Connect with us

Hvad søger du?

Camping & feriehuse

Store fremtidsplaner hos Vitskøl Kloster i Himmerland

Vitskøl Kloster bliver nu officielt medlem af Danhostel-kæden. Klosteret adskiller sig fra andre vandrerhjem ved samtidig at være en del af TAMU, en selvejende institution, der hjælper unge med sociale og personlige udfordringer ind på arbejdsmarkedet. Medlemskabet hos Danhostel er første skridt i Vitskøl Klosters store fremtidsplaner.

Vitskøl Kloster kommer til hedde; Danhostel Vitskøl Kloster, og med det nye medlem har Danhostel nu 65 medlemmer. (PR-foto)

Vitskøl Kloster kommer til hedde; Danhostel Vitskøl Kloster, og med det nye medlem har Danhostel nu 65 medlemmer. (PR-foto)

Vitskøl Kloster bliver nu officielt medlem af Danhostel-kæden. Klosteret adskiller sig fra andre vandrerhjem ved samtidig at være en del af TAMU, en selvejende institution, der hjælper unge med sociale og personlige udfordringer ind på arbejdsmarkedet. Medlemskabet hos Danhostel er første skridt i Vitskøl Klosters store fremtidsplaner.

Det historiske Vitskøl Kloster blev grundlagt i 1158 og er i dag et af Europas ældste og bedst bevarede klosteranlæg.

Klosteret er en del af TAMU, som er en selvejende institution, der tilbyder arbejdsmarkedsuddannelser til unge mellem 18 og 30 år med sociale og personlige udfordringer.

Som en del af uddannelsen er de unge en aktiv del af den daglige drift af klostret.

Med medlemskabet af Danhostel er ambitionen og ønsket at udvikle stedet yderligere med fokus på særligt møde- og konferencegæster, lejrskoler samt turister fra ind- og udland.

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Værdierne passer godt sammen

TAMU-uddannelsessystemet har seks centre fordelt over hele Danmark.

Hver af centrene har forskellige uddannelser, men fælles for dem alle, er visionen om at tilbyde uddannelser til udfordrede unge mellem 18 og 30 år, der skal sikre, at de unge kommer i gang på arbejdsmarkedet.

På Vitskøl Kloster tilbyder man i dag uddannelser indenfor bygningsservice, gartneri, jordbrug, kantine og rengøring, og man har planer om at udvide med endnu en uddannelse indenfor turisme og service.

Og det er netop én af årsagerne til, at man har valgt at blive medlem af Danhostel-kæden.

Danhostels værdier om det gode og nærværende værtskab og den professionelle service passer rigtigt godt ind i de planer, man har for den nye uddannelse hos TAMU.

“Vores elever tager i dag aktivt del i den daglige drift af Vitskøl Kloster og får dermed indsigt og uddannelse inden for bl.a. områderne gartneri, jordbrug, kantine og rengøring,” siger driftschef Espen Petterson.

“Men vores ambition er, at vi i fremtiden også kan tilbyde dem en uddannelse indenfor turisme og service. Denne uddannelse er vi i gang med at udvikle,” siger han.

“Med vores medlemskab af Danhostel er vi overbeviste om, at vi vil få både inspiration og god sparring i det gode og personlige værtskab.”

LÆS OGSÅ: Wifi og hjemmelavet marmelade er vinder-opskriften i Viborg

Naturen skal inddrages mere hos Vitskøl Kloster

I de kommende år har Vitskøl Kloster desuden planer om at udnytte skoven og naturen omkring klostret i langt højere grad.

“Vi kommer bl.a. til at bygge shelters, hvor man kan overnatte, hvilket skal være med til at tiltrække flere lejrskoler og turister,” siger Espen Petterson.

“Klostrets historiske og helt enestående rammer er også velegnet til at danne ramme om møder, konferencer og events, et område, som vi også ønsker at udvikle sammen med Danhostel.”

LÆS OGSÅ: Danhostel Rømø får nye ejere med usædvanlig baggrund

Nyt medlem bidrager med arbejdskraft til branchen

Udover at være et godt tilskud til Danhostel vil Vitskøl Kloster med TAMU-uddannelsen også være med til at bidrage positivt med at tilføre hotel- og restaurantbranchen ny arbejdskraft, lyder det fra Danhostel.

“Med sin helt unikke og spændende historie er Vitskøl Kloster et virkelig godt og positivt tilskud til Danhostels mange forskelligartede steder,” siger Ole Andersen, direktør Danhostel.

“Vi mangler i høj grad fagligt kvalificeret arbejdskraft i branchen i dag, og behovet og efterspørgslen bliver ikke mindre i de kommende år. Jeg ser derfor Vitskøl Kloster og TAMU-uddannelsen som en af de nye spillere, der kan være med til at bidrage positivt til at uddanne ny arbejdskraft til branchen.”

 

Fik du læst ...

Hotel

Jette Nielsen og Christian Outzen anede ikke, hvordan man driver et hotel, da de overtog den gamle skole i Løkken. I dag – syv...

Tendenser

Off-grid-resortet Stedsans gør bæredygtighed til business. Men det kræver tålmodighed, tid og penge. Og fremfor alt ægthed.

Data & Tek

På trods af eksisterende digitale løsninger målrettet outdoorfolket, vil Destination Fyn bruge 7 mio. kr. på sin egen løsning.

Rekruttering

Vil du tiltrække de unge i Generation Z, er det vigtigt at forstå, hvem de er – og forstå generationsforskellene, siger Oluf Valdemar Nielsen,...

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet