Connect with us

Hi, what are you looking for?

Data & Tek

Oplev 9 danske attraktioner fra en helt ny vinkel  

Google Maps har fået en ny funktion, som gør det muligt at udforske udvalgte seværdigheder i 3D-perspektiv. Men ud over underholdningsværdien er der også praktiske fordele.

Google har lanceret Immersive View på udvalgte attraktioner - heraf 9 danske. (Collage: Turisme.nu)
Google har lanceret Immersive View på udvalgte attraktioner - heraf 9 danske. (Collage: Turisme.nu)

Den nye funktion kaldes Immersive View, hvilket bedst kan oversættes til ’fordybende udsigt’, og det kræver blot en mobiltelefon at betragte de udvalgte attraktioner fra et fugleperspektiv. Se funktionen i brug nederst i artiklen.

Ud over, at det selvfølgelig kan være fascinerende at tage et virtuelt besøg til Eiffeltårnet det ene øjeblik og Operahuset i Sydney det næste, så er der også mere praktiske fordele.

For eksempel kan man via den nye kortfunktion se, hvornår der er særligt mange gæster på stedet, samtidig med at man kan følge vejrudsigten time for time på den udvalgte lokalitet.

På den måde kan man som turist bedre planlægge sit besøg.

Se disse 9 danske destinationer med Immersive View: 

  • Børsen
  • Dansk Arkitektur Center (endnu ikke tilgængeligt ved søgning på ‘BLOX’)
  • Den Lille Havfrue
  • Det Kgl. Bibliotek (endnu ikke tilgængeligt ved søgning på ‘Den Sorte Diamant’) 
  • Frederiks Kirke (endnu ikke tilgængeligt ved søgning på ‘Marmorkirken’)
  • Københavns Rådhus 
  • Rundetaarn (endnu ikke tilgængeligt ved søgning på Rundetårn med å)
  • Rosenborg Slot (virker i visse tilfælde som ‘castle’) 
  • Operahuset 

Hvis du selv vil afprøve funktionen, skal du i Google Maps app’en søge på de ovenstående lokaliteter. Bemærk, at funktionen er så ny, at du fx skal skrive Rundetaarn og ikke Rundetårn, for at få et resultat.

/

Sådan fungerer Immersive View ved Rundetårn i København. (Video: Google)

Fik du læst ...

Turismepolitik

Med lang erfaring vil Venstres ordfører fjerne branchens forhindringer: "En god landdistriktspolitik er en ambitiøs turismepolitik," mener Trine Jepsen.

Navne

Efter knap tre år i spidsen for Destination Limfjorden søger direktør Rasmus Friis Sørensen nye udfordringer og giver depechen videre.

Infrastruktur

Venstres landdistrikts- og turismeordfører glæder sig over, at minister Signe Munk vil føre aftalen om at liberalisere planloven videre.

Data & Tek

Destination Fyn inviterer til to gratis online-sessioner om ny AI-lovgivning og bygningen af egne markedsføringsagenter.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading