Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

Danskerne genovervejer sommerferien i udlandet

Ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at danskerne genovervejer turen sydpå til sommer.

Københavns Lufthavn (Foto: CPH Lufthavnen)
Sommeren 2025 har været langt over middel i de fire største danske lufthavne. Kun i Billund er der tilbagegang. (Arkivfoto: Københavns Lufthavn)

Stigende inflation og tårnhøje energipriser betyder, at danskerne har færre penge mellem hænderne. Nye tal fra Dansk Erhverv viser, at det nu får danskerne til at genoverveje, om turen denne sommer skal gå til for eksempel Grækenland eller Spanien.

Sommeren 2020 og sommeren 2021 var i høj grad præget af COVID-19.

Mange holdt sommerferie i Danmark, og da Dansk Erhverv i november 2021 spurgte danskerne om planerne for sommerferien 2022, svarede 45 procent, at de sandsynligvis ville tage en tur til udlandet.

Nu har Dansk Erhverv spurgt igen, og nu er det kun 36 procent, der sandsynligvis vil ud at rejse til sommer.

”Det er oplagt, at det er de højere leveomkostninger, der får danskerne til at genoverveje sommerferien i udlandet,” siger Lars Ramme Nielsen, markedschef for Oplevelse & Velfærd i Dansk Erhverv.

“For når alt det nødvendige bliver dyrere, så sparer man på det sjove. Vi har jo også spurgt til, hvad man ville bruge færre penge på, hvis det månedlige rådighedsbeløb falder med 25 procent, og mere end halvdelen, 55 procent, svarer ferie i udlandet, som er topscoren,” siger Lars Ramme Nielsen.

Rammer i forvejen hårdt ramte erhverv

Dansk Erhvervs analyse viser desuden, at 53 procent melder, at de ved et fald i det månedlige rådighedsbeløb vil spare på oplevelse og kulturelle tilbud, mens 39 procent peger på ferie i Danmark.

”Oplevelser og kulturelle tilbud, samt særligt turismen i København har holdt hårdt for under corona-krisen.”

“De mange nedlukninger og udeblevne udenlandske turister betød, at 2020 og 2021 var svære år. Nu står vi så med høj inflation og voldsomme energipriser, der igen rammer oplevelseserhvervene hårdest. Smalhals hos både danskerne og vores udenlandske gæster koster for de virksomheder, der skal til at genopbygge økonomisk polstring,” siger Lars Ramme.

“Vi taler heldigvis ikke længere om kompensation, men tiden er kommet til at forbedre rammebetingelserne for virksomhederne, der med tårnhøj moms og energiafgifter konkurrerer med en lænke om foden.”

“Samtidig bør turistorganisationerne i Danmark løfte en større del af det kollektive gode som udgøres af markedsføringen af Danmark, siger Lars Ramme Nielsen.

Over for Turisme.nu uddyber Lars Ramme, at Dansk Erhverv tilbage i februar 2022 fremlagde en ‘førstehjælpskasse’ med 11 forslag til, hvordan man kan få dansk turisme tilbage på vækstsporet efter corona.

Med hensyn til styrket markedsføring foreslår Dansk Erhverv:

  • Øget finansiering af Copenhagen Connected og Vestdanmark Connected
  • Styrket international markedsføring i en optimeret model
  • Udnyt momentum og følg op på ”Bare Danmark”-kampagnen
  • Danmarks markedsandele af internationale kongresser, sports- og kulturevents skal øges.

Fik du læst ...

Turismepolitik

Med lang erfaring vil Venstres ordfører fjerne branchens forhindringer: "En god landdistriktspolitik er en ambitiøs turismepolitik," mener Trine Jepsen.

Navne

Efter knap tre år i spidsen for Destination Limfjorden søger direktør Rasmus Friis Sørensen nye udfordringer og giver depechen videre.

Infrastruktur

Venstres landdistrikts- og turismeordfører glæder sig over, at minister Signe Munk vil føre aftalen om at liberalisere planloven videre.

Debat

Detailhandlen er turismens største værdiskaber, skriver Claus Bøgelund Nielsen fra De Samvirkende Købmænd, som ønsker butikkerne tænkt ind i turismepolitikken.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading