Connect with us

Hi, what are you looking for?

Cykelturisme

Nyt system skal sikre flere cykelturister til Fyn

Med etableringen af ”cykel-knudepunkter” binder de fynske kommuner og øer 3.400 kilometer cykelveje sammen

Åbningen af det første fysiske cykelnet ser aktørerne som et vigtigt skridt mod at etablere Danmark som foregangsland inden for rekreativ cykling (Pressefoto: Destination Fyn)

De mangler fortsat syv millioner kroner for at realisere projektet. Men de fleste af de 66 millioner er i hus, og derfor lancerer Destination Fyn nu planen om at forbinde 3.400 kilometer veje og stier på Fyn og øerne i et ”cykelmekka”.

Det er et projekt, der henter inspiration fra Belgien, hvor man ved at forbinde strækninger i såkaldte cykel-knudepunkter håber at få endnu flere cyklende – herunder turister – ud på de fynske landeveje væk fra hovedstrækningerne.

Nordea Fonden har netop bevilget 30 millioner kroner til projektet, hvilket naturligvis vækker glæde:

”Cykelnettet vil bidrage til, at vi kan give både de lokale og vores gæster lettere adgang til naturen, outdoorfaciliteter, overnatning, spisesteder og simpelthen bare tilbyde dem flere og mere seværdige cykeloplevelser,” siger Tue Kempf, direktør i Destination Fyn, i en pressemeddelelse.

Donationen fra Nordea Fonden går til at etablere fysisk skiltning, som kompletterer det digitale ”spindelvæv” på landkortet over Fyn og øerne.

Man vælger som cyklist fra sit udgangspunkt, hvor man gerne vil hen – det kunne være fra Nørre Aaby til Faaborg – og så kan man undervejs, når man møder knudepunkterne, i tryg forvisning tage enten den ene eller anden smukke vej.

Man skal nok nå frem, garanterer projektmagerne. Men man kommer ud på omveje, og det håber man i Destination Fyn vil styrke turismen:

”Det vil ikke kun styrke det lokale friluftsliv, men også det lokale erhverv, og det vil bidrage til at løfte Fyn og Øerne op på allerøverste hylde blandt Europas cykeldestinationer,” siger Tue Kempf.

I den belgiske region Limburg steg antallet af cyklister og cykelturister som følge af et lignende projekt fra to millioner i 2003 til 3,7 millioner i 2022.

Fik du læst ...

Turismepolitik

Med lang erfaring vil Venstres ordfører fjerne branchens forhindringer: "En god landdistriktspolitik er en ambitiøs turismepolitik," mener Trine Jepsen.

Navne

Efter knap tre år i spidsen for Destination Limfjorden søger direktør Rasmus Friis Sørensen nye udfordringer og giver depechen videre.

Infrastruktur

Venstres landdistrikts- og turismeordfører glæder sig over, at minister Signe Munk vil føre aftalen om at liberalisere planloven videre.

Debat

Detailhandlen er turismens største værdiskaber, skriver Claus Bøgelund Nielsen fra De Samvirkende Købmænd, som ønsker butikkerne tænkt ind i turismepolitikken.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading