundet, turister, forskere, fonde, myndigheder og politikere sammen kan både gentænke og igangsætte de nødvendige overgange til en klimaneutral, ligeværdig og bæredygtig fremtid.

Af Janne Liburd, professor
Bodil Blichfeldt, lektor
Anne-Mette Hjalager, professor
Kristof Tomej, adjunkt og
Birthe Menke, ph.d.-studerende
Center for Turisme, Innovation og Kultur, Syddansk Universitet

I hverdagslivet bliver vi mere og mere politiske og klimabevidste forbrugere.

Mange af os ved, at kødfrie dage reducerer CO2 udledningen, og at Valentin-bukettens røde roser flyves ind fra Bulgarien.

Flere af os begynder også at få ret godt styr på, hvornår det er sæson for grønne asparges, invasive østers og lokale, økologiske jordskokker.

Madspild er yt, og påske- og julefrokosternes bugnende fade er blevet udskiftet med lidt, men godt og helst hjemmelavet.

Og ve den, der griber til supermarkedets plastikposer i en snæver vending, mens alle andre i køen har de miljørigtige net og evighedsposer klar fra start af indkøbsturen.

Fossile brændstoffer er ikke længere det sorte guld, men vores fælles sorte samvittighed, som må afløses af vind- og vejrrigtige løsninger og hypede hybridbiler.

Det går, ikke med tremileskridt, men dog med famlende babysteps alt sammen lidt i den rigtige retning.

På ferie uden samvittighed

Men vores gode vaner som klimabevidste forbrugere kommer ikke nødvendigvis med i hverken kufferten eller bevidstheden, når vi tager på ferie.

Tværtimod kan det hænde, at den klimabevidste forbrugerhat får fri, når vi virkelige skal holde fri og slappe af.

På ferien får den hedonistiske forbruger ofte både det første og det sidste ord, for vi skal jo slappe af, hygge og bare nyde det.

Og vi har måske ikke den største lyst til at bruge den dyrebare fritid, den frie tid, på at læse varedeklarationer, lede efter miljø-certifikater eller nærstudere CSR-rapporten, der ligger sammen med det andet glitrede materiale i receptionen på det femstjernede resort i Maldiverne.

Under nedlukningen så de fleste af os i nyhederne, hvordan vandet i Venedigs notorisk mudrede vand blev klarere, at indbyggerne i Punjab efter 30 år kunne gense den majestætiske Himalaya bjergkæde, og hvordan smoggen over Beijing var nærmest pist forsvundet på NASAs satellitbilleder.

Vi fandt også ud af, at vi faktisk godt kan holde ferie hjemme i haven eller lige rundt om hjørnet i vores eget lille land.

Den voldsomme reduktion i forbruger- og rejseaktiviteten gjorde en forskel, og gav klimaet og naturen et frisk pust.

Dansk turisme er under forandring – skal du være med?

Så gør som over 1.500 andre professionelle, iværksættere og ildsjæle – skriv dig op til vores gratis nyhedsbrev:

Så får du både inspiration, knowhow og tendenser fra ind- og udland, du kan bruge i dit arbejde.

Hvad nu, lille du?

Men hvad så nu, hvor verden ikke længere står stille?

Skal vi, med stormskridt, og mens connecting flights tegner streger på kryds og tværs henover lockdowns jomfruelige himmel, tilbage til tiden før corona tvang os til at stoppe op?

Skal vi lade den gamle profitmaksimerende og vækstorienterede skurk tage roret igen og sætte fuld damp mod der, hvor væksten er størst, og græsset gror hurtigst med hjælp fra pesticider og vækstfremmere?

Eller kan vi gentænke rejseriet og den dyrebare fri tid i en mere bæredygtig retning?

Det er det, dette indlæg handler om – at bidrage med tanker om, hvor vi skal hen nu, hvis vi tager den lille du, der hedder bæredygtig turismeudvikling med på råd.

Gentænk mulighederne

Med fokus på et mere bevidst rejseforbrug giver det mening at gentænke mulighederne for at bidrage til bæredygtig turismeudvikling.

Bæredygtig turismeudvikling kan ikke reduceres til at imødekomme turisternes spirende grønne ønsker på den mest profitable måde.

Flere turismevirksomheder, både i Danmark og i udlandet, arbejder med at udvise både miljømæssig og social ansvarlighed, samtidig med at de skaber økonomisk værdi.

Der er behov for at tage nøje bestik af turismens muligheder for at skabe værdier, der sprænger forbrugersamfundets og markedsøkonomiens profitmaksimerende rammer og vilde vækstridt.

Vi siger ikke at det er nemt – slet ikke nu hvor Verdens Turismeorganisation UNWTO (2021) anslår, at 100-120 millioner har mistet deres arbejde under pandemien, de fleste i små og mellemstore virksomheder.

Danmark som foregangsland

Men i Danmark er turismebeskæftigelsen tilsyneladende ikke pandemiramt.

Vi kan være foregangsland og bevæge os mod nye relationer og værdier mellem mennesker i en branche, der lever af at skabe meningsfulde oplevelser for andre.

Man kunne endda, hvis vi tør, udvide ligeværdigheden til at omfatte turister, hvoraf mange gerne vil have autentiske oplevelser lidt tættere på det levede liv og f.eks. medvirke aktivt til at passe på det sted, man har valgt at besøge.

Frem for at lokke turisterne (for hvem er egentlig interesseret i det?) handler det om at skabe muligheder for meningsfulde oplevelser og relationer sammen med andre.

Forskellen er markant.

I stedet for at se turisten som en passiv statist på sightseeing fordrer samskabelsen en aktiv inddragelse.

I stedet for at se turisten som en passiv statist på sightseeing fordrer samskabelsen en aktiv inddragelse.

Og lige netop den aktive inddragelse har vi måske en unik mulighed for at blive verdensmestre i, fordi vi er forkælede med hjemlandske turister og turister fra nærmarkederne, som elsker vores lille land og kommer tilbage igen og igen for at (op)leve med dansk kultur og natur.

Ud over værdier forbundet med en unik oplevelse, der er skabt sammen med de lokale parter, opstår der latente muligheder for bæredygtig turismeinnovation.

Det er uomtvisteligt, at den lokale, kulturelle og naturmæssige integritet også herhjemme skal bevares, så Danmark er væredygtigt – både nu og for fremtidige generationer.

Danmark skal være ‘være-dygtigt’

Vi foreslår ikke, at ferien og den frie tids iboende hedonisme skal skiftes ud med dens antitese i form af puritanisme, askese, abstinens, forsagelse af alt, der giver nydelse og ikke-gøren hjemme i baghaven.

Vi foreslår heller ikke, at ferietidens nydelseselement skal skyldsgøres.

Og vi forslår slet ikke, at skylden skal afhjælpes ved, at der købes aflad i form af klimakvoter og -kompensationer.

Det handler om, at turismeudvikling skal gentænkes som en måde at kere sig om andre og miljøet, at Danmark skal være ‘være-dygtigt’ – både nu og for fremtidige generationer og at turismen ikke blot skal være til at bære, men skal være med til at bære samfundet i en bedre retning.

Nudging er en dråbe i havet

Turisme er en klimasynder, endda en af de helt store.

Hvis man sammenligner CO2-udledningen fra international turisme med de enkelte landes udledning, vil den være blandt topti!

Hvis den udledning skal ændres, må vi finde ud af, hvordan vi kan få turismen til at give tilbage til miljøet og naturen i stedet for at bruge løs af den, som var den en uendelig resurse.

Løsningen handler ikke blot om, hvor vi vælger at holde ferie, men også om turisternes adfærd på destinationen.

Nudging har været udråbt til at være mirakelmidlet, der kan få os alle til at gøre ting, der er bedre både for os selv, for andre og for miljøet.

Og der findes utællelige eksempler på nudging, der faktisk virker:

  • De mindre tallerkener ved buffeten, som reducerer både madindtaget og madspildet.
  • Den sløve elevator, der ikke straks kommer flyvende, når vi trykker på knappen, og som derfor får os til at tage trappen.
  • Den længere rute gennem lufthavnens labyrinter, der gør at vi føler, at vi nærmest ikke venter på bagagen.
  • Den lille seddel på værelset, der får os til ikke at smide håndklædet i ringen eller på gulvet – for selv om vi vil forkæles, så er nye håndklæder hver dag alligevel i overkanten.
  • Havfaldsposen på Fanø, som er så nem at få fat i før, og aflevere efter morgenturen på stranden.

Nudging er ofte en god forretning for den enkelte virksomhed, og tiltagene ændrer oftest vores adfærd til det bedre.

Men nudging bidrager som en dråbe i havet til at afværge klimakrisen.

Derfor skal der mere, meget mere, til, hvis dansk turisme skal blive verdensmester i at være kere-, være- og bæredygtig.

… nudging bidrager som en dråbe i havet til at afværge klimakrisen

Nemt og transparent

Det, vi allermest har brug for, er, at det skal være nemt og transparent, og dermed troværdigt for turisterne, at bo, spise, (op)leve og transportere sig bæredygtigt rundt i det ganske land.

Og vi skal være med naturen. For hvis vi passer på naturen, så passer den også på os.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er fysisk inaktivitet den fjerdehyppigste dødsårsag i verden.

Den er estimeret til at forårsage 3,2 millioner dødsfald årligt. Samtidig er det veldokumenteret, at aktiviteter i naturen kan bidrage til et mere aktivt, sundere og bedre liv – uanset alder.

Og det handler ikke kun om fysisk sundhed, men også om vores mentale sundhed. For at være i og med naturen kan reducere angst, depression og ensomhed, skabe glæde og sociale relationer og få os til at trives.

Men natur er ikke bare natur, og det kræver særlige kompetencer at skabe sunde og gode oplevelser i og med naturen.

Det nytter ikke at lave fritids- og turismeudviklingsprojekter, som kun handler om at komme ud at se – især ikke for dem, der ikke er resursestærke og ikke har erfaringer med naturen, og derfor hverken føler sig særlig godt tilpas derude eller ved, hvad de skal se, når de endelig har nået alpetoppen eller marskens klæbende klæg.

Naturens potentiale

Adgang til naturen handler ikke blot om ruter, stier, bænke, belysning og toiletforhold.

Det handler endnu mere om hjernens og hjertets adgang.

Derfor har vi brug for at vide mere om, hvorfor og hvordan vi engagerer os med naturen – og også hvorfor nogle ikke gør det.

Før Covid19 gennemførte vi et forskningsprojekt med både aktive og sårbare ældre i Nationalpark Vadehavet.

Projektet viste, at de mest aktive ældre uden at tænke videre over det tager traveskoene på og kommer ud i naturen.

Om det er den varmeste sommerdag, den mest stormblæsende oktoberdag eller den koldeste februardag, hvor isskruningerne knitrer og frosten bider, så trækker naturen i dem, og de har brug for at se, mærke og føle, hvordan det er i dag – for alle dage er forskellige og naturen er evigt foranderlig og dynamisk.

Men for dem, hvor blot det at komme ud ad døren er en udfordring, er det svært at forstå, og dermed relatere til dagens, lysets, månens, årstidernes og livets store gang i naturen.

Eller som en af de sårbare ældre sagde: ‘Jeg har jo set det hele før. Men projektet viste også, at vi – ligegyldigt hvor gamle vi er – kan lære at relatere til naturen og kan lære at lade den trække os derud igen og igen … og igen.’

Uforløst potentiale

Så hvorfor fører turisme- og oplevelseserhvervet ikke an i at lære os at relatere til naturen, så vi alle kommer ud på den gode og sunde måde?

Når der nu er et kæmpe uforløst potentiale i at skabe værdi sammen med andre i og med naturen, som kan skabe en ny æra for dansk turisme?

Det er ikke økonomisk ruin for turisterhvervet at tænke sådan.

Coronakrisen rummer præcis det uforløste potentiale for, at turisterhvervet, civilsamfundet, turister, forskere, fonde, myndigheder og politikere sammen kan både gentænke og igangsætte de nødvendige overgange til en klimaneutral, ligeværdig og bæredygtig fremtid.

Vi kalder det kollaborativ turisme-design eller co-design.

Co-design

Vi ved godt, at co-design kan lyde som endnu et ‘smartword’, som mest skal bruges til at få turismeerhvervet til at bruge tid og penge på endnu et af de der projekter, hvor vi skal sidde i rundkreds, lære hinanden bedre at kende og forstå, hvilket dyr vi ville være, hvilken farvetype de forskellige gæster er, og hvordan en særlig app kan klare det meste.

Men det er ikke det, co-design kan eller det, det skal være i en være-, kere- og bæredygtig turismeudvikling.

I stedet kan det at designe vores oplevelser med andre og naturen løfte dansk turisme til et niveau, hvor natur og mennesker (både lokale og gæster) sammen skaber værdi.

At skabe sammen kan skabe en turisme, hvor fyldningen af havfaldsposen er noget, vi alle bare gør, når vi går tur på stranden.

Hvor samtalen med den sårbare ældre skaber viden om, hvorfor det er fantastisk at den islandske ryle tager et pitstop i det vestligste Danmark, indtager en overdådighed af muslinger og forøger kampvægten til det dobbelte, før den skal videre til dens afrikanske vinterresidens – og også gør det mere interessant at få traveskoene på og komme ud at se, om rylen og dermed foråret har tjekket ind.

Hvor der er plads til shelter-overnattende familier med fuld oppakning, fokuserede orienteringsløbere, dedikerede MTB-kørere, sårbare ældre med stok og rollator, rytteriet i flok på islandske heste, gourmeten på jagt efter strandvejbred, salturt og strandsennep, storfamilien på søndagsgåtur, ornitologen der håber at få den hvidbrystede Præstekrave i kikkerten og sidst, men ikke mindst, også ro og fred for Brushanen, der ligger på rede på brakvandsengen.

Så hvor skal vi hen nu, lille du, danske turisme?

Vores bud er at gentænke turismen – og det skal vi gøre ved at udvikle være-, kere- og bæredygtig turisme ikke for, men med andre og naturen.


Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg i Ordet er Dit skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg og kronikforslag kan sendes til redaktion@turisme.nu

Fik du læst ...

Nyheder

De tyske overnatninger steg også i juli måned, og 2022 kan blive et rekordår for tyske overnatninger i Danmark. Men billedet kan snart vende,...

Debat

Debatpanel: Turismeforsker Henrik Halkier, Aalborg Universitet, kommenterer den nye, nationale turismestrategi.

Karriere og navne

1. oktober tiltræder Kari Brandsgård som hotel director for de tre overnatningssteder i LEGOLAND.

Debat

Den nye struktur med de nye destinationsselskaber bør jævnligt evalueres. Nu er et godt tidspunkt at begynde, skriver Jan Brusgaard.