Connect with us

Hi, what are you looking for?

Forlystelsesparker

Tivoli får forventet underskud i 1. halvår

Tivoli præsenterer en omsætningsfremgang på 6 pct. i første halvår og fastholder forventningerne til årsresultatet.

Det virker, som om der er lang tid endnu. Men sommeren er på vej, og Tivoli åbner snart.
(Pressefoto: Tivoli/Michelle Berg)

Som Turisme.nu for nyligt beskrev i forbindelse med åbningen af det nye forlystelsesområde Hikari, fortsætter Tivoli sine investeringer i parkens tilbud.

I årets første seks måneder opnåede haven en nettoomsætning på 470,3 mio. kr. mod 445,0 mio. kr. i samme periode sidste år.

Fremgangen skyldes et højere gennemsnitligt forbrug pr. gæst i forlystelser, restauranter, Nimb Hotel samt overtagelsen af havens spilleboder. Som følge af den faste vinterlukning og planlagte anlægsomkostninger lander halvårsresultatet før skat på -100,9 mio. kr. mod -76,1 mio. kr. året før.

Stabile besøgstal og international vækst

I alt besøgte 1.321.000 gæster Tivoli i første halvår, hvilket er på niveau med samme periode sidste år (1.325.000 gæster). Besøgstallet holdt niveauet på trods af svingende vejrforhold i juni måned.

Udenlandske turister, særligt fra USA, Tyskland og Sverige, udgjorde en tredjedel af de samlede besøgende.

“Vores kerneforretning står stærkt, hvor både omsætning og forbruget pr. gæst udvikler sig positivt som følge af et stigende forbrug af Havens mange oplevelser, restauranter og kulturtilbud,” udtaler adm. direktør Susanne Mørch Koch i en pressemeddelelse.

Tivoli fastholder forventningerne til hele 2026 med en samlet omsætning omkring 1,4 mia. kr. og et resultat før skat på ca. 145 mio. kr.

Resultat for perioden 1. januar – 30. juni 2026 er i hovedtræk: 

  • En nettoomsætning på 470,3 mio. kr. mod 445,0 mio. kr. sidste år (+6%).
  • Et resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på -38,3 mio. kr. mod -17,8 mio. kr. sidste år.
  • Et resultat før skat på -100,9 mio. kr. mod -76,1 mio. kr. sidste år.
  • Et besøgstal på 1.321.000 mod 1.325.000 sidste år (-0%).

Fik du læst ...

Destinationsudvikling

Efter fire årtier med jagt på besøgsrekorder trækker Catalonien i bremsen, fortæller direktør Arantxa Calvera. Succes måles nu på værdi.

Camping

Hjørring Kommune lukker City Camping og friluftsbadet. Forpagter Kasper Wæhrens ærgrer sig over beslutningen efter otte års omfattende modernisering.

Turismepolitik

Regeringens forslag om en turistskat i København og Aarhus møder kritik fra flere kanter. Vi har samlet reaktionerne.

Navne

Christina Eiby Bonde udnævnes til Chef for både Insights og VisitData i VisitDenmark.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading