Connect with us

Hvad søger du?

Camping & feriehuse

Ferieparker fik strålende sommer

Ferieparkkæden Landal GreenParks er kommet strålende igennem sin første danske sommer. Juli og august bød på markant vækst i gæstetallet fra både nær og fjern. Men ét nærmarked svigter.

Grønhøj Strand feriecenter. (Foto: Landal GreenParks)
Grønhøj Strand feriecenter. (Foto: Landal GreenParks)

Landal-parkerne i Danmark har opnået en markant stigning i sommertrafikken – blandt andet fra Belgien og Tyskland, der tegner sig for en vækst på henholdsvis 35 og 37 procent. Til gengæld er der blevet længere imellem de norske gæster. (Foto: Landal GreenParks)

Solen har som bekendt skinnet ekstra meget denne sommer – også på de fem danske ferieparker i Landal GreenParks, de tidligere Dayz Resorts.

I juli og august opnåede parkerne en samlet vækst i gæstetallet på 8 procent sammenlignet med samme periode sidste år, hvor parkerne endnu ikke hørte under Landal-brandet.

Stigningen er især båret hjem af markant vækst i gæstetrafikken fra udlandet.

Alene fra Belgien og Tyskland voksede strømmen i sommersæsonen således med henholdsvis 35 og 37 procent.

”Ejerskiftet har haft en tydelig effekt på gæstestrømmen til parkerne,” siger Kent Lodberg, salgs- og marketing manager hos Landal GreenParks.

“Vi er blevet en del af en international kæde, og det åbner mulighed for at styrke markedsføringen på markeder, vi ikke tidligere har haft adgang til. Eksempelvis har vi set en flyvende udvikling i trafikken fra Holland, som er blevet vores næststørste marked. Vi har også fået godt fat i de belgiske og tyske gæster, der ellers ikke har haft tradition for ferie i danske ferieparker.”

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Færre nordmænd i Landal GreenParks

Med undtagelse af Norge, som går tilbage med 14,5 procent sammenlignet med juli og august sidste år, går Landal GreenParks frem på samtlige markeder.

Hertil kommer, at Danmark generelt har oplevet en nedgang i turismen fra Norge.

Til gengæld har ferieparkerne i løbet af de sidste fem år – også under det forhenværende ejerskab – haft en kontinuerlig tocifret vækst i trafikken fra Norge og står fortsat stærkt i markedet.

Også danskerne har taget vel imod ejerskiftet og de nye tiltag i ferieparkerne.

Således rykker danskerne 1,75 procent frem i forhold til juli og august 2017.

LÆS OGSÅ: Airbnb afslører sommerens danske topscorere

Mere grøn profil

Som følge af ejerskiftet har sommergæsterne i Landal GreenParks kunnet opleve en styrket grøn profil og et løft af parkaktiviteter og gæsteservice.

Tre ud af de fem parker har siden årsskiftet modtaget den internationale turismebranches anerkendte miljømærke GreenKey og flere steder er parkrestauranternes menukort skiftet ud med mere bæredygtige udgaver spækket med lokale råvarer.

”Vores grønne fokus er vokset, og samtidig er vi lykkedes med at gøre naturen omkring ferieparkerne til en integreret del af ferieoplevelsen. Bæredygtighed betyder meget for vores gæster, og derfor er det meget vigtigt for os at kunne vise gæsterne, at vi går højt op i miljøvenlig drift og i at passe godt på den natur, vi lever af,” siger Kent Lodberg.

[box type=”info” align=”” class=”” width=””]Ferieparkerne Rønbjerg, Søhøjlandet, Seawest, Grønhøj Strand og Ebeltoft blev i januar endeligt overtaget af Landal GreenParks, der i samme vending afløste Dayz Resorts på ejerposten. Dermed er den netop overståede sommersæson parkernes første under det nye, internationale brand.[/box]

Gratis e-bog

ebog

Modtag vores gratis nyhedsbrev direkte i din indbakke + vores nye e-bog om turismen i Odsherred

Vil du modtage e-bog 'Turismen i Odsherred'?

Fik du læst ...

Outdoor

Danmark som cykelturisme-destination har tabt terræn, men nyt knudepunktsystem kan være en gamechanger. Det kræver blot, at kommunerne griber muligheden.

Destinationsudvikling

Fyn har tabt turismeterræn i forhold til resten af Danmark. Nu skal en ny plan sikre 1 mio. flere overnatninger, større omsætning og spredning...

Destinationsudvikling

"Det ser svært ud i Norge og Sverige, men vi har fået hul igennem til Sydeuropa," var et af de centrale budskaber på Destination...

Tendenser

Den tyske forhåndsinteresse for ferie i Danmark er rekordstor. Men interessen skal stadig vendes til bookinger, fastslår Mads Schreiner, VisitDenmark.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading