Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kulturturisme

Møntergården bliver til TID – Museum for Odense: Et opgør med traditionelle museumsformer

Navneskiftet markerer en ny æra for bymuseet i Odense og introducerer en moderne tilgang til museumsoplevelser.

Odenses bymuseum skifter navn og tager et afgørende skridt mod at blive mere relevant og tiltrækkende for både lokale og turister. Lørdag den 1. juni 2024 ændrer bymuseet Møntergården navn til TID – Museum for Odense. (Foto: Bjørn Koch Klausen)
Odenses bymuseum skifter navn og tager et afgørende skridt mod at blive mere relevant og tiltrækkende for både lokale og turister. Lørdag den 1. juni 2024 ændrer bymuseet Møntergården navn til TID – Museum for Odense. (Foto: Bjørn Koch Klausen)

Odenses bymuseum skifter navn og tager et afgørende skridt mod at blive mere relevant og tiltrækkende for både lokale og turister. Lørdag den 1. juni 2024 ændrer bymuseet Møntergården navn til TID – Museum for Odense.

Navneskiftet til TID – Museum for Odense markerer et skelsættende opgør med traditionelle museumsformer.

Det nye navn skal signalere et museum, der ønsker at være et møderum fyldt med fortællinger og oplevelser, der appellerer bredt.

Navnet TID – Museum for Odense er valgt, fordi det afspejler museets fokus på tidens betydning i byens historie, lyder det fra museet.

Eliminerer forvirring

Samtidig eliminerer navneskiftet forvirringen omkring navnet Møntergården, som er én af de syv bygninger på museets område.

Møntergården vil fortsat eksistere som en del af museets samlede udstilling, men museet som helhed vil nu hedde TID.

Om navneforandringen og de nye ambitioner siger udviklingschef Mette Stauersbøl Mogensen:

”’TID – Museum for Odense’ er et sted, hvor odenseanere har lyst til at komme, fordi det er her, vi alle sammen kan lære vores by bedre at kende, og det er her, vi kan mødes om vores fælles historie.”

“TID er også et sted, som vil gøre op med klassiske forestillinger om, hvordan man går på museum. Hvad vi mener med det vil blive tydeligere i de kommende år, men allerede i forbindelse med navnefejringen vil museets gæster få indblik i, hvad de kan forvente at se.”

Vil bryde forventninger

Navneskiftet er museets første synlige opgør med den klassiske forestilling om, hvad et museum skal indeholde, forklarer Mette Stauersbøl Mogensen:

”Med TID kommer vi til at bryde med de forventninger, der er til et navn som ‘Møntergården’. TID vækker nysgerrighed, og det nye navn bliver anslaget til at skabe det nye bymuseum, vi ønsker Odense skal have,” siger hun.

“Der vil også fremover være montre med genstande, der viser Odenses historie og for eksempel kraniet på den første dansker, der endnu er fundet, Koelbjergmanden.”

“Men vi har også mange andre idéer til oplevelser, som skal gøre det relevant og tidssvarende for odenseanerne at komme her,” siger hun.

To nye udstillinger markerer navneskift

Fejringen af navneskiftet den 1. juni fra kl. 9:30-16:00 vil inkludere åbningen af to nye udstillinger.

Først åbner særudstillingen “MOR!”, som tager gæsterne med tilbage til 1970’ernes hverdagsdilemmaer, der opstod, da kvinderne trådte ind på arbejdsmarkedet. Denne udstilling giver et indblik i de udfordringer og forandringer, som prægede familielivet i denne tid.

Senere åbner endnu en ny særudstilling, der præsenterer den UNESCO-udpegede ringborg Nonnebakkens mange arkæologiske fund på en konkret og fascinerende måde.

Udover de nye udstillinger vil der være en række aktiviteter, der viser museets nye retning, herunder streetart, LED-show, rundvisninger, taler og meget mere. Navneskiftet markerer begyndelsen på en spændende rejse for TID – Museum for Odense, hvor der sættes fokus på at skabe en levende og engagerende museumsoplevelse for alle besøgende.

Måske vil denne artikel også interessere dig:

Fakta om TID – Museum for Odense:

  • TID – Museum for Odense er et moderne og relevant bymuseum, som dækker Odenses historie mere end 10.000 år tilbage og samtidig interesserer sig for Odenses samtid og udvikling.
  • Købstadsmuseet har været placeret på samme adresse siden 19. juni 1941, da ”Museumsgaden i Møntestræde” blev indviet. Siden blev museet kaldt Møntergården efter en af bygningerne.
  • Museet har siden begyndelsen været en del af Museum Odense, som desuden tæller museerne H.C. Andersens Hus, Carl Nielsen Museet, Den Fynske Landsby, H.C. Andersens Barndomshjem og Carl Nielsens Barndomshjem.

Fik du læst ...

Tendenser

Trods verdenssituationen står dansk turisme stærkt. Dansk Erhverv og rejsearrangører melder om et overraskende robust marked for rejser i 2026.

Debat

Med de rette investeringer og politisk mod kan kyst- og naturturismen skabe vækst og sammenhængskraft i hele Danmark, skriver Lars Bertolt Winther.

Attraktioner

Efter viral succes på sociale medier har sognet måttet iværksætte nye initiativer for at håndtere det massive rykind af turister fra hele verden.

Turismeuddannelser

Fra foråret 2027 kan professionelle i turismeerhvervet opgradere deres kompetencer med et nyt master-modul i ansvarlig turisme.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading