Den nye hoteldirektør kommer senest fra en stilling som General Manager hos Scandic Ringsted.
Lykke Brinkløv har flere års erfaring fra servicebranchen – herunder facility management, kantinedrift og forretningsudvikling.
Ydermere har den nye hoteldirektør tidligere beskæftiget sig som uddannelsesleder og faglærer på erhvervsskolen ZBC i Slagelse.
“Jeg glæder mig til at komme i gang – især til at lære hele teamet på hotellet godt at kende,” lyder det fra Lykke Brinkløv i en pressemeddelelse fra Comwell.
“Klarskovgaard har en enestående arkitektur og idyllisk beliggenhed, som gør det til det perfekte sted for fx seminarer. Og så er her en fantastisk atmosfære med rig mulighed for fordybelse over både én eller flere dage,” lyder det fra Lykke Brinkløv.

