Connect with us

Hi, what are you looking for?

Navne

Ny direktør ”vender hjem” til Brøchner Hotels

Christina Nygaard bliver direktør for Hotel Hans i København – startede som elev i gruppen i 2002

Christina Nygaard er tiltrådt som direktør på det kommende Hotel Hans i København (Pressefoto: Brøchner Hotels)

Brøchner Hotels har ansat Christina Nygaard som ny hoteldirektør for Hotel Hans. Hun tiltrådte stillingen den 1. november 2024 og er dermed vendt tilbage til Brøchner Hotels, hvor hun begyndte sin karriere inden for hotelbranchen.

Hotellet findes endnu ikke, men åbner i sommeren 2025 beliggende på kanten af Nørrebro og Frederiksberg. Det har hidtil heddet Avenue Hotel Copenhagen, men bliver nu opgraderet til et firestjernet hotel, opkaldt efter stifter af kæden, Hans Brøchner-Mortensen.

Som ny hoteldirektør for Hotel Hans ser Christina Nygaard frem til at bygge videre på hotellets stærke fundament og udvikle dets gæsteoplevelser og kultur.

”Som at komme hjem”

“At vende tilbage til Brøchner Hotels føles som at komme hjem,” udtaler Christina Nygaard i en pressemeddelelse.

“Jeg glæder mig til at ære arven fra Hans Brøchner-Mortensen, og samtidig sætte mit præg på fremtiden for Hotel Hans. Min ambition er at skabe en unik ramme, hvor både gæster og kolleger føler sig inspirerede og værdsatte,” tilføjer den ny direktør.

Christina Nygaard startede som elev i hospitality på Hotel Kong Arthur i 2002. Efter sin elevuddannelse fortsatte hun hos Brøchner Hotels og avancerede gennem en række roller inden for reception, booking og front office management, inden hun blev leder af bookingteamet. Christina Nygaard har senest indtaget ledende stillinger inden for konferencer og events,  blandt andet som ansvarlig for Danmarks største konferencecenter og senest som nøgleperson i lanceringen af Copenhagen Gaming Week.

Fik du læst ...

Destinationsudvikling

Efter fire årtier med jagt på besøgsrekorder trækker Catalonien i bremsen, fortæller direktør Arantxa Calvera. Succes måles nu på værdi.

Camping

Hjørring Kommune lukker City Camping og friluftsbadet. Forpagter Kasper Wæhrens ærgrer sig over beslutningen efter otte års omfattende modernisering.

Turismepolitik

Regeringens forslag om en turistskat i København og Aarhus møder kritik fra flere kanter. Vi har samlet reaktionerne.

Navne

Christina Eiby Bonde udnævnes til Chef for både Insights og VisitData i VisitDenmark.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading