Connect with us

Hvad søger du?

Politik

Regeringens hjælpepakke til turismeerhvervet bliver godt modtaget af HORESTA

HORESTA roser regeringen for første hjælpepakke.

HORESTA har længe ønsket sig en undersøgelse af OTA'ernes forretningsvilkår. (Arkivfoto)
HORESTA har længe ønsket sig en undersøgelse af OTA'ernes forretningsvilkår. (Arkivfoto)
HORESTA roser regeringen for at rykke hurtigt med en hjælpepakke. (Arkivfoto)
HORESTA roser regeringen for at rykke hurtigt med en hjælpepakke. (Arkivfoto)

CORONA-KRISEN: HORESTA roser regeringen for første hjælpepakke.

”Regeringen skal have stor ros for at reagere hurtigt på en krise, som for alvor tog fart i sidste uge”, siger HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard

HORESTA har stor ros til regeringen for hurtigt at sætte ind med en hjælpepakke til de virksomheder, som er hårdest ramt af virkningerne af corona-virussen.

”Hotel-, restaurant- og oplevelseserhvervet er det erhverv, som bliver ramt først og med størst kraft i forbindelse med en krise som denne. Det er derfor altafgørende, at regeringen har vist handlekraft og hurtigt sat initiativer i gang, som kan hjælpe med at holde hånden under vores erhvervsliv”, siger Katia K. Østergaard.

I første omgang er der tale om, at regeringen vil forlænge kredittiderne på indbetaling af A-skatter, moms og arbejdsmarkedsbidrag. Dertil kommer en kompensationsordning for de virksomheder, som er ramt af regeringens opfordring fra i fredags til at aflyse arrangementer med over 1.000 deltagere.

Hårdt ramt

Store dele af turisme- og oplevelseserhvervet modtager for tiden et meget stort antal annulleringer. Samtidig er antallet af fremtidige bookinger styrtdykket.

”Branchen er meget hårdt ramt for tiden og mister omsætning for flere hundrede millioner. Samtidig har de fortsat høje omkostninger til husleje og medarbejdere. Dette svækker likviditeten, og derfor er initiativer, som styrker likviditeten nogle af de afgørende midler at tage i brug.  Regeringen skal have stor ros for at reagere hurtigt på den krise, som for alvor tog fart i sidste uge”, siger Katia K. Østergaard.

Katia K. Østergaard roser endvidere regeringen for at anerkende turisme- og oplevelseserhvervet som et særligt udsat erhverv, der derfor har behov for initiativer, som rækker ud over den første hjælpepakke fra regeringen. Ikke mindst på beskæftigelsesområdet. 

”Vores medlemmer står i en alvorlig økonomiske situation, og den største omkostning er vores personaleomkostninger. Der er derfor hårdt brug for at se på, hvordan virksomhederne kan hjælpes yderligere på dette område. Jeg har derfor med glæde noteret mig, at vi sammen med regeringen arbejder videre med iværksættelse af en række hjælpeinitiativer også på dette område”, siger Katia K. Østergaard.

Abonnér på nyhedsbrevet

Konvulut

Modtag vores artikler direkte i din indbakke – så går du ikke glip af noget:



(Vi bruger MailChimp til at sende nyhedsbreve. Læs mere hos MailChimp.)

Fik du læst ...

Nyheder

Sønderjyske borgmestre og turismeaktører sender fælles nødråb i brev til ministre og Folketinget.

Iværksætteri

Pia Stigaard Skammelsen og hendes iværksætteridé Oh So Quiet har stor succes i Thy og Nordvestjylland - nu breder hun konceptet ud.

Portræt

Fra natportier på Hotel Britannia i Esbjerg til direktør for Danmarks Skaldyrshovedstad. Turisme.nu tegner et portræt af Colin John Seymour Jr.

Nyheder

En ny ambitiøs strategi fra det tværkommunale destinationsselskab Destination NORD skal sætte skub i turismeudviklingen i Nordjylland og skaffe 3.000 nye arbejdspladser inden udgangen...