Stigende vandstande og øget erosion kræver, at vi i Danmark må foretage milliardinvesteringer i klimatilpasning over de kommende årtier. Men hvis investeringerne i klimatilpasning tænkes og udvikles multifunktionelt, kan de selvsamme løsninger til klimatilpasning skabe rammerne for et styrket turismeerhverv, højere livskvalitet for borgere og højere naturkvalitet.
Af Jens Hausted, direktør, Dansk Kyst- og Naturturisme
For mange af landets landdistriktskommuner er netop turismen motor for udviklingen, da turismen skaber øget basis for helårsbeskæftigelse og bosætning.
Sammenfaldet mellem turisme og de berørte områder for klimatilpasning er iøjnefaldende stort.
Center for Turisme og Kultur på Syddansk Universitet anslår investeringsbehovet til kyst- og klimasikring i 40 danske kystbyer til at være mellem 2 og 4 mia. kr.
Hvis blot en fjerdedel anlægges som multifunktionelle løsninger, vurderes erhvervspotentialet til mindst 1 mia. kr., heraf 10-20 pct. i direkte værditilvækst fra øget turisme svarende til mellem 100-200 mio. kr. over de næste ti år.
Bæredygtig udvikling af lokalsamfund
I Danmark har vi gennem de seneste årtier set et stigende engagement fra landskabs-arkitekter, filantropiske organisationer og progressive kommuner, der har gjort en stor indsats for at gøre offentlige byrum mere inkluderende.
Nu er tiden kommet til vores kyster.
Vi skal bruge vores stærke skandinaviske arkitektur- og designtradition til at skabe nye visionære løsninger for klimatilpasning, der gavner bæredygtig, lokalforankret udvikling, øger bosætningen og forbedrer folkesundheden.
Dvs. løsninger, der bidrager med stor merværdi og kvalitet alle de dage, hvor der ikke er fx stormflod.
Samtidig skal vi være bevidste om vores klimapåvirkning og vores naturansvar.
Vi skal bidrage til en højere naturkvalitet ved at basere udviklingen på principper om resiliens og naturlige processer.
Det turismemæssige og rekreative potentiale spænder bredt og vil være forskelligt for den enkelte destination.
Det vil afspejle destinationens særkender og behovet for klimatilpasning.
For nogle turismedestinationer handler det om at øge tilgængeligheden til naturen.
Det vil også være en beskyttelse af naturen, da slid på naturen mindskes ved at skabe infrastruktur af høj kvalitet, der leder folk gennem landskabet på en hensigtsmæssig måde.
For andre destinationer ligger potentialet i fokus på byoplevelsen eller den turismemæssige basisinfrastruktur ved at indtænke sæsonforlængende aktiviteter, attraktioner, restauration eller overnatning i forbindelse med klimatilpasningen.
Investeringer skal samtænkes
Skal vi indfri det historiske potentiale, kræver det investeringer og samarbejde på tværs af offentlige, erhvervsmæssige og private aktører på et hidtil uset niveau.
I november igangsatte regeringen med miljøminister Lea Wermelin i spidsen arbejdet med en national klimatilpasningsplan.
Der er gode takter ift. at sikre langsigtet klimatilpasning og gode rammer for kommunerne.
Men vi ønsker, at der kommer langt mere fokus på samarbejde på tværs af brancher, geografi og sektorinteresser, så vi styrker aktualiteten af arbejdet og skaber merværdi for flere.
Det kan bl.a. åbne for flere private investeringer.
Hos Dansk Kyst- og Naturturisme har vi udgivet rapporten Det rekreative potentiale i klimatilpasning af kysterne.
Den giver et indblik i strategier for klimatilpasning og kommer, via 20 forskellige nationale og internationale cases, med inspiration til, hvordan samtænkning af klimatilpasning og en rekreativ infrastruktur kan understøtte en bæredygtig udvikling af lokalsamfundene og turismen.
Som det næste skridt er det helt naturligt for os at række ud for, sammen med interesserede kommuner, at bidrage til initieringen af et antal demonstrationsprojekter, der understøtter samtænkning af investeringer, og som kan tilføre ny oplevelsesværdi til landets feriesteder.
Projekterne skal udvise skaleringspotentiale af de gode tekniske løsninger, men også åbne op for dialog vedr. samarbejdsstrukturer, finansieringsmodeller, og lovgivning.
Målet er, at fremtidens klimatilpasning af kysterne bliver lig kystudvikling med merværdi.
