Turismevirksomhederne er i fuld gang med forberedelserne til en ny turistsæson. Dertil har Destination Limfjorden fået produceret 5 nye webinarer, til inspiration om hvordan aktørerne kan øge deres kendskab og skabe mere synlighed om dem og deres nye tiltag.
For Destination Limfjorden er det en ny måde at række ud til turismevirksomhederne på med webinarer og tilhørende spørgetimer.
”De sidste uger har vi gennemført flere interviews af vores aktører i samarbejde med UCN, (University College Nordjylland, red).”
“Her blev vi overvældende af, hvor mange af vores aktører, som foretræk online kurser fremfor fysisk fremmøde. Derfor har vi fået produceret flere webinarer for at imødekomme de ønsker.”
“Så vi er rigtig spændte på modtagelsen af webinarerne,” siger Destination Limfjordens direktør, Kristina L. Schjøtt.
Fokus på formidling
De fem nye webinarer har alle et fokus på formidling og online tilstedeværelse.
Det skal være med til at gøre det nemmere for potentielle turister at finde områdets turismevirksomheder, samt gør aktørernes online tilstedeværelse stærkere.
Webinarerne er optaget og lagt tilgængelig for turismeaktørerne på Destination Limfjordens hjemmeside, så de selv kan vælge, hvornår de vil blive klogere på udvalgte emner:
- TikTok
- Tripadvisor
- Google My Business
- Brug af landingpage
- Grøn markedsføring
Webinarerne indeholder viden og redskaber til hvordan turismevirksomhederne kan håndtere digitale markedsføringsredskaber og hvordan det rent lavpraktisk fungerer.
Dermed er det korte introduktioner til de udvalget emner, hvor aktørerne får en bedre forståelse af emnet og dens målgruppe.
Derudover er der en gennemgang af oprettelse af mediet og hvordan der efterfølgende kan arbejdes med mediet, samt hvad det kræver af turismevirksomhederne.
Spørgetime
”Vi prøver hele tiden at udvikle os og tilpasse vores tilbud til aktørernes behov. Derfor fokuserer vi lige nu på at være til stede med tilbud online, så man kan få ny viden og værktøjer, når det passer ind i egen hverdag,” siger projektleder Bo Immersen om det nye initiativ.
Som tillæg til de online webinarerne arrangerer Destination Limfjorden en spørgetime til hvert emne.
Her får aktørerne mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderne. Både webinarerne og spørgetimerne er gratis for turistaktørerne. Webinarerne og tilhørerende spørgetimer kan findes gennem linket:
https://www.destinationlimfjorden.dk/erhverv/projekter/kurser-og-arrangementer
