Connect with us

Hi, what are you looking for?

Attraktioner

Aarhus Universitet og Museum Sønderjylland indgår nyt samarbejde

En ny aftale skal koble historiske grænselandserfaringer med forskning. Målet er at ruste formidlingen til en tid præget af krig og global usikkerhed.

Aarhus Universitet og Museum Sønderjylland indgår formel aftale. Historiske erfaringer skal bruges til at tackle en ny, global virkelighed.
Aarhus Universitet og Museum Sønderjylland har indgået et nyt samarbejde, hvor historiske erfaringer skal bruges til at tackle en ny, global virkelighed (Foto: Museum Sønderjylland).

Når krig og konflikt igen præger den nationale og internationale dagsorden, ændrer det også vilkårene for den historiske formidling.

Derfor udbygger Aarhus Universitet (AU) og Museum Sønderjylland nu deres eksisterende bånd og etablerer et formelt samarbejde om forskning, undervisning og offentlig debat.

Målet er at skabe en mere levende vidensformidling, hvor fortidens spor kobles direkte til borgernes egne minder og nutidige erfaringer, med det sønderjyske grænseland som geografisk omdrejningspunkt.

”Vi vil skabe stærkere forbindelser mellem forskning, museumsformidling og borgernes egne erfaringer – med krig som kulturarv som et centralt omdrejningspunkt,” siger Axel Johnsen, direktør i Museum Sønderjylland.

Samme tendens som ny dansk-tysk krigsrute

Det nye initiativ lægger sig i forlængelse af en tendens i den syddanske museumsverden, hvor traditionelle udstillinger i stigende grad erstattes af involverende formater i øjenhøjde med gæsterne.

Denne formidlingstanke ses blandt andet også i det nye dansk-tyske krigsruteprojekt ”Hope & Despair”, hvor institutioner som Frøslevlejren, Staldgården i Kolding og MARK i Billund bindes sammen på tværs af landegrænsen for at engagere nye generationer i svære historiske emner gennem podcasts og refleksionsforløb.

Det nye samarbejde mellem Aarhus Universitet og Museum Sønderjylland taler ind i samme dagsorden. For Museum Sønderjylland rummer regionens historie – fra 1864 over verdenskrigene til den nuværende geopolitiske situation – en række universelle fortællinger om både splittelse og fredens muligheder.

På universitetet ser man aftalen som en oplagt mulighed for at bringe den akademiske verden ud over rampen og skabe nye perspektiver på kulturarven i tæt dialog med offentligheden.

”Viden og forskning skal komme befolkningen til gode – og vi glæder os til at styrke samarbejdet med Museum Sønderjylland,” udtaler Marie Vejrup Nielsen, institutleder ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

Første skridt tages i 2027

Det første konkrete initiativ i den nye aftale bliver et stort, åbent formidlings- og debatarrangement i februar 2027.

Seminaret skal blandt andet belyse de svære balancer i den moderne historieformidling. Her vil forskere og museumsfolk diskutere, hvordan krig kan formidles ansvarligt til eksempelvis børn og unge i en urolig tid, og hvordan historiske traumer kan omsættes til forståelse og handlekraft uden at skabe unødig distance eller frygt hos de besøgende.

Fik du læst ...

Tendenser

Trods verdenssituationen står dansk turisme stærkt. Dansk Erhverv og rejsearrangører melder om et overraskende robust marked for rejser i 2026.

Turismeuddannelser

Fra foråret 2027 kan professionelle i turismeerhvervet opgradere deres kompetencer med et nyt master-modul i ansvarlig turisme.

Navne

Efter fire år i spidsen for byens branding får Ane Kirk Andersen nu det samlede ansvar for både erhvervs- og turismeudviklingen i Odense Kommune.

Tendenser

Turismeforsker peger på, at Danmarkskampagnen og efterdønningerne af corona kan få danskerne til at søge mod det nære, når de planlægger deres ferie i...

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading