Den globale pandemi lakker heldigvis mod enden. Alligevel har oplevelseserhvervet det svært ovenpå den nye post-corona-virkelighed. Internationale sundhedseksperter advarer om, at nye pandemier i stil med corona kan blive en realitet i nær fremtid, så hvordan kan sektoren blive bedst muligt forberedt herpå?
Af Christian Dragin-Jensen, forskning- og udviklingsspecialist, Erhvervsakademi Sydvest
Da nedlukninger indtog største dele af verden i 2020 og restriktionerne påbegyndte, sukkede oplevelseserhvervet kollektivt.
Størstedelen af sektoren udviste forståelse for situationen, men vidste samtidig, at det ville ramme dem hårdest.
Usikkerheden fremstod tilsyneladende som en umulig labyrint at navigere i, hvor danske og udenlandske turister skulle have fantastiske oplevelser med begrænsede ressourcer.
Ikke overraskende, at FN’s verdensturismeorganisation (WTO) kaldte 2020 for ’det værste år i turismens historie’.
Især event- og festivalsektoren blev frataget deres eksistensberettigelse.
Deres fælles mål var og er stadig at kreere et unikt sted, hvor mennesker mødes og oplever samt fejre en fælles begivenhed – uanset om det er musik, sport eller kultur.
Heldigvis besluttede enkelte organisationer trods COVID-19 at gennemføre deres event, mens nedlukningen stod på og endda med stor succes!
Derfor har det været interessant at undersøge, hvorfor disse organisationer på trods valgte at afholde events og hvordan de formåede at være innovative og succesfulde i en krisetid.
Event- og festival innovation i en krisetid
Gennem undersøgelsen har vi brugt en case-studietilgang, hvor vi udvalgte fire nordiske events og festivaler, som fik succes under nedlukningen.
Alle er forskellige fra hinanden med hensyn til størrelse (ift. deltagere og deres organisation) såvel som deres event typologi (sport, musik, kultur osv.).
Der blev desuden gennemført dybdegående interviews med ledere fra organisationerne, efterfulgt af en omfattende analyse af begivenhedens officielle dokumenter, mediedækning, deltageranmeldelser og sociale medier.
De fire events, vi undersøgte, er:
- FC Midtjyllands Drive-in Fodbold: Fodboldklubben arrangerede et éndagsarrangement i maj 2020, hvor fans kørte deres biler (2.000 stk) fra klubbens træningsfaciliteter i Ikast til parkeringspladsen ved stationen i Herning, for at se kampen på storskærme (svarende til en drive-in biograf).
Fans blev opfordret til at dekorere deres biler med klubfarver og logoer – merchandise kunne købes på parkeringspladsen.
Der blev afholdt konkurrencer med præmier samt fælles aktiviteter (fx ved at dytte i kor, når spillerne trådte ud på banen) under kampen.
Journalister kom fra hele verden og roste klubbens innovative tilgang ved at være vært for et sundhedsforsvarligt arrangement. - KrixRuns ’Løb Alene Danmark’: Et 3-dages virtual run afholdt i maj 2020. Løbets mission var ’at stå sammen’ ved at løbe alene under den lange nedlukning i Danmark i foråret 2020.
2.500 løbere deltog i arrangementet, hvor der under eventet online kunne ses et studie med værter. - Bergen International Festival: En årlig festival i Norge inden for musik, teater, dans, opera og billedkunst med mere end 100.000 årlige besøgende.
For 2020-udgaven formåede festivalen at ændre sit koncept på én måned til en digital festival med 60 arrangementer.
Festivalen blev streamet af mere end 1 million mennesker fra 122 lande.
2021-iterationen af festivalen var en hybrid version med en kombination af fysiske og digitale events. 30 af de 76 begivenheder blev filmet og efterfølgende gjort tilgængelige på internettet.
- Steinkjer Festival: En årlig tilbagevende todages musikfestival i den lille norske by Steinkjer.
Festivalen sælger i gennemsnit 6.000 billetter om dagen og opnåede national opmærksomhed ved at være den første festival i Norge, der streamede festivalen fuld længde med bedste billede kvalitet.
Under streamingen var over 20.000 brugere aktive. Publikum kunne følge med i kunstnernes optræde på Steinkjer Festival, mens de sad i sikkerhed i deres egne haver og dagligstuer.
Innovation og resiliens: En kritisk målestok for succes?
Før COVID-19 pandemien pegede forskningen på, at innovation i turisme-, events og hotelsektoren havde til formål at øge indtjeningen og/eller udkonkurrere konkurrenterne.
Den globale pandemi fik dog mange virksomheder til at gentænke formålet: resiliens.
Resiliens kan ifølge Chandler & Coaffee defineres som ‘en evne til at forberede sig, reagere på eller overkomme signifikante problemer samt udfordringer’.
I en forretningssammenhæng kan resiliens forstås som en organisations (uagtet om det er en virksomhed, branche eller sektor) evne til at tilpasse sig omgivelserne, det omkringliggende miljø og eventuelle nye omstændigheder for dermed at afhjælpe negative hændelser.
Innovation og resiliens hænger derved uundgåeligt sammen.
For at blive en resilient organisation må man innovere!
Der findes dog ingen ’tænd og sluk’-knap i eventsektoren inden for innovation og resiliens.
Derimod er det mere passende at omtale det som en overgangsproces – vores forskning indikerer, at der er tre typer af innovation, som events gennemgår for at opbygge resiliens (se figur 1):
Figur 1. Innovation og resiliens ved events (kilde: Dragin-Jensen et al., 2022).
Innovation og resiliens ved events
- Sustaining (vedholdende) innovation – kortsigtede, meget reaktive handlinger, der forekommer pludseligt (såsom COVID-19). Formålet er at genoprette balancen i organisationen. Disse innovationer er drevet af eksterne begivenheder og udviklet på af nød. Det er et produkt af udgangspunktet og de første konsekvenser efter en “choktilstand”. Et eksempel herpå er FC Midtjyllands beslutning om at streame deres event (fodboldkamp) eller KrixRun, som besluttede at være vært for et virtuelt løb i nedlukning-perioden i stedet for et traditionelt fælles løb.
- Adaptiv innovation – handlinger efter at det indledende chok har lagt sig. Denne variation sigter mod at tilpasse organisationen til den aktuelle situation. De har til hensigt at reducere risikoen for fejl gennem systematiske justeringer. Både interne og eksterne faktorer driver disse og er baseret på en bevidsthed om, at tingene udvikler sig konstant og ikke altid som forventet. Et eksempel herpå var Steinkjer Festival, der besluttede, ikke kun at livestreame deres festival, men også at skabe en Steinkjer Festival ”mad, drikke og fest pakke” som kunne købes og sendes til den private husstand. Herpå opfordrede festivalen deltagerne til at skabe en “minifestival” i egen have.
- Transformativ innovation – handlinger, der viser evnen til at krydse grænser til nye udviklingsmuligheder. Disse foregribende handlinger har uopfordrede og ’bottom-up’ karakteristika. Et eksempel på dette var Bergen International Festival, der oplevede efterspørgslen på streaming-forestillinger i 2020 og efterfølgende selv lancerede en hybridfestival i 2021, hvor de skabte og udviklede et streaming-venligt format, som senere blev solgt til interessenter i Kina.
Hvad er erfaringerne fra disse organisationer?
På trods af organisationernes store forskel i størrelse og type event, havde arrangørerne tankevækkende meget til fælles!
Gennem interviews og de efterfølgende analyser, måtte vi konkludere tre gode råd, som alle eventarrangører bør drage nytte af.
Råd 1. Brugerdreven innovation: Gæsten i centrum som en kerneværdi
Det kan lyde banalt, men det har vist sig at være den altafgørende forskel på de aktører, der har klaret sig godt trods COVID-19 udfordringer.
Da alle fire arrangører blev spurgt om, hvorfor de valgte at gennemføre eventet i en usikker tid (og på trods af kompensationspakker), svarede de, at organisationen var gået sammen og stillet kritiske og reflekterende spørgsmål – fx: ’hvorfor er vi her (som organisation)?’ og ’hvad har vores gæster brug for lige nu?’.
Der var konsensus om, at arrangørerne følte et ansvar for sine fans, gæster og det samfund, som eventet skulle afholdes i.
De blev alle enige om, at eventene skulle løbe økonomisk rundt, men indtjeningen var ikke primus motor.
De ville arbejde med dét de elsker – nemlig events og festivaler!
Det er derfor ikke overraskende, at FC Midtjyllands Drive-in Fodbold blev udsolgt på under en time, KrixRuns virtual runs-deltagerne efterlod tusindvis af positive kommentarer på organisationens Facebook-side og lokalsamfundet i Steinkjer roste festivalen, da lokale spillesteder blev aktiveret under nedlukningen.
Selv de lokale elektronikbutikker erfarede en stigning på 50 % i salget af UHD-tv’er på grund af folk, der ønskede at streame fra festivalen i højeste kvalitet!
Råd 2. Innovative arbejdsmiljøer
Alle fire arrangører var omstillingsparate og modificerede deres events, da regeringerne lukkede ned.
En vigtig årsag til denne fleksibilitet var, at organisationerne allerede havde innovative arbejdsmiljøer:
- Decentral beslutningstagning: Idéer blev genereret fra alle områder i organisationen, og kunne nå hurtigt til de rette personer i organisationen grundet en flad organisationsstruktur.
- Arrangørerne arbejdede regelmæssigt på tværs af sektorer og brugte deres netværk til at samarbejde og løse problemer.
- Ledelsen så risikovillighed som en nødvendig forudsætning for succes – og var villige til at acceptere fejl, når det gik galt!
Råd 3. Digitale teknologier som et værktøj til at omdefinere oplevelsen og hvad et ‘event space’ er
Alle fire arrangører var afhængige af digitale teknologier for at afvikle deres events, men alle var enige om, at helt digitale versioner af deres arrangementer ikke ville være et substituerende produkt, men snarere et værktøj til at forbedre oplevelsesplatformen.
Under forandringen sås de fleste transformative innovationer, som forbedrede og udvidede for arrangørernes forretningsmodeller. Den mest betydningsfulde transformation skete ved hjælp af digitale teknologier og omdefinerede, hvad et ‘event space’ er.
Det kan være mere end et fysisk indhegnet område, som man har kontrol over!
KrixRun så potentialet i virtual runs og udviklede derfor en ny platform hertil, som ikke kun gav mulighed for registrering af deltagere og deres resultater (og derved undgår gebyrer fra tredjepartshjemmesider), men har også skabt et community (og database) på over 10.000 brugere.
Der er på nuværende tidspunkt gennemført over 100.000 virtual runs.
KrixRun er ligeledes i gang med at kreere en app, hvor det online ‘community’ kan skabe egne virtual runs, hvilket yderligere har givet deltagende mulighed for at generere eget indhold.
Bergen International Festival forvandlede sin 2021-festival til en hybridmodel, der fuldt ud udnyttede mulighederne ved brugen af digitale værktøjer.
De omdefinerede deres ’event space’ ved yderligere at ‘demokratisere kunst’ – dvs. at bringe kunstværker til atypiske steder i Bergen, såsom plejehjem, misbrugscentre, vuggestuer, hospitaler, psykiatriske afdelinger og asylcentre.
Til sidst inkorporerede de konceptet ‘Art Gift’ – hvor mennesker kunne booke mikroforestillinger (5 min) af professionelle musikere på uformelle steder i Bergen (eks. i parken, ved en restaurant og ved vandet).
Steinkjer Festival havde skabt et helt nyt netværk i sit lokalsamfund ved at bruge mindre spillesteder og ikke kun de store scener fra de faste spillesteder under festivalen.
De transformerede deres festival til både af foregå på store og små scener. De har også opdaget den enorme markedsføringsværdi ved de høje kvalitets streams og planlægger at streame et begrænset antal forestillinger hvert år (selvom det er dyrt).
Fremtiden er lys for events og festivaler!
Jeg vil slutte med et citat af Ilya Prigogine, som er belgisk kemiker og nobelprisvinder:
“Fremtiden er usikker, men usikkerheden er kernen til den menneskelige kreativitet”.
Om projektet
Vores forskning, der for nylig blev publiceret i ”The International Journal of Event and Festival Management”, var et konsortium af forskere fra Erhvervskademi SydVest i Esbjerg, Linnaeus Universitet i Sverige, Koszalin University of Technology i Polen og Western Norway University of Applied Sciences.
Artiklen er frit tilgængelig her.
Har du spørgsmål til projektet? Kontakt venligst Christian Dragin-Jensen på cdje@easv.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg i Ordet er Dit skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg og kronikforslag kan sendes til redaktion@turisme.nu
