Connect with us

Hi, what are you looking for?

Navne

Wiberg bliver direktør for Destination Bornholm

Bestyrelsen for Destination Bornholm har ansat konstitueret direktør Anders Wiberg som direktør. Ansættelsen er trådt i kraft.

Anders Wiberg er ansat som ny marketingansvarlig i Destination Bornholm. (PR-foto)
Efter en periode som konstitueret direktør er Anders Wiberg nu blevet direktør for Destination Bornholm. (PR-foto)

Anders Wiberg blev konstitueret direktør efter Gitte Tvillings afsked i foråret for at sikre en god overgangsperiode og overlevering.

Det blev dengang aftalt, at den nye organisation skulle evalueres i efteråret. Det er den proces, som nu er afsluttet med ansættelsen af Anders Wiberg. 

Det er en samlet bestyrelse, der bakker op om en fortsættelse af samarbejdet med Anders Wiberg, som er blevet taget godt imod af både erhverv, samarbejdspartnere og personale, og har tilført organisationen nye, vigtige kompetencer og indsigt. Bestyrelsesformand Kirstin Blomgren udtaler:

“Vi er glade for, at Anders har sagt ja til at fortsætte ved roret i Destination Bornholm. Anders havde i forvejen et stort kendskab til organisationen, og har siden foråret i høj grad skærpet vores strategiske fokus.”

“Der er samtidig foretaget organisationsændringer, så vi er godt rustede til at levere på det niveau, som vi sammen med Anders har ambitioner om, herunder et stærkere samarbejde med medlemmerne.”

Anders Wiberg, direktør i Destination Bornholm udtaler:

“Alle omkring mig ved, hvor begejstret jeg er for at være en del af Destination Bornholm. At stå i spidsen for denne organisation er en stor fornøjelse, og jeg ser med optimisme på vores fælles fremtid.”

”Vi har stærke ambitioner for turismen, turisterhvervet og øens tiltrækningskraft. Konkurrencen er hård både nationalt og internationalt, men Bornholm kan noget særligt, og vi i Destination Bornholm er klar til at tage udfordringen op og vise øens fulde potentiale i de kommende år.”

Fik du læst ...

Debat

Det er ikke steder, men mennesker, der bærer dansk turisme. Investering i lokale ildsjæle og fællesskaber er fundamentet for fremtidens succes, lyder det fra...

Feriehuse

Usikkerhed om flyrejser og højere priser på kør-selv-ferie får markant flere danskere til at booke sommerhus.

Debat

Vi glemmer de gæster, vi allerede har. De rejser ofte hjem med uforbrugte penge, fordi vi ikke viser dem vejen, skriver Michael Madsen, Jyllandsakvariet.

Analyse

Trods verdenssituationen står dansk turisme stærkt. Dansk Erhverv og rejsearrangører melder om et overraskende robust marked for rejser i 2026.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading