Connect with us

Hi, what are you looking for?

Navne

Rejsekoncern bliver i familien

Grundlæggeren af blandt andet Dansk Bilferie overlader nu rollen som øverste chef til sin datter.

Camilla Sortsø overtager nu styrepinden for selskabet Travelmind efter sin far, der grundlagde koncernen. (Pressefoto)

Efter et par år i kulissen træder en ny dansk rejsekoncern nu frem i rampelyset med både nyt navn og ny ledelse. ”Aligned Group” bliver til ”Travelmind Group”.

Samtidig indleder virksomheden et generationsskifte, når 39-årige Camilla Sortsø overtager rollen som Group CEO efter sin far, Bent Sortsø, kendt som grundlægger af Dansk Bilferie og Camping Vision.

Med en ph.d. i sundhedsvidenskab vil Camilla Sortsø bruge sin faglighed til at skabe en rød tråd i gruppen:

“Ferie handler ikke kun om at slappe af. For mange handler det i høj grad om at fylde sind og krop med oplevelser, der styrker og inspirerer. Minder, vi kan trække på, når hverdagen går stærkt. Dét er kernen i Travelmind Group,” siger hun.

Navneskiftet til Travelmind Group er valgt for at understrege denne filosofi: Rejser skal give værdi – både for sindet, kroppen og fællesskabet.

Koncernens seneste brand, Be Active Away, rammer lige ned i den stigende efterspørgsel på aktive rejser. Her kan man kombinere sport og selvudvikling med destinationer verden over – uanset om det gælder padel, golf, ski, surf eller yoga.

“For os handler det ikke om at sende folk afsted i hobetal. Det handler om at finde netop dén oplevelse, der giver mening for den enkelte. Rejsen bliver først virkelig værdifuld, når stedet kobles til en specifik oplevelse.”

I alt beskæftiger koncernen over 50 medarbejdere fordelt på fire geografier.

Menneskelig viden i en digital tidsalder

Rejsebranchen er i dag præget af hård konkurrence fra både online portaler og AI-baserede rejseplanlæggere. Hos Travelmind Group ser de styrken i at kombinere digitale løsninger med menneskelig indsigt.

Teknologien skal sikre effektive processer og fair priser, men det er den personlige rådgivning, erfaringen og nærværet, der gør forskellen.

Som 100 % danskejet koncern med mere end 35 års brancheerfaring er det en del af organisationens DNA at tilbyde netop den menneskelige dimension.

For selvom algoritmer kan finde fly og hoteller, kræver det mennesker at skabe helhedsoplevelser – fra sociale arrangementer til turneringer og fællesskaber på rejsen. Det er her, Travelmind Group mener, at de bevarer deres edge: den ekstra værdi, som kun ægte menneskelig erfaring kan levere.

Med Camilla Sortsø som frontfigur går Travelmind Group ind i en ny æra. Hun ønsker at forme en virksomhedskultur, hvor vækst og balance går hånd i hånd, og hvor der både er plads til familieliv, fleksibilitet og en fælles passion for at muliggøre rejser for alle.

Gruppen voksede sidste år med knap 50 %, og ambitionen er at fortsætte den rejse de næste fem år. Ikke gennem én enkelt satsning, men ved at styrke alle brands i koncernen og udnytte synergierne.

–

Fakta:

Travelmind Group samler i dag seks specialiserede bureauer:

  • Skiferie.dk – Danmarks største udbyder af skirejser til Sverige og Norge.
  • Caddiegolf – golfrejser med 15+ års erfaring på det danske, svenske og norske marked.
  • Alltime Travel –Skiferie, badelande og ferieboliger i Europa.
  • Elcano Travel – oversøiske rejser til Asien, Afrika m.fl.
  • Campaya – sommerhusudlejning i Danmark
  • Be Active Away – aktive træningsrejser indenfor blandt andet padel, yoga m.m.

Fik du læst ...

Infrastruktur

Venstres landdistrikts- og turismeordfører glæder sig over, at minister Signe Munk vil føre aftalen om at liberalisere planloven videre.

Data & Tek

Destination Fyn inviterer til to gratis online-sessioner om ny AI-lovgivning og bygningen af egne markedsføringsagenter.

Destinationsudvikling

Efter fire årtier med jagt på besøgsrekorder trækker Catalonien i bremsen, fortæller direktør Arantxa Calvera. Succes måles nu på værdi.

Camping

Hjørring Kommune lukker City Camping og friluftsbadet. Forpagter Kasper Wæhrens ærgrer sig over beslutningen efter otte års omfattende modernisering.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading