Connect with us

Hvad søger du?

Nyheder

Videokampagne skal lukrere på Disney-film

VisitDenmark vil udnytte opmærksomhed omkring ny Disney-film og lokke svenske og norske familier til Fyn.

Egeskov Slot (Foto: Ard Jongsma/CC)
Egeskov Slot (Foto: Ard Jongsma/CC BY-NC-SA 2.0)

Den 25. maj er der dansk premiere på Disneys nye ’live action-version’ af eventyret om Den Lille Havfrue.

Filmen er en genfortolkning af Disneys originale animerede film fra 1989 om den lille havfrue Ariel og har den amerikanske sangerinde og skuespiller Halle Bailey i hovedrollen.

Som optakt til filmens premiere har VisitDenmark lanceret en kampagne i samarbejde med Destination Fyn og VisitOdense.

Kampagnen er målrettet børnefamilier i Sverige og Norge, og inkluderer en kampagnevideo, der præsenterer eventyrlige oplevelser på Fyn og i Odense som fx Egeskov Slot og Odenses gamle bydel.

Optagelserne fra Fyn og Odense kobles i kampagnen med scener fra den nye film, og derved bliver der skabt en forbindelse mellem filmens eventyr og de ‘eventyrlige fynske oplevelser’.

SE videoen her (kræver cookies aktiveret)

Om den nye kampagne siger kommerciel chef hos Destination Fyn Sofia Wulff:

”Vi håber, at filmen om Den Lille Havfrue vil skabe ny interesse for eventyr og historier, som vi kan bruge til at fortælle om de unikke oplevelser, som vi har i Odense og på resten af Fyn.”

Tabt og vundet markedsandele

Dykker man en kort stund ned i overnatningstallene for perioden 2019 til 2022 afsløres det, at Destination Fyn har tabt markedsandele på marked Norge og vundet andele af marked Sverige.

Hvor Fyn i 2019 havde 80.427 norske overnatninger havnede tallet i 2022 på 68.516. Det svarer til index 85, hvor Danmark som helhed var på index 97.

Svenske overnatninger var i 2019 på 40.014 mens tallet i 2022 var 44.206.

Her har Destination Fyn hentet markedsandele: Fyn er på index 110, mens landet som helhed endte på index 99 for svenske overnatninger.

Fyn halter efter Danmark som helhed, når det handler om at hente norske turister til i samme niveau som før covid (index 85, DK som helhed index 97). 
Omvendt har Fyn klaret sig bedre end Danmark som helhed, når det gælder svenske overnatninger, (index 110, DK som helhed index 99)

Tapper ind i opmærksomhed

”Når der er en film eller TV-serie, der relaterer til Danmark, har vi mulighed for at læne os op ad den interesse og bevågenhed, som skabes hos publikum op til en lancering.”

“Og lykkes vi med at lave en reference fra den filmede fortælling til Danmark som rejsemål, kan vi øge rejselysten hos filmens publikum, ” siger Signe Lüth Di Liberto, senior project manager hos VisitDenmark.

Film- og tv-serier er i det hele taget blandt de helt store motivationskilder, når der skal vælges ferie- og udflugtsmål.

Turisme.nu har et helt artikeltema om Filmturisme – som du kan gå på opdagelse i her.

Fik du læst ...

Hotel

Jette Nielsen og Christian Outzen anede ikke, hvordan man driver et hotel, da de overtog den gamle skole i Løkken. I dag – syv...

Tendenser

Off-grid-resortet Stedsans gør bæredygtighed til business. Men det kræver tålmodighed, tid og penge. Og fremfor alt ægthed.

Data & Tek

På trods af eksisterende digitale løsninger målrettet outdoorfolket, vil Destination Fyn bruge 7 mio. kr. på sin egen løsning.

Rekruttering

Vil du tiltrække de unge i Generation Z, er det vigtigt at forstå, hvem de er – og forstå generationsforskellene, siger Oluf Valdemar Nielsen,...

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet