Gabrielle Johansson Qvist er ny sales manager hos Zleep Hotels. Hun har et gennemgribende kendskab til branchen og især til det svenske marked.
Gabrielle Johansson Qvist har et stort nordisk såvel som internationalt netværk, og så drives hun af sin passion for det relationsskabende salg.
”Jeg ser frem til at blive en del af en spændende rejse og til at bane vejen for et effektivt hotelsalg i Danmark, Sverige og snart flere dele af Europa,” fortæller Gabrielle Johansson Qvist, der tiltrådte stillingen den 1. februar 2021.
Gabrielle Johansson Qvist har bestridt stillinger hos Eriksberg Vilt & Natur, Marriott International og Tumlare Cooperation.
Senest kommer hun fra en stilling som director of sales ved TravelClick.
Hold dig opdateret
Tilmeld dig vores nyhedsbrev – så går du ikke glip af noget:
Stor gevinst i en svær tid
Ifølge hotelkædens director of sales er det en stor gevinst for Zleep nu også at have Gabrielle Johansson Qvist ombord.
”Selvom vi i snart et år har været underlagt konsekvenserne af lockdowns og den minimale rejseaktivitet og -lyst, det medfører, har vi fortsat en forretning, der skal holdes i gang, og hotelværelser der skal sælges,” fortæller Lisbeth Simonsen, director of sales.
“Man kan måske endda strække den så langt som til at sige, at behovet for kompetent salg og attraktive hotelprodukter aldrig har været større.”
“Derfor glæder det mig utroligt meget, at Gabrielle nu er en del af Zleeps salgsteam, og jeg er sikker på, at hendes store viden om det svenske marked bliver en uomtvistelig fordel”, afslutter hun.