Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

Krisen kradser: Hver sjette husstand har ikke råd til en uges ferie

Ikke alle pakker kufferten for at tage på sommerferie. 15,9 % af de danske husstande vurderer, at de ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet.

Hver 6. familie vurderer selv, at der ikke er råd til 1 uges ferie. Tendensen med, at flere søger om hjælp til ferie ser man også hos Ungdommens Røde Kors og Dansk Folkehjælp. (Arkivfoto: Laurentiuz/Dreamstime)
Hver 6. familie vurderer selv, at der ikke er råd til 1 uges ferie. Tendensen med, at flere søger om hjælp til ferie ser man også hos Ungdommens Røde Kors og Dansk Folkehjælp. (Arkivfoto: Laurentiuz/Dreamstime)

Skolernes sommerferie er skudt i gang – men det er ikke ensbetydende med, at alle familier pakker kufferten og tager på rejse.  

I Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse svarede hver sjette danske husstand i 2022, at de ikke har råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet.

”I alt har 474.000 danske husstande efter eget udsagn ikke råd til en uges ferie uden for eget hjem.”

”Det er især lejere og enlige voksne med eller uden børn, der ikke har plads i budgettet til en ferie,” Daniel F. Gustafsson, specialkonsulent i Danmarks Statistik.

”Blandt disse grupper er det mellem hver fjerde og femte husstand, hvor der ikke er råd til en uges ferie væk fra hjemmet,” siger han i en pressemeddelelse.

12.820 børnefamilier har søgt

Billedet af, at flere familier har svært ved at finde plads i budgettet til en sommerferie, bekræftes af organisationen Dansk Folkehjælp.

Her kunne man ultimo maj fortælle, at 12.820 udsatte børnefamilier i år har søgt om at komme på et gratis ferieophold gennem Dansk Folkehjælp.

Det er 25 % flere end sidste år. Antallet af ansøgere stiger for femte år i træk, hvilket i år har resulteret i en tredobling af ansøgere sammenlignet med 2019.

Øget behov hos Ungdommens Røde Kors

Også hos Ungdommens Røde Kors mærker man tendensen: Organisationen afholder i juli afholder 21 lokale ferielejre over hele landet.

Her står 900 unge frivillige klar til at give en sommeroplevelse til flere end 1.400 børn og unge fra trængte familier.

Hos Ungdommens Røde Kors mærker man i år et ekstra stort behov blandt børnene for at komme på Ferielejr.

Det viser sig blandt andet ved, at organisationen har måttet lukke ventelisterne for en plads på ferielejrene tidligere i år end vanligt, og at man har flere børn med på lejr i år i forhold til tidligere år.

Regionale forskelle

Tallene fra Danmarks Statistik viser også, at der er regionale forskelle på, om man vurderer, at man har råd til ferie.

Således er der relativt flere husstande i Nordjylland, Syddanmark og Region Sjælland, der selv vurderer, at de ikke har råd til ferie – modsat i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, der ligger under landsgennemsnittet.

Fik du læst ...

Navne

Grønlands tidligere udenrigsminister blev hædret på Københavns Rådhus, da Copenhagen Goodwill Ambassadors fejrede 30-års jubilæum.

Debat

Mangel på danske kokke med interesse for det klassiske smørrebrød truer en af vores største gastronomiske nationalskatte, advarer hoteldirektør Kenneth Pedersen.

Debat

Danmark har et stort uudnyttet potentiale inden for grøn gastroturisme, mener Klaus Bondam, direktør for mobilitet, kultur og destinationer i Wonderful Copenhagen.

Events

Medgrundlæggeren bag Copenhagen Light Festival, Anders Kongshaug, opfordrer til et endnu tættere samarbejde om vinterturismen.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading