Connect with us

Hi, what are you looking for?

Navne

Erfaren turismeprofil indtræder i VisitAarhus’ bestyrelse

Fra den 1. maj 2024 bliver Pernille Kofod Lydolph en del af VisitAarhus’ bestyrelse.

Pernille Kofod Lydolph kan se tilbage på sit første på direktørposten i Feriehusudlejernes Brancheforening. (Arkivfoto: Justine Høgh)
Pernille Kofod Lydolph kan se tilbage på sit første på direktørposten i Feriehusudlejernes Brancheforening. (Arkivfoto: Justine Høgh)

Det er en af landets stærkeste stemmer indenfor turismen, som VisitAarhus får tilført, når Pernille Kofod Lydolph indtræder i bestyrelsen.

Med sig har hun en stor erfaring med at drive et destinationsselskab fra sine 11 år i direktørstolen hos Destination Bornholm og to år som formand for Danske Destinationer.

Desuden kommer Pernille Kofod Lydolph med erfaring fra flere bestyrelsesposter, blandt andet i Dansk Kyst- og Naturturisme og Det Nationale Turismeforum.

”Pernille er en stor kapacitet på turismeområdet, og jeg glæder mig til at byde hende velkommen i bestyrelsen. Hun er stærk på turismen, men hun er også en dygtig strateg, og derfor er jeg sikker på, at hun bliver en kapacitet i bestyrelsesarbejdet,” siger forperson for VisitAarhus’ bestyrelse Nina Smith, i en pressemeddelelse.

Pernille Kofod Lydolph er i dag direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening, hvor hun særligt beskæftiger sig med kyst- og naturturisme, der udgør cirka en tredjedel af turismen i Aarhusregionen.

Har spillet nøglerolle 

Igennem de sidste mange år har Pernille Kofod Lydolph været med til at udvikle turismen i Danmark gennem sine forskellige bestyrelsesposter og direktørstillinger.

Hun har for eksempel spillet en nøglerolle i at skabe et styrket samarbejde i dansk turisme og mellem destinationerne i forlængelse af Erhvervsfremmereformen.

Pernille Kofod Lydolph ser frem til at bruge sine erfaringer i VisitAarhus’ bestyrelse:

”VisitAarhus er en af landet største og stærkeste destinationsselskaber, og Aarhusregionen rummer både storby-, kyst- og natur- samt og erhvervsturismen. Det giver store muligheder, som skal udnyttes. Jeg er stolt af at få muligheden for at være med til at sætte retningen sammen med stærke kompetencer i bestyrelsen og direktionen,” siger Pernille Kofod Lydolph.

Pernille Kofod Lydolph erstatter tidligere stadsdirektør i Aarhus Kommune Niels Højberg.

Turisme.nu talte i december 2023 med Pernille Kofod Lydolph om arbejdet med at udvikle helårsturisme på Bornholm. Det handler bl.a. om forventningsafstemning og skabe en ny præmis for fortællingen om Bornholm, forklarer hun. Læs artiklen her.

Få turisme.nu’s gratis nyhedsbrev hver uge

Nyheder, tal og tendenser fra hele turisme- og oplevelseserhvervet – sammen med +1.500 andre professionelle i branchen.

Fik du læst ...

Navne

Verdens ældste forlystelsespark får ny stærk profil i spidsen for driften.

Data & Tek

Sophie Stenild skifter Skallerup Seaside Resort ud med en rolle som Commercial Director i det svenske techselskab Visit.

Hotel

Den tidligere Danmarkschef forlader Scandic Hotels Group, hvor han senest har været Chief Strategy Officer i koncernledelsen.

Krydstogtturisme

Socialdemokratiets erhvervsordfører, Anders Kronborg, forsvarer afgiften på 200 kr. pr. krydstogtpassager. Den betales hovedsageligt af udenlandske turister, mener han.