Connect with us

Hvad søger du?

Geocenter Møns Klint. (Foto: Mads Tolstrup)
Geocenter Møns Klint. (Foto: Mads Tolstrup)

Kommercielt indhold

5 teknologiske fremskridt, der vil revolutionere turismen

I 2052 booker vi hotelophold ved hjælp af mixed reality, mener Christiane Vejlø, der er en af landets førende techeksperter. Sammen med en håndfuld andre knivskarpe eksperter tager hun os med på en vild rejse ind i fremtiden til Destination SydkystDanmarks Nytårskonference den 26. januar 2022.

Smartphonen vendte op og ned på alt i 00’erne, også turismen, som vi kendte den. Kort efter eksploderede markedet med populære apps såsom Instagram og Airbnb, der satte ild til eventyrlysten. Men hvilke banebrydende teknologier kommer til at ændre verden fremadrettet?

Det har techekspert Christiane Vejlø og transportnørd Bo Ekman de bedst tænkelige forudsætninger for at svare på.

Sammen med fire andre af landets førende eksperter inden for teknologi, infrastruktur, klima, sundhed, arbejdsmarked og økonomi vil de gøre os alle meget klogere på de muligheder og udfordringer, turistbranchen kommer til at stå over for frem mod 2052 til Destination SydkystDanmarks Nytårskonference den 26. januar 2022 på Idrætshøjskolen Bosei i Præstø.

Vi har dog bedt de to eksperter om at løfte sløret for en lille flig af de teknologiske fremskridt, de vil fremhæve på konferencen, allerede nu. Læs med her:


VIP-rabat til dig, der abonnerer på Turisme.nu

Spar 30% på 1 billet til SydkystDanmarks Nytårskonference


KLIK HER og modtag link til din VIP-rabat

Tilbud til dig, der endnu ikke abonnerer på Turisme.nu

1 x GRATIS BILLET til SydkystDanmarks Nytårskonference i velkomstgave, når du tegner nyt abonnement på Turisme.nu.

SKRIV DIG op her – så kontakter vi dig snarest.


#1 Mixed reality

Mixed reality kommer til at åbne helt nye døre for turismeverdenen, spår Christiane Vejlø, der er direktør i Elektronista Media og en af Danmarks mest respekterede tech-profiler.

Teknologien gør det muligt at lægge et digitalt lag ind over virkeligheden, og det kommer alt fra hoteller til museer til at benytte sig af i fremtiden.

For turisterne betyder det, at de vil kunne gå en virtuel tur på et hotel, inden de beslutter sig for at booke et ophold, og at en familie på roadtrip vil kunne spotte, om et hotel har ledige sengepladser, blot ved at kigge på bygningen gennem et digitalt filter.

Også store turistattraktioner kan drage nytte af teknologien, f.eks. ved at skabe virtuelle guides eller maskotter, der kan underholde turisten fra start til slut.

#2 Robotteknologi

Robotterne kommer!

Men ikke for at overtage verdensherredømmet som i de klassiske sci-fi film.

I turismesammenhæng kommer de primært til at dominere i kulissen, hvor de er usynlige for gæsten, mener Christiane Vejlø.

Det nærværende værtskab kommer ikke til at gå af mode lige foreløbigt, og det er nu engang dét, der adskiller mennesker fra robotter.

Tværtimod vil turisterne fortsat gerne betjenes af en venlig tjener og tages imod af en passioneret kromutter – også om 30 år.

Men mange af de praktiske gøremål forbundet med turisme, kommer robotterne i højere grad til at varetage, siger techeksperten.

Særligt sådan noget som rengøring, og en robot kan også sagtens samle en hamburger.

Alt sammen noget, der gør livet lettere for alle parter uden at forringe gæstens oplevelse af autenticitet.

#3 Genkendelsesteknologi

I Kina har man en langt mere liberal lovgivning, når det kommer til overvågning og ansigtsgenkendelse.

Her er det slet ikke ualmindeligt, at en restaurant har videoovervågning, som kan identificere gæsterne og trække penge direkte på deres bankkonto.

Helt samme laissez faire-tilgang til teknologien kommer vi nok ikke til at se her i Danmark, hvor vi værner langt mere om den enkeltes ret til privatliv, men techekspert Christiane Vejlø er overbevist om, at de nemme betalingsløsninger bliver flere.

Mange af os bruger allerede flittigt Mobile Pay og QR-betalingsmetoder, når vi handler ind, men det bliver også langt mere selvfølgeligt at betale for indgang i eksempelvis forlystelsesparker ved nummerpladeregistrering eller med automatisk mobilregistrering, hvor du end ikke behøver have den op af lommen.

#4 Lokalitetsbaseret informationsteknologi

Tid er en knap ressource – særligt når man holder ferie.

Så hvorfor bruge timevis på at google ‘must sees’ og gode spisesteder, når din lokalitet alene kan åbne op for en verden af forslag og muligheder i nærmeste radius?

Generelt er vi ret modtagelige over for den her type teknologi, da den ofte opfattes som en kærkommen håndsrækning frem for anmassende reklame.

Som turist vil man ganske enkelt hellere bruge tiden på at udforske frem for at sidde med hovedet begravet i en skærm for at researche, forklarer Christiane Vejlø.

Vi kender det allerede fra eksempelvis Facebook, der foreslår spisesteder i nærheden baseret på gode brugeranmeldelser, når vi er ude at rejse.

Men frem mod 2052 bliver teknologien kun vildere.

Formentlig vil vi modtage notifikationer med beskeder om restauranter inden for rækkevidde, der netop har fået en femstjernet anmeldelse i en landsdækkende avis eller blive anvist til den nærmeste ledige elladestander, når bilen er ved at løbe tør for strøm.

Og så kommer vores private kalender i højere grad til at snakke sammen med apps og lokalitet, sådan at man eksempelvis bliver eksponeret for oplagte getaways, når man plotter ferie- og fridage ind i kalenderen.

#5 Elektrificeret transport

Det tager cirka 20 år at udskifte et samfunds bilpakke, så om 30 år er den grønne transport for alvor slået igennem, og bilerne vil i langt højere grad være selvkørende, anslår Bo Ekman, der er specialkonsulent i Vejdirektoratet, og som er vant til at kigge både halve og hele århundrede ud i fremtiden, når landets allerstørste anlægsprojekter planlægges.

Han skal gøre os alle meget klogere på fremtidens infrastruktur til Destination SydkystDanmarks Nytårskonference.

Den grønne energi er både billigere og mindre miljøbelastende, og det vil efter alt at dømme give mere trængsel på vejene – og dermed potentielt flere kunder i butikken.

Det betyder også, at vi bliver fri for larmende udstødninger og brummende motorer.

De nye køretøjer er nemlig uhyre støjsvage, og det gør det til en meget mere behagelig oplevelse at færdes i både by og natur som turist.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan vi som turistbranche kan blive firstmovers på de nye teknologier, og hvordan fremtidens klima, folkesygdomme og arbejdsmarked kommer til at udvikle sig de næste 30 år, så meld dig til SydkystDanmarks Nytårskonference

VIP-rabat til dig, der abonnerer på Turisme.nu

Spar 30% på 1 billet til SydkystDanmarks Nytårskonference


KLIK HER og modtag link til din VIP-rabat

Tilbud til dig, der endnu ikke abonnerer på Turisme.nu

1 x GRATIS BILLET til SydkystDanmarks Nytårskonference i velkomstgave, når du tegner nyt abonnement på Turisme.nu.

SKRIV DIG op her – så kontakter vi dig snarest.

Fik du læst ...

Destinationsudvikling

En ny analyse af destinationsselskabernes turismestrategier viser, at bæredygtighed, branding samt viden og data er en prioritet. Til gengæld mangler der fokus på innovation...

Bookingportaler

Kampen om at blive den foretrukne bookingplatform for naturnære overnatninger spidser til, når danske Owayy og norske Campanyon går sammen.

Navne

Jesper Olesen vinker farvel til Clarion for at blive direktør på AC Hotel Bella Sky

Attraktioner

Medio april åbner Volvo et nyt oplevelsescenter i Gøteborg. World of Volvo skal meget mere end underholde bilentusiaster og tekniknørder.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading