Connect with us

Hvad søger du?

Navne

Vesterhavsdirektør optaget i Kraks Blå Bog

Direktør i Destination Vesterhavet, Peer H. Kristensen, har fået plads i Kraks Blå Bog.

”Vi indstifter tre nye turismepriser for at hylde den produktive kreativitet, der er til stede i Destination Vesterhavet," siger direktør for Destination Vesterhavet, Peer H. Kristensen. (Arkivfoto: Flying October)
”Vi indstifter tre nye turismepriser for at hylde den produktive kreativitet, der er til stede i Destination Vesterhavet," siger direktør for Destination Vesterhavet, Peer H. Kristensen. (Arkivfoto: Flying October)

Hvad har en turistdirektør, en biavler, en hofdame, en sygeplejerske, en æbleavler, en prins og en biskop til fælles? De er alle at finde blandt årets 147 nye navne i Kraks Blå Bog 2021-2022, som udkommer i dag.

Peer H. Kristensen, som tiltrådte stillingen som direktør for Destination Vesterhavet den 1. april, er én af debutanterne, og udnævnelsen ser direktøren som en stor anerkendelse af hans bidrag til dansk turisme igennem mere end 25 år.

”Jeg er meget beæret over at være tildelt en plads i Kraks Blå Bog,” siger Peer H. Kristensen, direktør hos Destination Vesterhavet.

“Det er en blåstempling af min karrieres omdrejningspunkt om at sætte dansk turisme på dagsordenen som et prioriteret erhverv. En oplevelsesindustri, der skaber arbejdspladser, bidrager til vækst i små og store samfund samt udvikler lokalområder med fokus på social, økonomisk og grøn bæredygtighed,” siger Peer H. Kristensen.

Måske vil denne artikel også interessere dig ...

Peer H. Kristensen fortæller om arbejdet med at udnytte TV2-krimien Hvide Sande som løftestang for turismen i Destination Vesterhavet.

Passion for turismen

Passionen for turismeerhvervet understreges i Peer H. Kristensens levnedsforløb i Kraks Blå Bog, der udelukkende rummer virksomheder og organisationer inden for oplevelsesøkonomi, både når det gælder lederstillinger og bestyrelsesposter.

Således har Peer H. Kristensen tidligere bestredet direktørposter hos blandt andet Aarhus Aiport, VisitHerning, Hotel Vejlefjord, det regionale turismeudviklingsselskab for Vejle og Sønderjyllands amter samt VisitAarhus, hvor han blev kendt for at have modet til at bryde med traditioner og gå innovativt til værks for at sprøjte vækst i årene på turismen i Aarhus.

Bestyrelsesposterne tæller blandt andet Det Nationale Turismeforum, Aarhus Airport og Vardemuseerne.

Hæder til de, der gør sig umage

Gads Forlag, som udgiver det ikoniske kongeblå opslagsværk i bogform og i digital udgave, ønsker at hædre et udvalg af de danskere, som arbejder dedikeret inden for deres fag til glæde for andre.

“Det er folk, der tager deres talent og ambition alvorligt, og som hver især bidrager til at forme eller berige vores tid. De vidner om et Danmark, der gør sig umage, og det er altid værd at hylde og anerkende,” udtaler Bolette Rud. Pallesen fra Gads Forlag.

Ved Vesterhavet skorter det ikke på ambitioner. Destination Vesterhavet, som var det mest besøgte område i Danmark i 2020, stræber efter at skabe Nordeuropas førende kystferiedestination – baseret på bæredygtig udvikling af turismen med fokus på kvalitet, gæstetilfredshed og omsætning til gavn for både erhverv og indbyggere i de to kommuner Varde og Ringkøbing-Skjern.

Det kommer man ikke sovende til, men det er en opgave, der matcher den nyslåede Blå Bog kandidats mindset godt.

I den digitale udgave kan man læse, at Peer H. Kristensens drivkraft i arbejdslivet er at vende udfordrende projekter til succeshistorier gennem samarbejde, strategiske partnerskaber og forretningsudvikling.

Kraks Blå Bog er udkommet siden 1910 og tæller 8.468 nulevende personer. På blaabog.dk kan man finde samtlige biografier over de 30.000 personer, der er indlemmet i det gode selskab gennem tiden.  

Fik du læst ...

Hotel

Jette Nielsen og Christian Outzen anede ikke, hvordan man driver et hotel, da de overtog den gamle skole i Løkken. I dag – syv...

Tendenser

Off-grid-resortet Stedsans gør bæredygtighed til business. Men det kræver tålmodighed, tid og penge. Og fremfor alt ægthed.

Data & Tek

På trods af eksisterende digitale løsninger målrettet outdoorfolket, vil Destination Fyn bruge 7 mio. kr. på sin egen løsning.

Rekruttering

Vil du tiltrække de unge i Generation Z, er det vigtigt at forstå, hvem de er – og forstå generationsforskellene, siger Oluf Valdemar Nielsen,...

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet