Connect with us

Hvad søger du?

Navne

Destination NORD henter communication manager hos Aalborg-bureau

Marie Boye tiltræder 15. maj i en nyoprettet stilling som communication manager hos Destination NORD.

Marie Boye
Marie Boye begynder 15. maj i en ny stilling som communication manager hos Destination NORD. (PR-foto)

Marie Boye (38 år) kommer fra en stilling som PR- og kommunikationsrådgiver hos Aalborg-bureauet Public Image og har gennem mange år arbejdet som konsulent og rådgiver inden for PR, kommunikation og markedsføring.

De seneste år har hun bl.a. arbejdet inden for turisme- og oplevelsessektoren for både offentlige og private aktører.

Marie Boye er uddannet cand.ling.merc. i Internationalt Informationsarbejde fra Aalborg Universitet og Handelshøjskolen i Aarhus.

”For mig er det et helt naturligt spring fra bureau til destinationssiden og føles nærmest som at komme hjem,” siger Marie Boye.

“Jeg glæder mig enormt meget til at fordybe mig for alvor i turismen og være med fra strategi til eksekvering. Fagligt er turisme- og oplevelsessektoren et superspændende område, der fungerer på sine helt egne præmisser. Samtidig er jeg nordjyde med stort N og en kæmpe lokalpatriot, så det bliver dejligt at kunne være med til at promovere og positivt udvikle erhvervet i vores fantastiske område fra Aalborg til Skagen,” siger Marie Boye.

Marie Boyes skrivebord kommer til at stå på Destination NORDs kontor i Aalborg og hun skal løse opgaver på tværs af organisationen, særligt med kommunikation til og med destinationens mange stakeholders – men skal også understøtte det eksisterende team med bl.a. kampagner og destinationsmarkedsføring. 

Fik du læst ...

Sæsonrapporter

Ny analyse: Turismebranchens aktører og destinationsselskaber giver deres bud på højsæsonen 2023.

Maskinrummet

Benedikte Vigsø er dybt betaget af det lokale sammenhold, hun har mødt, siden hun sammen med sin mand åbnede Restaurant Kaos i Lohals.

Ordet er dit

Direktør på Nyborg Strand, Jan G. Larsen, ønsker et opgør med nogle af de dogmer, der hersker i branchen.

Hotel

Heimathafen Hotels træder nu ind på det danske marked med opførelsen af et badehotel på Rømø. Borgmester har svært ved at få armene ned.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet