Connect with us

Hi, what are you looking for?

Attraktioner

Masterplan skal sikre vækst hos AQUA Akvarium & Dyrepark

Foruden en ny masterplan bød 2016 også på events med besøg af Onkel Reje, Lille Nørd og her Benny Schumann. (PR-foto: AQUA).
Foruden en ny masterplan bød 2016 også på events med besøg af Onkel Reje, Lille Nørd og her Benny Schumann. (PR-foto: AQUA).
Foruden en ny masterplan bød 2016 også på events med besøg af Onkel Reje, Lille Nørd og her Benny Schumann. (PR-foto: AQUA).

Foruden en ny masterplan bød 2016 også på events med besøg af Onkel Reje, Lille Nørd og her Benny Schumann. (PR-foto: AQUA).

AQUA Akvarium & Dyrepark i Silkeborg har vendt udviklingen.

Attraktionen fik i 2016 den største stigning i antallet af besøgende blandt de fire akvarier, der er en del af Top Attraktioner. Således bød 2016 på knap 11 % flere besøgende end året før.

Stigningen i antallet af gæster betyder også, at det er lykkes AQUA at knække de seneste års nedadgående kurve, hvad angår besøgende.

”Vi er meget glade for, at vi har kunne byde endnu flere gæster velkomne i AQUA. Det viser også, at de tiltag vi har taget, har givet frugt”, siger AQUAs administrerende direktør Knud Bundgaard i en pressemeddelelse.

Nyt hold og ny plan

AQUA har i 2016 haft øget fokus på udvikling af parken, og de tilbud der er til gæsterne. Et arbejde der er blevet ledet af Akvarie- & dyreparkchef, Maiken Langvold.

”Med ansættelsen af Maiken tilbage i slutningen af 2015, startede vi i virkeligheden det arbejde, vi nu kan se resultatet af. Hun har optimeret vores arbejdsgange, budgetter og markedsføring”, fortæller Knud Bundgaard.

Samtidig står Maiken Langvold bag AQUAs masterplan, der i løbet af de næste 10 – 15 år skal udvikle AQUA fra at være én af Midtjyllands største attraktioner til at være én af Danmarks største attraktioner.

Foruden masterplanen bød 2016 også på flere nye events med fx besøg af Onkel Reje, Lille Nørd og et velbesøgt julemarked. Alle events er blevet taget godt imod af parkens gæster.

Der arbejdes intenst videre på at øge antallet af gæster. 2017 kommer også til at byde på flere events. I år blandt andet med Katrine fra Lille Nørd og Lærke fra MGP. Ydermere er der to overraskelser i støbeskeen, som AQUA håber vil tiltrække og glæde gæsterne.

”Vi er selv rigtig glade og spændte på vores kommende overraskelser, og vi håber selvfølgelig, de kan tiltrække mange gæster. Vi vil jo gerne have førstepladsen igen i år”, slutter Knud Bundgaard.

Masterplanen

  • Udviklet i samarbejde med det tyske firme Dan Pearlman
  • Skal over de næste 10 – 15 år udvikle AQUA til en af Danmarks største attraktioner
  • Byder blandt andet på en flod-safari, vandring i trætoppene, luftballon, svævebaner, overnatning og meget mere
  • Stadig fokus på viden og formidling
  • Netop godkendt støtteerklæring fra kommunen om udvidelse med ca. 26.000 kvadratmeter

Fik du læst ...

Destinationsudvikling

Efter fire årtier med jagt på besøgsrekorder trækker Catalonien i bremsen, fortæller direktør Arantxa Calvera. Succes måles nu på værdi.

Camping

Hjørring Kommune lukker City Camping og friluftsbadet. Forpagter Kasper Wæhrens ærgrer sig over beslutningen efter otte års omfattende modernisering.

Turismepolitik

Regeringens forslag om en turistskat i København og Aarhus møder kritik fra flere kanter. Vi har samlet reaktionerne.

Navne

Christina Eiby Bonde udnævnes til Chef for både Insights og VisitData i VisitDenmark.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading