Connect with us

Hvad søger du?

Navne

Hotelguru skal få gæsteoplevelsen i Aarhus Airport op at flyve

Lufthavnen vil score de højeste karakterer i gæsteoplevelser. Ansvaret lægges i hænderne på den 52-årige hotelier Peter Møller Laursen, som tiltræder en nyoprettet stilling som kommerciel chef i Aarhus Airport.

Den erfarne hotelier, Peter Møller Laursen, har nærmest blåt blod i årene efter en solid karriere hos Radisson Blu Hotels. Den 1. februar lander han i Aarhus Airport som kommerciel chef. (PR-foto: Kirsten Adler)
Den erfarne hotelier, Peter Møller Laursen, har nærmest blåt blod i årene efter en solid karriere hos Radisson Blu Hotels. Den 1. februar lander han i Aarhus Airport som kommerciel chef. (PR-foto: Kirsten Adler)

Lufthavnen vil score de højeste karakterer i gæsteoplevelser. Ansvaret lægges i hænderne på den 52-årige hotelier Peter Møller Laursen, som tiltræder en nyoprettet stilling som kommerciel chef i Aarhus Airport.

Lufthavnen i Aarhus er i gang med den helt store make-over med en ud- og ombygning til over 100 millioner kroner. Den nye transitlounge med syv gates, nordiskinspirerede restaurant- og opholdsområder og en ultramoderne TaxFreeShop er ved at tage form.

Kronen på værket er et lufthavnshotel, som står færdigt i 2022. Således vil de fysiske rammer være i topform, og fremtidens service- og gæsteoplevelser skal være i samme høje kaliber.

Det skal Peter Møller Laursen, som kommer fra en stilling som Country Manager Norway hos DigitalGuest, være garant for.

”Peter Møller Laursen er en sværvægter inden for gæsteoplevelser,” siger Peer Heldgaard Kristensen, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.

”Peter Møller Laursen er en sværvægter inden for gæsteoplevelser.”

Peer Heldgaard Kristensen

“Han har en særlig evne til at analysere 360 grader rundt om kunderne og skræddersy en service- og oplevelsesramme, som matcher målgruppen og er i tråd med forretningsmålene.”

“Det kræver en ambitiøs gæstestrategi, hvor barren sættes højt, og det er Peters speciale.”

“Peter er en af Danmarks ypperste hoteleksperter, og han kommer med en dokumenteret erfaring i at udvikle og fastholde et servicekoncept, der kommer både gæster, kolleger og virksomheden til gode,” afslutter Peer Heldgaard Kristensen.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev – så går du ikke glip af noget:

En erfaren hotelmand

Peter Møller Laursen, cand.merc fra Copenhagen Business School, får ansvaret for passagerservice, restaurant, shop, parkering og det nye lufthavnshotel.

Det er hjemmebane for den erfarne hotelmand, som har leveret solide resultater blandt andet som Deputy CEO for incomingbureauet Unique North, General Manager for Bergens største konferencehotel, Quality Hotel Edward Grieg.

Derudover har han gennem 19 år haft skiftende stillinger i kæden Radisson Blu Hotels, der har bragt ham til London, Dubai, Bergen, Oslo, Leeds, Ålesund og til Radisson Blu Scandinavia i Aarhus.

Hotellet i Aarhus tog rejseprisen som ‘Bedste hotel i provinsen’ hjem hele syv år i træk under Peters ledelse.

”Der findes ingen magisk formel for den gode gæsteoplevelse,” siger Peter Møller Laursen, som er ny kommerciel chef i Aarhus Airport.

“For mig handler det om at motivere teamet til at løfte i samme retning og skabe en fælles ånd samtidig med, at alle tager et personligt ansvar for at optimere gæstens oplevelse.”

“Vi skal være et skridt foran og være stolte af at yde verdens bedste service til vores gæster.”

“Vi skal være et skridt foran og være stolte af at yde verdens bedste service til vores gæster.”

Peter Møller Laursen

“Lufthavnen er første eller sidste led i rejsen, og vi skal sikre, at folk drager videre med en lyst til at komme igen.”

“Jeg glæder mig rigtig meget til at møde de dygtige medarbejdere i Aarhus Airport og ikke mindst til at åbne det nye lufthavnshotel i 2022,” siger han.

Peter Møller Laursen er østjyde fra Silkeborg, men bor i dag i Solbjerg med sin norske hustru og tre hjemmeboende børn.

På feriebarometret ligger rejser, kultur, god mad og vin øverst på skalaen, mens løbe- og gåture med familiehunden ved skov og strand gør hverdagen flyvende.  

Peter Møller Laursen startede i den nyoprettede stilling som kommerciel chef den 1. februar 2021.

Gratis e-bog

ebog

Modtag vores gratis nyhedsbrev direkte i din indbakke + vores nye e-bog om turismen i Odsherred

Vil du modtage e-bog 'Turismen i Odsherred'?

Fik du læst ...

Hotel

Den familieejede hotelkæde Milling Hotels, der står bag 10 hoteller, ser store muligheder for vækst i porteføljen.

Destinationsudvikling

En ny analyse af destinationsselskabernes turismestrategier viser, at bæredygtighed, branding samt viden og data er en prioritet. Til gengæld mangler der fokus på innovation...

Navne

Jesper Olesen vinker farvel til Clarion for at blive direktør på AC Hotel Bella Sky

Bookingportaler

Kampen om at blive den foretrukne bookingplatform for naturnære overnatninger spidser til, når danske Owayy og norske Campanyon går sammen.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading