Connect with us

Hvad søger du?

Danmark bør have en minister for turismen, skriver Martin HH Bender, direktør, Destination SydkystDanmark. (Illustration: Peter Heydenreich)
Danmark bør have en minister for turismen, skriver Martin HH Bender, direktør, Destination SydkystDanmark. (Illustration: Peter Heydenreich)

Ordet er dit

Javel, fru turistminister

Det er på tide, at Danmark får en turismeminister. Det har erhvervet ganske enkelt krav på, skriver Martin HH Bender.

Alt fra turisttørke til naturtrængsel og overturisme har domineret debatten og trukket overskrifter op til det kommende kommunalvalg. Sjældent har turismen fyldt så meget i medierne op til et valg som nu, og det er der mange gode grunde til.

Af Martin HH Bender, direktør i Destination SydkystDanmark, der dækker kommunerne Næstved, Vordingborg, Faxe og Stevns.

Hvert år sender turistbranchen milliarder af kroner i den danske statskasse.

Martin HH Bender, direktør, VisitSydsjælland-Møn A/S.
Martin HH Bender, direktør, Destination SydkystDanmark.

På landsplan omsatte erhvervet for knap 140 milliarder kroner i 2019.

Turisterne på Sydsjælland og Møn havde hele 2,6 milliarder kroner oppe ad lommen, og de mange besøgende skabte tilsammen knap 4.000 fuldtidsjobs i de fire kommuner Næstved, Vordingborg, Faxe og Stevns.

Det viser den nyeste officielle rapport om turismens økonomiske betydning, TØBBE.

Turismen skaber jobs i massevis af brancher, bl.a. hotel- og restaurationsverdenen, men også på museer, i butikker og blandt lokale håndværkere.

Landbruget, kirken og miljøet …

Derfor kan det undre, at et erhverv, der er så betydningsfuldt for den danske stat, ikke har sin egen minister på linje med folkekirken, landbruget og miljøet.

Hvordan kan det egentlig være?

Alene i Vordingborg Kommune kommer turismen, ifølge Vordingborg Erhvervs seneste rapport, til at stå for ca. 30 % af den kommende vækst i kommunen.

I Destination SydkystDanmark arbejder vi på at tiltrække ikke nødvendigvis flere, men bedre turister, der søger kvalitetsoplevelser og er villige til at betale for dem.

Vi skal have færre turister, der vender bilen direkte hjemad efter at have set Møns Klint, og flere, der overnatter på Residens Møen, tager en shoppetur i Stege og hænger ud hos Havne Høkeren i Hårbølle efter et besøg i Kalvehave Labyrintpark.

Bæredygtige alternativer

Danske og udenlandske turister efterspørger i højere og højere grad bæredygtige alternativer, både når det kommer til det, de putter i munden, og den transportform, de benytter, og det stiller krav til turisterhvervet.

Heldigvis, for det har gjort turismen til en motor for den grønne revolution.

I disse år tager lokale partnerskaber mellem restauratører og fødevareproducenter fart, og nye vandre- og cykelruter kommer hele tiden til.

Alt sammen til gavn for natur og miljø, der spares for oceaner af CO2-udledning.

Naturen er også fyrtårne

Naturen er og bliver Sydsjælland og Møns største attraktion – det er eksempelvis fyrtårne som Stevns Klint og Møns Klint, der skal lokke turister fra nær og fjern hertil mange år frem.

Derfor tager vi som turisterhverv også ansvar for at passe på naturen gennem intelligente og bæredygtige løsninger.

Dansk turisme er under forandring – skal du være med?

Så gør som over 1.500 andre professionelle, iværksættere og ildsjæle – skriv dig op til vores gratis nyhedsbrev:

Så får du både inspiration, knowhow og tendenser fra ind- og udland, du kan bruge i dit arbejde.

Turismen giver liv

Turisme er en vigtig katalysator for udvikling i et lokalsamfund og skaber grobund for innovative kultur- og naturoplevelser – se bare på Skovtårnet, Holmegård Værk og det kommende besøgscenter ved Stevns Klint, som skal sætte UNESCO-verdensarven i scene.

Turismen holder liv i de små bysamfunds butikker og kulturliv, og som en ekstra bonus gør de mange kulturelle tilbud det væsentligt mere attraktivt at bosætte sig syd for København.

Med andre ord: Turismen beriger os alle og styrker lokalområdet.

Turismeminister i andre lande

Andre europæiske lande, såsom Sverige, Frankrig, England og Spanien, vi normalt sammenligner os med, har en turistminister, som varetager turisterhvervets interesser.

Nu er det på tide, at dansk turisme også får et talerør på Christiansborg – ligesom vi havde en meget kort årgang i 90’erne.

Det har et erhverv, der poster så mange penge i den danske velfærd og livskvalitet, ganske enkelt krav på.


Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg i Ordet er Dit skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg og kronikforslag kan sendes til redaktion@turisme.nu

Fik du læst ...

Outdoor

Det unge par har skabt en iværksættersucces i Nordvestjylland, hvor de sælger cykel- og vandreferier. Omsætningen er 30-doblet på få år.

Tendenser

Off-grid-resortet Stedsans gør bæredygtighed til business. Men det kræver tålmodighed, tid og penge. Og fremfor alt ægthed.

Outdoor

Fem ø-kommuner i fælles kamp mod ens udfordringer: Ny vandrerute skal tiltrække flere vandreturister uden for højsæsonen.

Hotel

For et år siden åbnede Hotel Nyborg Strand en restaurant, der udelukkende er drevet af hotellets elever. Vi dykker ned i de første erfaringer.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet