Connect with us

Hi, what are you looking for?

Destinationsudvikling

Ny ekstraordinær service: Guidede ture for firbenede turister (og deres ejere)

Turistguide Michelle Garnier har lanceret skræddersyede guideture for turister, der rejser med hund.

En ny guidet rundtur er skræddersyet til turister, der medbringer deres hunde. (Billede genereret af Dall-E/OpenAI)

Nu er der gode nyheder til de turister, der vil opleve Danmark i selskab med deres hund.

Michelle Garnier, der er selvstændig turistguide i virksomheden Voircopenhague.com, har netop lanceret en ganske usædvanlig turistservice – guidede ture i byen, der er særligt tilrettelagt for hunde.

”Jeg kan se, at flere og flere turister besøger byen med deres hund.”

”Men storbyen kan være hektisk og stressende for den firbenede. Så jeg så et behov for at skabe en rundtur, hvor vi både kan besøge de største seværdigheder, men samtidig sørger for, at hunden har det skønt,” forklarer Michelle Garnier om baggrunden for sin nye tur.

Fransk baggrund

Michelle Garnier er født i Frankrig og har boet i Danmark i mere end 30 år. Hendes baggrund er en uddannelse som kunsthistoriker, og hun har bl.a. arbejdet som rundviser ved Karen Blixen Museet i Rungstedlund.

I dag guider hun særligt franske gæster, men også danske, tyske og engelsktalende gæster guider hun gerne. Det er særligt til kulturattraktioner i København, Roskilde og Helsingør, at turene går. Eller til H.C. Andersens fødeby, Odense.

Michelle Garnier (mf.) tilbyder en ny guidet rundtur, der er særligt tilrettelagt til turister, der medbringer deres firbenede ven. (Foto: Michelle Garnier)
Michelle Garnier (mf.) tilbyder en ny guidet rundtur, der er særligt tilrettelagt til turister, der medbringer deres firbenede ven. (Foto: Michelle Garnier)

Nye gæster sydfra

Michelle Garnier fortæller, at hun qua sit job som turistguide oplever en meget voldsom stigning i antallet af gæster fra Frankrig, Belgien og Schweiz.

”De forklarer mig, at det er de meget varme somre sydpå, der gør det attraktivt at besøge det mere kølige nord,” fortæller Michelle Garnier til Turisme.nu.

Samtidig er Danmark let tilgængeligt for gæsterne sydfra – og – pointerer Michelle Garnier – så bliver Danmark opfattet som et sikkert rejsemål.

Men til gengæld, så oplever turister – ifølge Michelle Garnier – at Danmark er et svært land at rejse i, når man har taget hunden med.

Særligt tyske gæster har meget ofte deres hunde med på ferien, men mange oplevelser og attraktioner og butikker i Danmark har adgang forbudt for hunde.

Det gav inspiration til at skabe de særlige guidede ture for turister, hvor der er fokus på hundens velvære.

Skræddersyede ture

Michelle Garnier forklarer, at hun ved tilrettelæggelsen af de hundevenlige guideture planlægger ruten, så den på mange måder minder om de ture, som man kan lave med børnefamilier. Det vil sige mange pauser og mange parker.

”Vi begynder turen så tidligt på dagen som muligt,” forklarer hun.

”På det tidspunkt er byen mere øde og dermed mindre hektisk for hunden. Og så går vi gerne langs havnepartiet, over broerne og mod Nyhavn, Amalienborg og Den Lille Havfrue,” forklarer Michelle Garnier.

”Og så bruger vi ekstra meget tid i parkerne, hvor hunden kan få lov at løbe mere frit,” fortæller hun.

”Til gengæld så holder vi os langt væk fra Strøget og gågaderne. Det er alt for mange mennesker og det er forfærdeligt for hundene.”

Ekstravagante tilbud

Den nye guideservice er blot seneste eksempel på turismeaktører, der lancerer særlige tilbud for turister, der medbringer deres hund på rejsen.

Lidt mere ekstravagante eksempler fra udlandet har vi tidligere beskrevet her på Turisme.nu.

I Danmark ses det også særligt i forbindelse med nytårsaften, at såvel hoteller og campingpladser udbyder overnatningspakker, der er målrettet hundeejere. Men særligt i feriehusudlejningen er der stort fokus på, at hunde kan medbringes på ferien.

Fik du læst ...

Turismepolitik

Med lang erfaring vil Venstres ordfører fjerne branchens forhindringer: "En god landdistriktspolitik er en ambitiøs turismepolitik," mener Trine Jepsen.

Navne

Efter knap tre år i spidsen for Destination Limfjorden søger direktør Rasmus Friis Sørensen nye udfordringer og giver depechen videre.

Infrastruktur

Venstres landdistrikts- og turismeordfører glæder sig over, at minister Signe Munk vil føre aftalen om at liberalisere planloven videre.

Data & Tek

Destination Fyn inviterer til to gratis online-sessioner om ny AI-lovgivning og bygningen af egne markedsføringsagenter.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading