Connect with us

Hvad søger du?

Nyheder

Skonnerten Fulton skal opfylde turisternes ønsker om mere autentiske oplevelser

I kølvandet på coronapandemien efterspørger danskerne i stigende grad specielle og autentiske rejseoplevelser i eget land. Derfor lancerer rejsebureauet Nilles nu et helt særligt krydstogt i samarbejde med Nationalmuseets tremastede skonnert Fulton.

Fulton (PR-foto: Nilles Rejser)
Fulton (PR-foto: Nilles Rejser)

I kølvandet på coronapandemien efterspørger danskerne i stigende grad specielle og autentiske rejseoplevelser i eget land. Derfor lancerer rejsebureauet Nilles nu et krydstogt i samarbejde med Nationalmuseets tremastede skonnert Fulton.

Nye rejseformer i Danmark har for alvor blomstret under coronapandemien, hvor danskerne kun i begrænset omfang har kunnet rejse udenlands.

Det mærker man blandt andet hos rejsebureauet Nilles, der i november for første gang lancerede krydstogter i dansk farvand.

Nu præsenterer rejsebureauet endnu et krydstogt, som giver gæster mulighed for at komme ombord på den historiske skonnert Fulton og sejle med fra Mariager Fjord til Vejle Fjord. 

Fulton var frem til 1980’erne især var kendt for at være et socialpædagogisk skibsprojekt for udsatte unge.

Mange vil sikkert huske den karismatiske kaptajn Mogens Frohn Nielsen, der skabte overskrifter med hans særlige form for sømandspædagogik, hvor de unge ombord – som Frohn omtalte som ‘hvalpene’ – både kunne få en lussing og et kram.

Nu er skonnerten altså klar til at tage imod turister.

Anderledes og autentiske oplevelser

“I disse tider oplever vi, at danskerne i stigende grad søger mod de lidt anderledes og autentiske oplevelser, som gerne må rumme noget historie,” siger Miriam B. Christiansen, direktør i Nilles Rejser.

“Derfor er vi glade for at præsentere vores nye samarbejde med Fulton, som giver vores gæster mulighed for at opleve Danmark fra sin flotteste side og samtidig få et bid af historien,” siger hun.

I dag er Fulton et sted, hvor unge med udfordringer får hjælp til at finde en god retning i livet – dog er den pædagogiske retning markant anderledes.

Frohns’ konsekvenspædagogik er også lagt på hylden, når Fulton i juni lægger fra land med Nilles’ gæster.

“Fulton sejler stadig hovedsageligt med unge mennesker, men vi glæder os meget til det nye samarbejde, hvor vi skal sejle med et mere modent publikum,” siger Jakob Jensen, der i dag er skipper på Fulton. 

“…vi glæder os meget til det nye samarbejde, hvor vi skal sejle med et mere modent publikum.”

Jakob Jensen, skipper på Fulton

“Normalt inddeler vi ved påmønstringen gæsterne i tre hold, som på skift varetager alle daglige gøremål, herunder madlavning, sejlsætning og rortørn.”

“Det slipper Nilles’ gæster for, men der er stadig mulighed for at deltage i de praktiske gøremål ombord, hvis man har lyst, siger han.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev – så går du ikke glip af noget:

Overnatter på hoteller

Ifølge Nilles er det forventningen, at krydstogtet vil bidrage positivt til aktivitetsniveauet i landets kystbyer, der fremadrettet kan se frem til at få besøg af op mod 50 passagerer pr. anløb. 

“På disse krydstogter sejler vi om dagen, overnatter på lokale hoteller om natten og tager på udflugt med bus til forskellige attraktioner,” fortæller Miriam B. Christiansen. 

“Det bidrager til øget aktivitet på hotellerne, mere liv på restauranterne og entréindtægter hos de lokale attraktioner.”

“Det bidrager til øget aktivitet på hotellerne, mere liv på restauranterne og entréindtægter hos de lokale attraktioner.”

Miriam B. Christiansen, direktør i Nilles Rejser

“Samtidig vil den historiske skonnert uden tvivl tiltrække lokale og turister i de havne, hvor skibet lægger til,” siger hun. 

På det nye krydstogt kan turister blandt andet se frem til at sejle forbi en række smukke småøer, opleve Mariager og Vejle Fjord.

Man besøger flere nationalparker, går i land på Samsø og ser den genfundne bro i Horsens, og der vil være overnatning i Rebild, på Djursland, på Samsø og i Horsens. 

Fik du læst ...

Outdoor

Det unge par har skabt en iværksættersucces i Nordvestjylland, hvor de sælger cykel- og vandreferier. Omsætningen er 30-doblet på få år.

Tendenser

Off-grid-resortet Stedsans gør bæredygtighed til business. Men det kræver tålmodighed, tid og penge. Og fremfor alt ægthed.

Outdoor

Fem ø-kommuner i fælles kamp mod ens udfordringer: Ny vandrerute skal tiltrække flere vandreturister uden for højsæsonen.

Hotel

For et år siden åbnede Hotel Nyborg Strand en restaurant, der udelukkende er drevet af hotellets elever. Vi dykker ned i de første erfaringer.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet