Connect with us

Hvad søger du?

UNESCO

Dramatisk arkitektur eller vild natur?  

Denne sommer kan man opleve UNESCO Verdensarv Parforcejagtlandskabet gennem fotoudstilling midt i København.

UNESCO verdensarv Parforcejagtlandskabets fotoudstilling, juli 2023 på Kgs. Nytorv i forbindelse med UNESCO Architecture Year 2023 i København: (Foto: Peter Leschly)
UNESCO verdensarv Parforcejagtlandskabets fotoudstilling, juli 2023 på Kgs. Nytorv i forbindelse med UNESCO Architecture Year 2023 i København: (Foto: Peter Leschly)

I 2023 er København udnævnt som arkitekturhovedstad. I den forbindelse sætter UNESCO Verdensarv Parforcejagtlandskabet fokus på den røde tråd mellem den forførende barokarkitektur og den dramatiske jagthistorie.

Når sommerens mange turister og over 10.000 internationale kongresgæster i juli 2023 besøger København i forbindelse med UNESCO Arkitekturåret vil mange af dem sikkert komme forbi Kgs. Nytorv.

Her vil de blive mødt af fotoudstillingen med billeder fra det kongelige jagtlandskab i Nordsjælland.  

Ny arkitekturvinkel

Den første version af fotoudstillingen blev vist sidste år ved Eremitageslottet og i Store Dyrehave, men denne version 2.0 har en ny arkitekturvinkel og over halvdelen af billederne er skiftet ud til nye fotos.

Desuden vil teksterne være på både dansk og engelsk, da der forventes mange udenlandske gæster på Kgs. Nytorv i juli 2023.

At det netop er Kgs. Nytorv, der skal rumme fotoudstillingen, giver ekstrem god mening, forklarer Liv Thøger-Aldahl, general manager i Parforcejagtlandskabet, der fik ideen til udstillingen.

Liv Thøger-Aldahl vil opbygge kendskab til Parforcelandskabet ved bruge bl.a. de sociale medier. (Foto: Connie Vestergaard))
Liv Thøger-Aldahl fik ideen til udstillingen for cirka 18 måneder siden. (Arkivfoto: Connie Vestergaard)

”Jeg har altid været lidt forelsket i pladsen på Kgs. Nytorv, både personligt og fagligt, for den summer af kongehistorie, københavnerliv og turisme. Og så er der jo rytterstatuen af Christian 5.,” siger hun.

”For cirka halvandet år siden fik jeg ideen til fotoudstillingen, da jeg hørte, at København var udpeget til UNESCO Arkitekturhovedstad 2023.”

”Derfor så jeg et godt ’match’ mellem netop Kgs. Nytorv og Parforcejagtlandskabet, da det var Christian 5., der anlagde UNESCO verdensarv Parforcejagtlandskabet i slutningen af 1600-tallet.”

Samtidig er Kgs. Nytorv anlagt med barokkens bydesign, og er som Parforcejagtlandskabet kendetegnet ved symmetriske mønstre og brede alléer, forklarer Liv Thøger-Aldahl.

”Så begyndte jeg at researche på, hvem der var involveret i projektet hos arkitekter, Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen, hvor ideen hurtigt blev modtaget positivt. Herefter kom alt det formelle.”

Ny forening for UNESCO Verdensarvssteder

Udstillingen bliver samtidig det første fælles projekt for den nye forening for UNESCO Verdensarvssteder i Danmark og Grønland.

Foreningen UNESCO Rigsfællesskabet blev stiftet i januar.

Netop pga. stiftelsen af den nye Verdensarvsforening har Liv Thøger-Aldahl for kort tid siden valgt at invitere de andre verdensarvssteder med i fotoudstillingen.

Ud over de 15 fotorammer fra Parforcejagtlandskab kan man således gå på opdagelse i over 35 fotorammer med billeder på hver side fra de andre UNESCO verdensarvssteder i Rigsfællesskabet.

Kongestjernen i St. Dyrehave. Parforcejagtlandskabet blev optaget på UNESCO Verdensarvslisten i 2015. (Foto: Peter Leschly/Parforcejagtlandskabet)
Kongestjernen i St. Dyrehave. Parforcejagtlandskabet blev optaget på UNESCO Verdensarvslisten i 2015. (Foto: Peter Leschly/Parforcejagtlandskabet)

I alt altså over 50 sorte fotorammer med billeder af de danske verdensarvssteder.

“For sammen styrker vi fortællingen om, at fremtidens arkitektur hviler på skuldrene af fortidens enestående monumenter, natur og kulturminder. Som nystiftet forening vil vi gerne fortælle om verdensarvens betydning for danskerne og vores danmarkshistorie – og ikke mindst stedernes betydning for vores fortid, nutid og fremtid,” siger Liv Thøger-Aldahl, der tilføjer;

”Den største oplevelse i arbejdet med udstillingen har været glæden ved at invitere de andre i foreningen med på Kgs. Nytorv og se, hvordan synergierne og samarbejdet udfolder sig.”

”I kuratering af fotoudstillingen er det både positivt og lærerigt at vinkle arkitekturen i verdensarven endnu stærkere.”

Tidskrævende

Hvad har du lært af processen med at stable udstillingen på benene?

”Der har heldigvis ikke været noget store overraskelser endnu – ud over, at det altid kommer lidt bag på en, hvor meget tid og hvor mange ressourcer det tager at koordinere og lave ansøgninger,” siger Liv Thøger-Aldahl.

Parforcejagtlandskabet lidt nord for København er et historisk jagtlandskab med et arkitektonisk design, der er så imponerende, at det i 2015 fik status af UNESCO Verdensarv. Landskabet er kendetegnet ved 120 km jagtveje i et stjerneformet geometrisk mønster, der demonstrerer kongens evne til at beherske natur og kaos.

Siden marts 2021 har Liv Thøger-Aldahl haft titel af General Manager for UNESCO Verdensarv Parforcejagtlandskabet.

Turisme.nu mødte hende til en samtale om, hvordan hun vil løfte opgaven med at skabe både mere kendskab og større stolthed omkring Parforcejagtlandskabet.

Gratis e-bog

ebog

Modtag vores gratis nyhedsbrev direkte i din indbakke + vores nye e-bog om turismen i Odsherred

Vil du modtage e-bog 'Turismen i Odsherred'?

Fik du læst ...

Destinationsudvikling

En ny analyse af destinationsselskabernes turismestrategier viser, at bæredygtighed, branding samt viden og data er en prioritet. Til gengæld mangler der fokus på innovation...

Bookingportaler

Kampen om at blive den foretrukne bookingplatform for naturnære overnatninger spidser til, når danske Owayy og norske Campanyon går sammen.

Navne

Jesper Olesen vinker farvel til Clarion for at blive direktør på AC Hotel Bella Sky

Attraktioner

Medio april åbner Volvo et nyt oplevelsescenter i Gøteborg. World of Volvo skal meget mere end underholde bilentusiaster og tekniknørder.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading