Connect with us

Hi, what are you looking for?

Navne

Direktør vil holde job-pause

Destination Nords direktør har meddelt sin bestyrelse, at han stopper på posten

Tonny Skovsted Thorup, Destination Nord. PR-foto
Tonny Skovsted Thorup har besluttet at stoppe som direktør for Destination Nord (Pressefoto/Arkiv)

Følger man med på den sociale platform LinkedIn, synes der indimellem at være en trend i gang: Driftige folk stopper i deres funktion og stilling, uden at de har noget nyt på bedding.

Nu slutter Destination Nords direktør, Tonny Skovsted Thorup, sig til denne udvikling. Den nordjyske direktør har meddelt bestyrelsen, at han ønsker at holde op, og derfor indledes der en proces for at finde Thorups afløser.

Det fortæller Destination Nord i en pressemeddelelse, hvor bestyrelsesformand Karsten Madsen udtaler:

”Tonny har gjort en kæmpe indsats for os som destinationsselskab og vi er ham stor tak skyldig. Han stod for etableringen af destinationsselskabet og samling af kommunernes indsatser og bedst som vi kom i gang, blev vi ramt af Corona og hele vores branche blev lukket helt eller delvist.”

”Vi ser tilbage på en god udvikling af Destination Nord hvor vi efter pandemien er kommet endnu stærkere ud på den anden side, bl.a. via en stor satsning på det tyske marked,” siger Karsten Madsen, der er advokat hos Hjulmand Og Kaptain.

“En strabadserende rejse”

Tonny Thorup var med til at starte Destination Nord i 2021, og han har ifølge pressemeddelelsen været ankermand i arbejdet med at forene 24 kommuner langs Jyllands østkyst i et fælles turisme-samarbejde i form af ”Udviklingsplanen for Jyllands Østkyst”.

Thorup er formand for foreningen Danske Destinationer og er desuden medlem af Det Nationale Turismeforum, udpeget af Kommunernes Landsforening.

”Det har også været en strabadserende rejse, som man siger. Nu har jeg brug for en pause, måske endda selv være lidt turist. Jeg har ikke andre planer, men glæder mig til nye eventyr,” siger Tonny Skovsted Thorup.

Danske Destinationer meddeler, at der vil blive valgt en ny forperson ved generalforsamlingen 21. marts.

Fik du læst ...

Maskinrummet

For Rasmus Hanevold, ejer af rockhotellet i Brundby, er kombinationen af musik og overnatning et godt trækplaster. Men musikken er en dyr gulerod.

Maskinrummet

Kom med ind i maskinrummet hos Omhu i Hvide Sande, hvor regenerativ turisme bliver til virkelighed.

Maskinrummet

Tanken var oprindeligt at lave en ’nebengesjæft’. Men i dag er Møn Is blevet en attraktion, der tiltrækker gæster i tusindvis og skæpper i...

Maskinrummet

Bryghuset Møn vil med nyt besøgscenter og lokalinspirerede øl løfte turismen på Møn. Samtidig skal gæsterne forvandles til ambassadører for bryggeriet.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading