Ingen, som fulgte bare lidt med i nyhederne om COVID-19 virussen i marts og april måned, har kunnet undgå at opdage, at krydstogt fyldte en del på nyhedsfladen.
Af Claus Bødker, direktør, CruiseCopenhagen
Rystende helikopterbilleder af krydstogtskibe, som gæsterne ikke måtte forlade, og håndholdte optagelser af gæsterne selv og den kahyt, som de var spærret inde i.
For os, der er glade for krydstogt, var det overhovedet ikke behagelige billeder, kan man vist roligt sige.
Ændring af krydstogt som ferieform
Mange spåede på den baggrund, at krydstogt som ferieform aldrig ville vende tilbage, men siden da har krydstogtbranchen ændret krydstogt ganske dramatisk.
Ændringen består i, at krydstogtrederierne indså, at det er nødvendigt at leve sammen med COVID-19, indtil der kommer en effektfuld vaccine.
I mellemtiden kan man jo lige så godt få så meget ud af situationen som muligt.
Derfor er der iværksat en lang række initiativer, der skal forhindre smitte i at sprede sig ombord på et krydstogtskib, og som vel at mærke er blevet godkendt af de lokale sundhedsmyndigheder.
De mange restriktioner har betydet, at op imod 10 krydstogtrederier har sejlet i Middelhavet og i Østersøen de seneste tre måneder med over 100.000 gæster – uden at en eneste person er blevet smittet med COVID-19.
Krydstogtrederierne har dermed bevist, at det er muligt at drive krydstogt forsvarligt selv under en pandemi.
Naturligvis arbejder rederierne under et voldsomt regime af restriktioner, men ikke desto mindre har de vist, at det kan lade sig gøre.
Krydstogtrederierne har dermed bevist, at det er muligt at drive krydstogt forsvarligt selv under en pandemi.
Claus Bødker
Nye restriktioner
Og hvad er det så for nogle restriktioner, som krydstogtrederierne har sat i værk?
Rederierne har accepteret præmissen om, at hvis der opstår smitte ombord, så skal skibene selv være i stand til at håndtere de smittede personer.
Derfor har krydstogtskibene ikke udnyttet gæstekapaciteten 100%, som nærmere er på cirka 60%.
Dermed er det muligt at holde social afstand ombord, samtidig med at der er mange ledige kahytter, der kan anvendes til isolationsformål.
Alle skal testes inden ombordstigning
Grundprincippet er dog, at krydstogtskibene slet ikke ønsker smitte ombord på skibene.
Derfor testes samtlige krydstogtgæster for COVID-19, inden de får lov til at komme ombord, og ofte testes gæsterne på kajen.
Kun de gæster med et negativt testresultat får adgang til skibet, hvor samtlige gæster får taget deres temperatur dagligt.
Besætningen på skibene får taget deres temperatur to gange om dagen.
Den velkendte og meget omtalte buffet ombord er naturligvis også fjernet og er erstattet af besætningen, der fylder gæsternes tallerkener i stedet for.
Ventilationen ombord er ligeledes ændret, så det er frisk havluft udefra, der cirkuleres – og som ikke blandes med den luft, der sendes ud af skibet.
Endelig er der landekskursionerne på destinationen.
Da krydstogtgæsterne typisk ikke må forlade skibet skal de i stedet på en ‘beskyttet’ tur, som oftest vil foregå i en såkaldt boble, hvor guiden og chaufføren i bussen er testet negative for COVID-19.
Kun de gæster med et negativt testresultat får adgang til skibet, hvor samtlige gæster får taget deres temperatur dagligt.
Claus Bødker
Som en del af boble-tankegangen, så holdes krydstogtgæsterne adskilt fra de lokale på samtlige ture.
For langt de fleste krydstogtgæster er dette et savn, da det ofte er et af formålene med at tage på krydstogt – at møde de lokale – men forhåbentlig er boblerne kun midlertidige.
Krydstogtrederierne præsenterer ofte havnene for en sundhedsprotokol på 100+ sider, hvor samtlige krav, som skibene stiller, skal opfyldes.
Indtil videre er det gået rigtigt fint med som sagt ikke en eneste smittet person.
Om det varer ved, kan man kun gisne om, men krydstogt er i dag én af de sikreste rejsemåder.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg i Ordet er Dit skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til redaktion@turisme.nu
