Musikken kører på fuldt knald i køkkenet på Restaurant Râzapâz i det centrale Rønne. Det er stadig formiddag, og der er endnu ingen gæster i restauranten, men forberedelserne til aftenens rykind er i fuld gang.
Indehaveren skal lige give lidt anvisninger til kokken, før han har tid til at tale med Turisme.nu’s udsendte. Han går rundt i køkkenet iført sennepsgul skjorte og hvid t-shirt.
Patrick Sebastian Hult er ildsjælen, indehaveren og idémanden bag den kombinerede vinbar og restaurant Râzapâz i det centrale Rønne.
Også en søsterrestaurant i Nexø og Hotel Sniva, et lille bed & breakfast, har den 33-årige på ’samvittigheden’.
Men hvorfor stoppe der?
”Jeg vil gerne udvide, så vi kan have 2-3-4 eller 5 restauranter over hele Bornholm,” siger han, mens vi sætter os med kaffe ved et højt bord i tilpas afstand fra musikken i køkkenet.
Fuld fart frem
Når man taler med den bornholmske gastroiværksætter, gælder det om at have ørerne slået godt ud. Eller huske en båndoptager.
For Patrick Sebastian Hult har meget på hjertet. Det vælter ud med ideer, ambitioner og visioner.
”Jeg har jo nok ADHD eller noget lignende.”
”Min psykiater droppede at diagnosticere mig, fordi jeg ikke var koncentreret nok til at jeg kunne gennemføre testen,” siger han med et lille skævt smil. Den slags smil, der gør det svært at afgøre, om historien med psykiateren i virkeligheden bare er for underholdningsværdien.
”Men jo, jeg har nok nået mere end de fleste andre på min alder.”
”Jeg tænker, at de bare har været sløve eller langsomme.”
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Turisme.nu er du altid opdateret på de vigtigste tendenser indenfor turisme og oplevelser.
Du får ny inspiration, og du lærer selvfølgelig af de dygtigste.
Har du allerede abonnement? Log ind her:

