Connect with us

Hi, what are you looking for?

Navne

Danske turisme-talenter får international anerkendelse

Tre danske talenter, der beskæftiger sig med turisme, er blevet udvalgt til Forbes’ prestigefyldte liste over tech-talenter under 30.

Forbes 30 under 30
Forbes 30 under 30 (Foto: Sebastian Nevols & Ethan Pines/Forbes)

Forbes er et internationalt erhvervsmagasin med base i USA. Ét af magasinets mest prestigefyldte formater er “30 Under 30”, hvor unge talenter under 30 år hyldes for deres innovative arbejde og indflydelse inden for en lang række brancher – fra teknologi og finans til kunst, sport og turisme.

På årets Europe Edition af listen er flere danskere og Danmark-relaterede profiler blevet fremhævet for deres arbejde inden for brancher så som, underholdning, teknologi og sport.

På årets liste har bl.a. André Rangel de Sousa fra Tryp.com og Anton Frederik North og Magnus Emil Holst Schou fra Owayy (nu Campanyon) fundet plads.

Owayy er grundlagt af Anton North og Magnus Emil Holst Schou, og er en online markedsplads for glamping- og off-the-grid-rejseoplevelser og startede som et studenterprojekt på Copenhagen Business Academy. Airbnb-konkurrenten startede i 2019 og har nu mere end 10.000 tilgængelige steder i 16 lande. Owayy fusionerede i 2024 med konkurrenten Campanyon og beholdt sidstnævntes navn.

En anden dansker på listen er André Rangel, der er grundlægger af Tryp.com. Han forsøger at følge i fodsporene på giganten Momondo med en idé om at finde overkommelige rejsepakker ved hjælp af kunstig intelligens særligt henvendt til unge.

I et LinkedIn-opslag hylder Hub for Innovation in Tourism udvælgelsen af de danske talenter. De skriver bl.a.:

“Et kæmpe tillykke til både André Rangel de Sousa fra Tryp.com og Anton Frederik North og Magnus Emil Holst Schou fra Owayy (Merged with Campanyon) (nu Campanyon), som netop er blevet udvalgt til Forbes‘ prestigefyldte liste over tech-talenter under 30! 💥

I Hub for Innovation in Tourism har vi haft fornøjelsen af at arbejde sammen med begge🙌. – Og det er stærkt at følge, hvordan I stræber efter at skabe helt nye muligheder for, hvordan vi kan få inspiration og oplevelser som turist og dermed skubber til turismeudviklingen”.

Af andre danskere, der er kommet på Forbes liste er bl.a. håndboldspilleren Mathias Gidsel, Nima Tisdall, der står bag Blue Lobster, som er en online markedsplads for fisk, og forskeren Andy Sode Anker.

Læs også:

Få turisme.nu’s gratis nyhedsbrev hver uge

Nyheder, tal og tendenser fra hele turisme- og oplevelseserhvervet – sammen med +1.500 andre professionelle i branchen.

Fik du læst ...

Navne

Verdens ældste forlystelsespark får ny stærk profil i spidsen for driften.

Data & Tek

Sophie Stenild skifter Skallerup Seaside Resort ud med en rolle som Commercial Director i det svenske techselskab Visit.

Hotel

Den tidligere Danmarkschef forlader Scandic Hotels Group, hvor han senest har været Chief Strategy Officer i koncernledelsen.

Krydstogtturisme

Socialdemokratiets erhvervsordfører, Anders Kronborg, forsvarer afgiften på 200 kr. pr. krydstogtpassager. Den betales hovedsageligt af udenlandske turister, mener han.