Connect with us

Hi, what are you looking for?

Litteratur

Ny bog hjælper danske turismeaktører til effektivt pressearbejde

Der er masser af gode historier at fortælle inden for turisme- og oplevelsesbranchen i Danmark. Men hvordan får man hul igennem til medierne? Ny bog hjælper turismeaktørerne til mere presseomtale.

Bogen Pressearbejde i en verden af turisme og oplevelser er netop udkommet. Det er en konkret og praktisk guide, der henvender sig til de mindre turismevirksomheder i Danmark.

Ifølge forfatteren er der nemlig meget at vinde, når det lykkes at få succesfuld omtale i medierne.

Mikkel Noa Klein er netop udkommet med en bog, der guider turismeaktører i deres presseindsats. (PR-foto)
Mikkel Noa Klein er netop udkommet med sin bog, der guider turismeaktører i deres presseindsats. (PR-foto)

”Dansk turisme har gyldne tider i disse år, og der er et hav af gode historier at fortælle.”

“Men jeg oplever, at mange aktører inden for turisme- og oplevelsesbranchen ikke helt ved, hvordan de skal komme i gang med at lave opsøgende pressearbejde eller ikke prioriterer PR-indsatsen, fordi de har travlt med tusind andre ting,” fortæller forfatteren Mikkel Noa Klein.

Trofaste læsere af Turisme.nu vil sikkert erindre, at Mikkel Noa Klein med succes har fungeret som freelanceskribent på Turisme.nu.

Budget på 0,- kr.

Den helt nye bog har undertitlen Få succes med omtale i medierne selvom du har travlt med tusind andre ting og kun har et budget på 0,- kr. 

Ifølge Mikkel Noa Klein behøver det nemlig hverken at koste en formue eller at være uoverskueligt at komme i gang med effektivt pressearbejde – det er nemlig ikke en videnskab at opnå succesfuld medieomtale – det er snarere et håndværk, som alle kan lære.

”Presseomtale er den mest troværdige form for omtale, der findes.”

“Men det er langt fra bare en gratis omgang i medierne. Det kræver en masse tid, energi, vedholdenhed og måske også lidt held. Men når det lykkes at få gode presseresultater, kan det gøre en kæmpe forskel for landets mange fantastiske turismeaktører,” siger Mikkel Noa Klein.

Held og tilfældighed er ikke nok

Bogen giver mange konkrete tips til at henvende sig til medierne på den rigtige måde, at opbygge et netværk på redaktionerne, at strukturere sit pressearbejde og at have øje for at fortælle historierne fra sin virksomhed på en måde, så journalisterne lytter.

”Med denne her bog vil jeg gerne hjælpe turismeaktørerne til at blive bedre til at fortælle omverden om alle de spændende og inspirerende oplevelser, de knokler for at skabe hver eneste dag. Pressearbejdet er så vigtigt, at det er en skam, hvis man bare baserer det på held og tilfældigheder,” siger Mikkel Noa Klein.

Han er uddannet journalist og har en baggrund som PR-manager i blandt andet Visit Denmark og Wonderful Copenhagen.

I dag arbejder han som presse- og kommunikationschef i en privat turismevirksomhed og har sit eget firma, hvor han hjælper turismeaktører med PR-arbejde og holder oplæg om effektiv brug af PR.    

Råd fra eksperterne

Bogen Pressearbejde i en verden af turisme og oplevelser er netop udkommet. Det er en konkret og praktisk guide, der henvender sig til de mindre turismevirksomheder i Danmark. (PR-foto)
Bogen Pressearbejde i en verden af turisme og oplevelser er udkommet på forlaget Trykværket. (PR-foto)

I bogen Pressearbejde i en verden af turisme og oplevelser medvirker en række af landets førende PR-eksperter og mediefolk, der giver inspiration og værdifulde råd til, hvordan det kan lykkes at få hul igennem til medierne.

Det drejer sig blandt andre om Torben Plank, Tivolis erfarne pressechef, Marie Grenaa Kaufholz, livsstilsredaktør på Børsen Pleasure, pr-ekspert Christina Holm Hansen og assisterende nyhedschef på Lolland Falsters Folketidende David Arnholm.

Derudover medvirker en række passionerede turismeiværksættere, der fortæller om deres udfordringer og succeser med proaktivt pressearbejde.

Fx kan læserne møde Pia Stigaard Skammelsen, der er iværksætteren bag vandreturs-firmaet Oh So Quiet og Michelin-restauratøren Jason Renwick.

Bogen Pressearbejde i en verden af turisme og oplevelser er netop udkommet på Forlaget Trykværket og koster 169,- kr.

Bogen kan købes på netbutikkerne hos landets største boghandlere som Bog & Idé, Saxo, William Dam og via Forlaget Trykværkets hjemmeside

Fik du læst ...

Debat

Camping- og outdoorbranchen overses ofte som økonomisk vækstmotor, men erhvervet har enorm lokal betydning, skriver Kirsten Munch Andersen.

Tendenser

Turismeforsker peger på, at Danmarkskampagnen og efterdønningerne af corona kan få danskerne til at søge mod det nære, når de planlægger deres ferie i...

Navne

Efter 30 år hos Ribe Byferie Resort stopper direktør Heidi Maimburg. Hun skifter til en ny stilling som partnerchef hos Destination Vadehavskysten.

Sæsonrapporter

En ny trendrapport fra Turisme.nu kortlægger, hvordan gæsternes søgen mod det trygge og velkendte medfører fornuftige forventninger til sommeren.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading