Connect with us

Hvad søger du?

Attraktioner

Som første zoo i Danmark: Odense ZOO udnævnt til Green Attraction

Som den første zoologiske have i landet er Odense ZOO blevet tildelt titlen som Green Attraction for sit arbejde med bæredygtighed.

Odense ZOO er landets første zoologiske have, der modtager miljømærket Green Attraction. Det betyder, at haven lever op til en lang række krav på miljøområdet, der gælder fx affaldssortering, økologi i spisestederne, dyrefoder, rengøringsmidler, energiforbrug med videre. (PR-foto: Odense ZOO)
Odense ZOO er landets første zoologiske have, der modtager miljømærket Green Attraction. Det betyder, at haven lever op til en lang række krav på miljøområdet, der gælder fx affaldssortering, økologi i spisestederne, dyrefoder, rengøringsmidler, energiforbrug med videre. (PR-foto: Odense ZOO)

Odense ZOO er landets første zoologiske have, der modtager miljømærket Green Attraction. Det betyder, at haven lever op til en lang række krav på miljøområdet, der gælder fx affaldssortering, økologi i spisestederne, dyrefoder, rengøringsmidler, energiforbrug med videre.

“Vi er meget stolte over, at vi nu helt officielt kan kalde os for en grøn attraktion. Vi har i mange år arbejdet ud fra en generel grøn tankegang, men med kravene fra Green Attraction fik vi mulighed for at sætte et konkret mål for det arbejde,” siger Bjarne Klausen, der er direktør i Odense ZOO.

“Vores første delmål var at opnå miljømærket, og det har vi nået nu takket være en stor indsats fra alle medarbejdergrupper i haven.”

“Næste mål er at fortsætte det grønne arbejde og udvikle os i en endnu mere bæredygtig retning,” fortsætter Bjarne Klausen.

Dermed er Odense ZOO kommet i selskab med Svendborg Museum, der i april blev den første fynske attraktion med miljømærket.

Flugter med Odenses ambitioner

Indsatsen er også blevet bemærket af Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel:

“Det er en flot anerkendelse, at Odense ZOO nu som den første zoo i Danmark bliver udnævnt til en Green Attraction.”

“Det vidner om en ambitiøs og fremsynet indsats – som på alle måder flugter med de store grønne ambitioner vi har i Odense, blandt andet om at være en klimaneutral by senest i 2030,” siger borgmesteren.

Jury uddeler

Green Attraction uddeles af en jury bestående af repræsentanter fra Friluftsrådet og HORESTA, og bag ordningen står Danske Zoologiske Anlæg og Akvarier, Foreningen af Forlystelser i Danmark, Organisationen Danske Museer, Videnspædagogiske Aktivitetscentre og HORESTA.

Hos sidstnævnte er sekretariatsleder Mikal Holt Jensen glad for at kunne uddele mærket til Odense ZOO

“Det har været en stor fornøjelse at følge Odense ZOOs grønne arbejde. Som en attraktion med fokus på dyr og formidling er det helt naturligt for medarbejderne at tænke grønt, og det kunne mærkes undervejs i forløbet og af juryen, der var imponeret af havens miljøarbejde.”

“Odense ZOO er den først attraktion, der mærkes i Odense, men vi oplever, at mange andre turistvirksomheder i byen opruster med grønne certificeringer,” siger Mikal Holt Jensen.

Fakta

Green Attraction er et relativt nyt miljømærke, der er lanceret af HORESTA og Friluftsrådet. Det er skabt i forlængelse af Green Key-mærket, der kendes fra særligt hotelbranchen, men er i stedet tilpasset og målrettet attraktioner, museer og zoologiske anlæg. Princippet er dog det samme; det handler om kontinuerligt at blive bedre på miljøområdet ved at måle på forskellige parametre.

De første fem attraktioner – heriblandt Tivoli og Moesgaard Museum modtog miljømærket i august 2022. Senest har Fårup Sommerland i Nordvestjylland fået mærket.

Måske vil denne artikel også interessere dig:

Fik du læst ...

Bæredygtig turisme

Drop skåltalerne om arbejdspladser og skatteindtægter. Kommuner, destinationer og private aktører bør i højere grad tænke lokalbefolkningen ind i turismeprojekter.

Kulturturisme

VisitAarhus er lykkedes med at tiltrække specifikke målgrupper året rundt – bl.a. 'kulturudforskerne'. Her fortæller marketingchef Johan Friis Bergholt om erfaringerne og giver konkrete...

Maskinrummet

Iværksætter Katja Piil har gjort sin kærlighed til alpacaerne til sin levevej med Alpacapark. "Den største udfordring er at få udbredt kendskabet til parken,"...

Camping & feriehuse

2023 ser overraskende positivt ud for campingpladserne. Fremover skal væksten dog hentes på nye forretningsområder, lyder det fra DK-Camps formand.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet