Connect with us

Hi, what are you looking for?

Hotel

Lys-robot rykker ind på lufthavnshotel

Clarion Hotel Copenhagen Airport vil over de næste måneder teste en robot til at desinficere mødelokaler og fællesområder ved hjælp af UVC-lys. Teknologien kendes fra hospitaler.

Robotten rengør vha. UVC-lys. (Foto: Clarion Hotel & Congress Copenhagen Airport)
Robotten rengør vha. UVC-lys. (Foto: Clarion Hotel & Congress Copenhagen Airport)

Clarion Hotel Copenhagen Airport vil over de næste måneder teste en robot til at desinficere mødelokaler og fællesområder ved hjælp af ultraviolet lys. Teknologien kendes fra hospitaler. 

Corona-pandemien hærger stadig, og det er vigtigere end nogensinde at have et højt hygiejne-niveau på steder, hvor mange mennesker færdes. 

”Nye tider kræver nye løsninger, og vi gør alt, hvad vi kan, for at give vores gæster en tryg oplevelse,“ siger Jesper Olesen, hoteldirektør for Clarion Hotel Copenhagen Airport.

“Vi har længe anvendt mundbind, håndsprit og hyppigere rengøring. Med robotterne kan vi nu dokumentere, at vores lokaler er rengjort på hospitalsniveau, og det giver helt sikkert et ekstra lag af sikkerhed og tryghed,” siger han. 

Desinficerende lys 

Den selvkørende robot fra UVD Robots fungerer ved, at den gennemlyser et lokale med UVC-lys, (ultraviolet lys, red.) som dræber eventuelle vira og bakterier både på overflader og i luften. 

Teknologien har traditionelt set været anvendt i sygehusvæsenet, men spreder sig nu også til bl.a. rejsebranchen. 

”Rejsebranchen ser på, hvordan de hurtigt kan få de rejsende tilbage og gør derfor meget ud af at skabe tillid ved at imødekomme markedets øgede forventninger til tryghed og hygiejneniveau,” siger Per Juul Nielsen, CEO i UVD Robots.

Erstatter ikke personale

Robotten på Clarion Hotel Copenhagen Airport er ikke en erstatning for hotellets rengøringspersonale, men et supplement. Der skal stadig støves af, vaskes overflader, tømme skraldespande, støvsuges og desinficeres flere gange dagligt på hotellet. 

Men hver nat kan robotten sættes til at desinficere fællesområder, ligesom den vil blive kørt ind for at desinficere mødelokaler efter hvert møde. 

”Vi er rigtig glade for at have robotten på hotellet. Det er stadig tidligt i vores testperiode, men vi ser stort potentiale i den,” siger Jesper Olesen.

Læs også:

Få turisme.nu’s gratis nyhedsbrev hver uge

Nyheder, tal og tendenser fra hele turisme- og oplevelseserhvervet – sammen med +1.500 andre professionelle i branchen.

Fik du læst ...

Navne

Verdens ældste forlystelsespark får ny stærk profil i spidsen for driften.

Destinationsudvikling

En ny turismeudviklingsplan samler 23 kommuner og seks destinationsselskaber om at skabe helårsvækst og sikre turisme i balance med natur, kultur og lokalsamfund.

Data & Tek

Sophie Stenild skifter Skallerup Seaside Resort ud med en rolle som Commercial Director i det svenske techselskab Visit.

Turismepolitik

Regeringen vil ramme korttidsudlejningen. Nu kommer højere bøder, skærpet tilsyn og platformsmoms, men ingen turismeskat.