Find os og følg os:

Hi, what are you looking for?

Kampagner & Projekter

Royalt stjernestøv giver ekstra opmærksomhed på rejsemesse

I området omkring Hamborg er der ekstra synlighed om Danmark i disse dage. Som partnerland på Reisen Hamburg messen står der Danmark på alle messeplakater i byen, og H.K.H. Prinsesse Benediktes åbning af messen har trukket overskrifter i en række medier. 20 partnere på den danske stand skal i de kommende dage gøre nordtyskerne interesserede i at rejse til Danmark.

(Foto: Stefanie Meyer/VisitDenmark)
(Foto: Stefanie Meyer/VisitDenmark)
HKH Prinsesse Benedikte i samtale med Mads Schreiner, direktør for VisitDenmark i Tyskland. (Foto: Stefanie Mayer/VisitDenmark)

H.K.H Prinsesse Benedikte i samtale med Mads Schreiner, direktør for VisitDenmark i Tyskland. (Foto: Stefanie Mayer/VisitDenmark)

Østerskongen fra Fanø. En fluefisker fra Sønderjylland. Og radiobiler fra Legoland.

Det summer af liv og aktivitet på den danske stand på Nordeuropas største rejsemesse, Reisen Hamburg.

I år deltager omkring 20 danske partnere på messen, som forventes at tiltrække 70.000 nordtyskere fra den 7. til den 11. februar.

En af dem er Karsen Justesen, direktør for Destination Sønderjylland, som deltager på messen for at præsentere destinationen og møde de tyske gæster:

”En god snak med de tyske gæster giver os en vigtig indsigt, men det er også i det personlige møde, at vi kan give et konkret tip eller en personlig anbefaling, som gør, at gæsten vælger netop vores destination eller en særlig campingplads i vores område. Den type anbefalinger kan man ikke give på print, og derfor er det vigtigt for os at deltage,” siger han.

LÆS OGSÅ: VisitDenmark: 2018 kan blive svært på det tyske marked

Fokus på ‘Kurz-ferien’

Destination Sønderjylland har deltaget på messen i tre år, og i perioden er destinationen blevet mere målrettet med, hvad de præsenterer for gæsterne, og hvordan de konverterer gæsternes interesse til konkrete bookinger.

Gæsterne på messen bor typisk i Nordtyskland og mange har mulighed for at tage på korferie eller endagsbesøg i Sønderjylland. Derfor er destinations materiale og tilbud på messen særligt målrettet muligheder for kortferie – også i skuldersæsonen. Et tema, som også ses hos mange af de øvrige partnere og er i fokus på den danske stand dette år.

Stor synlighed om Danmark

Messen i Hamborg blev i år åbnet af H.K.H Prinsesse Benedikte, som klippede den røde snor, mens omkring 30 medier forevigede øjeblikket til både tv, radio og print.

Netop aktiviteter og events, der skaber PR, er en vigtig del af at være på messe i dag, forklarer VisitDenmarks markedschef i Tyskland, Mads Schreiner.

”Ud over at skabe en god salgsplatform for vores partnere laver vi også aktivitetsdrevet PR, når vi er på messe. I år er Danmark partnerland på messen i Hamborg, og det giver en række fordele. For eksempel har vi haft mulighed for at invitere H.K.H. Prinsesse Benedikte til at åbne messen, og det skaber omtale i de nationale medier og tv-kanaler, som ellers ville være svær at få,” siger Mads Schreiner.

 

Fik du læst ...

Analyse

De danske destinationer har i år måtte kæmpe hårdt om danskernes opmærksomhed. Vi går tæt på sommerens overnatningstal.

Bag kampagnen

I Covid-19s spæde begyndelse i Danmark trykkede Visit Lolland-Falster på knappen og lancerede deres kampagne ‘Det er måske ikke … men det er tæt...

Analyse

Alarmen er afblæst. Der bliver ingen udlejningsgrænse på 35 uger. Aktindsigt afslører, at Erhvervsstyrelsen havde stukket hånden i en hvepserede.

Portræt

Tonny Skovsted Thorup er manden i spidsen for det nye Destination Nord. Turisme.nu tegner et portræt.

Copyright © 2020 Turisme.nu. Turisme.nu c/o Willmore Lavendelstræde 17 C, 4. DK-1462 København K