Connect with us

Hvad søger du?

Navne

Tivoli efterlyser galninge til ny forlystelse

Tivoli søger nu performere og andre med en skuespiller i maven, der skal flytte ind i hvad der bliver Danmarks største permanente scaryhouse.

Arkivfoto: Robert Zunikoff
Tivoli er på jagt efter uhyggelige medarbejdere til det nye scaryhouse. (Arkivfoto: Robert Zunikoff)

Tivoli søger nu performere og andre med en skuespiller i maven, der skal flytte ind i hvad der bliver Danmarks største permanente scaryhouse.

De udvalgte performere og skuespillere bliver en del af en scary familie, som får til opgave at give gæsterne en oplevelse de aldrig glemmer, når de vover sig ind i Tivolis nye sommersatsning, Villa Vendetta.

Alt hvad du skal gøre er at optage en video med dig selv og sende den til Tivoli senest den 15. marts.

De bedste bliver derefter indkaldt til audition. 

Så hvis man går med et monster og en skuespildrøm i maven er det altså nu, man kan komme i betragtning ved at indsende en video, hvor man lægger ansigtet i de rette og uhyggelige folder. 

“Vi leder efter karakterer, der kan skræmme, overraske og være scary med et særligt Tivoliglimt i øjet,” siger skuespiller og caster Susanne Breuning.

“Alt fra performere, der er skræmmende høje til skræmmende lave.” 

“Vi vil gerne se en kort video fra skuespillerne og performerne, der er interesserede i jobbet, hvor de viser, hvad de kan.”

“De skal kunne udsende den her uhyggelige energi, vi kender fra gyserfilm, og gerne uden de behøver at gøre alt muligt ekstra.”

Villa Vendetta i H.C. Andersen Slottet. (PR-foto: Mikkel Trudslev)
Villa Vendetta i H.C. Andersen Slottet. (PR-foto: Mikkel Trudslev)

Villa Vendetta

Når dørene åbner for Villa Vendetta bliver det muligt for Tivolis gæster at komme på en 150 meter lang rejse gennem 12 forskellige rum fordelt på 800 uhyggelige kvadratmeter.

Historien går på, at der i mange år har boet en familie i H.C. Andersen Slottets kælder, som efter mange års arbejde i Tivoli er blevet glemt. Ingen ved rigtig, hvem de er, men en ting er sikkert, og det er, at årtiers glemsel har gjort dem grumme, bitre og har forvandlet dem til galninge, som alle bør holde sig langt fra.

Men Tivoli har altså brug for hjælp fra dygtige performere til at gøre Villa Vendetta til det uhyggeligste sted i København.

Der er ikke sat endelig dato på åbningen af det nye scaryhouse pga. covid-19, men det åbner i løbet af årets sommersæson. Tivolis sommersæson skydes i gang den 27. marts.

Fik du læst ...

Sæsonrapporter

Branchen ser tilbage: Vejret i højsæsonen var skrækkeligt, mens de svenske og norske gæster blev væk. Men til gengæld strømmede nye gæstegrupper til.

Destinationsudvikling

Pandemien fik omsider folk til at bruge deres sommerhuse meget mere. Og det har stor økonomisk betydning for Odsherred, mener Morten Egeskov, direktør i...

Hotel

Hotelbrandet Aiden er ny spiller på hotelmarkedet i Danmark. Her mødes ungt og urbant design med nye teknologiske løsninger. Kædens første hotel er placeret...

Navne

48-årige Torben Kylling Petersen får ansvaret for at videreudvikle turismen i Destination Vesterhavet.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet